Petroleum (af græsk πέτρα - sten og έλαιο - olie), også kaldet råolie, er en tyk og sort væske. Det er et naturligt materiale, der hovedsagelig består af kulbrinter. Det meste olie findes ved at bore ned gennem bjergarter på land eller off-shore på kontinentalsoklen. De største producenter findes i Mellemøsten, Nord- og Sydamerika og Rusland. Det er verdens vigtigste brændstofkilde: den leverer omkring 38 % af verdens energi og anvendes også til fremstilling af petrokemiske produkter.

Sammensætning og dannelse

Råolie er en kompleks blanding af mange forskellige kemikalier, for det meste kulbrinter (molekyler bestående af carbon og hydrogen) i varierende størrelser og strukturer. Den kemiske sammensætning varierer meget fra felt til felt — nogle olier er lette og næsten farveløse, andre er tunge og meget sorte. Råolie dannes over millioner af år ved, at organisk materiale (plante- og dyrelevn) under højt tryk og temperatur omdannes i jordens undergrund.

Udvinding

Olien udvindes ved boring gennem bjergarter. På land etableres borefelter, og offshore foretages boringer fra platforme eller skibe på kontinentsoklen. Efter udvinding transporteres råolien typisk til lagertanke og videre til raffinaderier.

Raffinering og produkter

Råolie adskilles til enklere og mere anvendelige blandinger ved fraktioneret destillation i olieraffinaderier. Processen udnytter, at forskellige kulbrinter har forskellig kogepunkt, så de kan opdeles i fraktioner. Raffineringen giver en række produkter, bl.a.:

  • benzin (til biler) — ofte omtalt som benzin eller petrol.
  • brændstoffer til andre transportformer, fx diesel til dieselmotorer i lastbiler, tog og skibe.
  • petroleum til jetfly (flybrændstof) og til opvarmning i visse anvendelser.
  • bitumen, der bruges til vejbygning og tagdækning — det er en tung, mørk rest, som også giver råolie dens mørke farve.
  • smøremidler, paraffiner og forskellige baseolier.

Transport og opbevaring

Olie kan relativt let transporteres via rørledninger, olietankskibe og lastbiler. Håndtering kræver omhyggelig opbevaring og sikkerhedsforanstaltninger for at undgå udslip og brand.

Petrokemikalier og industrielle anvendelser

Udover brændstoffer er en stor del af råoliens værdi i dens rolle som råmateriale for petrokemikalier. Fra olieraffinaderier og petrokemiske anlæg fremstilles en lang række produkter, bl.a.:

  • Plastprodukter (polyethylen, polypropylen m.fl.).
  • Gødningsstoffer, opløsningsmidler og kemikalier til industrielt brug.
  • Syntetisk gummi, fibre til tøj og tekstiler.
  • Farmaceutiske hjælpestoffer, vaskemidler, maling og belægninger.

Denne brede vifte af anvendelser gør råolie til en vigtig råvare for moderne industri og forbrugsgoder.

Miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter

Brug og udvinding af petroleum har betydelige miljøpåvirkninger:

  • Forbrænding af olieprodukter udleder CO2 og er en væsentlig årsag til klimaændringer.
  • Olieudslip til hav og land kan skade økosystemer, dyreliv og lokalsamfund.
  • Raffinering og forbrænding kan give luftforurening (partikler, NOx, svovlholdige forbindelser).

Der arbejdes med regulering, bedre teknologier, rensningsprocesser og beredskab for at minimere risici. Samtidig skubber klima- og energipolitik på udvikling af alternative energikilder og mere energieffektive teknologier.

Økonomi og fremtid

Råolie spiller en central rolle i den globale økonomi; prisen påvirker transport, industri og forbrugerpriser. Geopolitiske forhold i store producerende regioner kan skabe store prisudsving. Fremtidens efterspørgsel afhænger af teknologisk udvikling (fx elbiler og vedvarende energi), politiske beslutninger og investeringer i omstilling.

Konklusion: Petroleum (råolie) er et komplekst naturprodukt, afgørende for moderne samfund som energikilde og råmateriale for industrien. Samtidig indebærer udvinding og brug betydelige miljømæssige og klimamæssige udfordringer, som driver udviklingen mod renere og mindre olieafhængige energisystemer.