Babylonien | bystat i Mesopotamien i det 2. årtusinde f.Kr., over 3000 år siden

Det gamle Babylonien

Babylonierne havde et skriftsprog, som de brugte til handel og kommunikation. De fik det fra sumererne, som opfandt det. Babylonierne brugte det samme kileskriftsystem, hvor man pressede trekantede former ind i blødt ler. De skrev på to forskellige sprog: Sumerisk til religiøse formål og akkadisk sprog til officielle formål.

Love

Hammurabi var en konge af Babylon, der førte krig. Han gjorde Babylonien til et imperium ved at sætte Assyrien under en vasalkonge (marionetkonge). Han lavede det tidligste skriftlige lovkompleks, Hammurabis lovbog. Den indeholder 280 domme. Det kan i dag ses i Louvre i Paris. De tidligere sumeriske straffe havde ikke været hårde, men den babylonske lov var ret streng. Der blev givet dødsstraf for tyveri, mord og andre forbrydelser.

Bygninger

Husene i Babylon havde åbne tage, så familien kunne sove der på varme nætter. Stuerne, spisestuerne og køkkenerne lå naturligvis nedenunder. Lamperne brændte med olivenolie, og hvert hus havde et kapel til begravelses- og tilbedelsesceremonier. Da Mesopotamien kun havde ler til brug i byggeriet, blev de stærke træstøtter til husene importeret fra Libanon. Til sidst begyndte folk at bage deres mursten og forbedrede deres bygningers styrke.

 
Cylindersegl, ca. 18.-17. århundrede f.Kr. Babylonien  


Hammurabi (stående), afbildet som modtager sine kongelige insignier fra Shamash (eller muligvis Marduk). Hammurabi holder hænderne over munden som et tegn på bøn (relief på den øverste del af stelen med Hammurabis lovbog).  

Babylons plyndring

Senere blev Babylon plyndret af hittiterkongen Musilis I, hvilket førte til den såkaldte "mørke middelalder" i bronzealderen, hvor der kun er få skriftlige vidnesbyrd. Datoen for Babylons plyndring er omdiskuteret af arkæologer, som har foreslået ikke færre end fire kronologier. Mulige datoer for Babylons plyndring er:

• ultrakort kronologi: 1499 f.Kr.
• kort kronologi: 1531 f.Kr.
• mellemste kronologi: 1595 f.Kr.
• lang kronologi: 1651 f.Kr.

Problemet er at få de mesopotamiske datoer til at passe med de oldægyptiske datoer.

Senere dynastier

Efter hittiternes ødelæggelse blev Babylon regeret af kassitterne i 576 år. Derefter blev det styret af Elam og genvandt derefter sin uafhængighed i omkring tre århundreder. Derefter blev de erobret af neoassyrerne. Et århundrede senere blev de igen frie og dannede det nybabyloniske eller kaldæiske rige. Denne konstante erobring og generobring skyldes til dels geografi. Der er ingen naturlige grænser bortset fra floderne, og det er let at komme til byerne fra nord eller syd.

Kong Nebukadnezar II regerede i 43 år. Han erobrede Fønikien i 585 f.Kr.

 
Sennacheribs prisme (705-681 f.Kr.), der indeholder optegnelser om hans militære felttog, der endte med Babylons ødelæggelse. Udstillet på Oriental Institute of the University of Chicago.  

Kyros den Store

Det babyloniske imperium blev endeligt bragt til ophør af Perser Kyros den Store.

Det var i 549 f.Kr., at Kyros satte en stopper for medernes imperium. Tre år senere var Kyros blevet konge af det akæmænidiske rige (Persien) og var i gang med et felttog i det nordlige Mesopotamien.

I 539 f.Kr. invaderede Kyros Babylonien. Der blev udkæmpet et slag ved Opis i juni måned, hvor babylonierne blev besejret, og umiddelbart derefter overgav Sippara sig til angriberen. To dage efter indtagelsen af Sippara "gik Cyrus' soldater ind i Babylon uden kamp". Cyrus ankom først den 3. martsvan (oktober), idet Gobryas havde handlet for ham i hans fravær. Gobryas blev nu gjort til guvernør for provinsen Babylon.

Kyros hævdede nu at være den legitime efterfølger til de gamle babyloniske konger og hævneren af deres gud Bel-Marduk. Kyros' invasion af Babylonien blev uden tvivl hjulpet af tilstedeværelsen af udenlandske tvangsforviste som jøderne, der var blevet plantet midt i landet.

En af Kyros' første handlinger var at give disse eksilerede lov til at vende tilbage til deres hjem med deres gudebilleder og deres hellige kar med sig. Tilladelsen til dette blev indføjet i en proklamation, hvorved erobreren forsøgte at retfærdiggøre sit krav på den babyloniske trone. Følelsen var stadig stærk, at ingen havde ret til at regere over det vestlige Asien, før han var blevet indviet til embedet af Bel og hans præster; og derfor påtog Kyros sig fremover den kejserlige titel "Babylons konge".

 

Fødevarer

Ligesom sumererne spiste babylonierne grøntsager, frugt, kød og fisk. De spiste også brød og nød at riste og spise de irriterende, men knasende græshopper, som ødelagde deres dyrebare afgrøder.

 

Kunst og videnskab

Babylonierne elskede kunst. Smukke fartøjer udsmykket med funklende guld blev begravet sammen med kongerne. Dengang handlede bøgerne om oversvømmelser, som man troede var forårsaget af synd, eller om Abrahams rejse. Også videnskaben gik godt frem: de opfandt den første kalender, 60-minutters timen og det forudgående multiplikationstabel.

Livet var rigt, fyldigt og som regel fredeligt. Folk tænkte sjældent på krig eller på, hvordan de skulle beskytte byen. Som følge heraf blev Babylon erobret i 730 f.Kr. af assyrerne og kassitterne. Denne store civilisation sluttede derefter.

 

Relaterede sider

• Det nybabyloniske rige