Babylonien var en bystat i Mesopotamien i det 2. årtusinde f.Kr. for over 3000 år siden. Dens hovedstad var Babylon, som betød "Gudernes port". De opbyggede et imperium ud fra det tidligere akkadiske riges landområder. Babylonien udviklede sig gennem flere historiske faser, fra det gamle babylonske rige under konger som Hammurabi til det senere neo-babylonske rige, der under Nebukadnesar II nåede ny storhed.

Mesopotamien er området omkring de to floder Eufrat og Tigris. På det tidspunkt omfattede området også bystaterne Assyrien mod nord og Elam mod sydøst. Det er en del af den frugtbare halvmåne i Mellemøsten. Det var her, at mennesker først levede sammen i en civilisation med landbrug, byer og skriftlighed.

Politik og historie

Babylonien bestræbte sig på at samle de mange sumeriske og akkadiske bystater under ét styre. I den såkaldte Oldbabyloniske periode (ca. 1894–1595 f.Kr.) blev Babylon centrum for administration, handel og lovgivning. Hammurabi (ca. 1792–1750 f.Kr.) er berømt for sin lovkodeks, som indførte detaljerede regler om ejendom, ægteskab, straffe og erstatning. Efter Hammurabis tid oplevede Babylonien vekslende magtforhold; det blev erobret af hittitterne og senere styret af kassitterne, før det i ny og næ genvandt betydning.

I det 7.–6. århundrede f.Kr. opstod det neo-babylonske rige. Under Nebukadnesar II (ca. 605–562 f.Kr.) gennemgik Babylon en periode med omfattende bygningsværker, herunder massive bymure, templer og paladser. Ifølge antikke kilder byggede han også de berømte Hængende Haver — et af oldtidens syv vidundere — selvom deres eksistens og placering stadig diskuteres blandt moderne forskere. Rigets storhed sluttede, da perserkongen Cyrus den Store erobrede Babylon i 539 f.Kr.

Samfund, religion og bygningskunst

Babylonisk samfund var stærkt hierarkisk med kongen, præster, embedsmænd, håndværkere, landmænd og slaver. Religionen var central i alle livets aspekter; templerne (ofte som ziggurater) fungerede både som religiøse og økonomiske centre. Babylon var kendt for sine storslåede templer og paladser, bygget i brændte og soltørrede mursten. Byplanlægning, kanaler til kunstvandring og befæstninger vidner om avanceret ingeniørkunst.

Økonomi, skrift og kultur

Landbruget omkring Eufrat og Tigris gjorde regionen økonomisk stærk gennem kornproduktion, husdyrhold og kunstvanding. Handel med tekstiler, salt, metaller og luksusvarer strakte sig over store afstande. Skriftlige optegnelser på lertavler i kileskrift bevarer administrative dokumenter, handelskontrakter, religiøse tekster og litteratur. Babylonisk kultur byggede videre på sumeriske og akkadiske traditioner; litterære værker som fortællinger og myter (f.eks. episke digte) var vigtige for at overlevere viden og værdier.

Videnskab, matematik og astronomi

Babylonierne gjorde markante fremskridt inden for matematik og astronomi. De anvendte et talsystem baseret på tallet 60 (sexagesimalt), hvilket er grunden til, at vi i dag har 60 minutter i en time og 360 grader i en cirkel. Babyloniske astronomer kunne forudsige måneformørkelser og førte nøjagtige observationsregistre, som senere påvirkede både græsk og arabisk astronomi. Medicinske, tekniske og juridiske tekster viser en systematisk og praktisk orienteret videnstilgang.

Bidrag og eftermæle

  • Lovgivning: Hammurabis lovkodeks er et af de tidligste omfattende lovsamlinger i verden.
  • Skrift og administration: Udviklingen og brugen af kileskrift gjorde komplekse bureaukratiske samfund mulige.
  • Matematik og astronomi: Sexagesimale systemer og observatoriske metoder påvirkede senere kulturer.
  • Arkitektur: Ziggurater, bymure og paladser demonstrerer tidlig monumentalbyggeri.

Faldet og arkæologisk interesse

Efter erobringen af perserne ændrede Babylon gradvist karakter og mistede sin politiske dominans. Alligevel forblev byen et vigtigt kulturelt symbol i oldtidens kilder og senere i bibelske og klassiske værker. Moderne arkæologiske udgravninger i det nuværende Irak har afdækket byens rester og bidraget væsentligt til forståelsen af mesopotamisk civilisation, selvom felterne nogle gange er udfordret af politiske forhold og bevarelsesproblemer.

Babylonien står som et tidligt eksempel på, hvordan komplekse stater kunne organiseres, og hvordan kultur, teknologi og lovgivning sammen formede civilisationens udvikling i Mellemøsten og videre ud i verden.