15. juli 2016: Det tyrkiske kupforsøg — årsag, forløb og konsekvenser
15. juli 2016: Det tyrkiske kupforsøg — årsag, forløb og konsekvenser. Analyse af begivenhederne, dødstal, arrestationer, massefyringer og de efterfølgende politiske omvæltninger.
Der fandt et kupforsøg sted i Tyrkiet den 15. juli 2016, hvor en gruppe mennesker forsøgte at overtage regeringen, fordi de var uenige i den måde, præsident Recep Tayyip Erdoğan styrer landet på. Det menes, at de fleste af disse personer var fra den tyrkiske hær. Over 100 mennesker blev dræbt og over 1.000 blev såret. Tusindvis af soldater blev arresteret, fordi de sluttede sig til oprøret eller af andre årsager. Hundredvis af dem flygtede til Grækenland eller andre udenlandske lande. Tusindvis af lærere, dommere og andre statsansatte blev fyret i forbindelse med de tyrkiske udrensninger i 2016.
Baggrund og årsager
Kupforsøget udsprang i et politisk polariseret Tyrkiet med dybe spændinger mellem præsident Erdogans regering og dele af det militære samt andre grupper i samfundet. Den tyrkiske regering pegede hurtigt på tilhængere af den eksilerede prædikant Fethullah Gülen som hovedansvarlige — en bevægelse, som myndighederne senere klassificerede som en terrororganisation (ofte omtalt som FETÖ). Fethullah Gülen, som opholdt sig i USA, afviste involvering.
Forløbet den 15.–16. juli 2016
I løbet af natten forsøgte soldater at overtage strategiske punkter: militære installationer, lufthavne, broer og fjernsynsstationer. Militærfly bombede blandt andet parlamentsbygningen i Ankara, og pansrede køretøjer blokerede Bosporusbroen i Istanbul (siden omdøbt til "15. juli Martyrernes Bro"). Regeringstropper og sikkerhedsstyrker blev engageret, men en væsentlig faktor i at standse oprøret var civilsamfundets massive tilstedeværelse på gader og pladser efter opfordring fra præsidenten, der via en direkte telefonforbindelse til en tv-station bad borgere om at møde op og modsætte sig kupmagerne.
Konsekvenser umiddelbart efter kuppet
- Dødsfald og skader: Over 100 mennesker mistede livet og flere hundrede blev såret under kampene.
- Arrestationer og suspenderinger: Tusindvis af militærpersoner blev anholdt, og et omfattende oprydningsarbejde fulgte med masseafskedigelser og suspensioner i civile institutioner.
- Undtagelsestilstand: Den tyrkiske regering indførte undtagelsestilstand den 20. juli 2016, hvilket gav myndighederne vidtrækkende beføjelser til tilbageholdelse, suspension og lovgivningsmæssige beslutninger uden normal parlamentarisk procedure. Undtagelsestilstanden blev forlænget flere gange og varede i to år.
Retslige og menneskeretlige spørgsmål
I efteråret 2016 og årene derefter førte bekæmpelsen af kuppet til omfattende udrensninger i militæret, administrationen, retsvæsenet, uddannelsessektoren og medieverdenen. Mange menneskerettighedsorganisationer og internationale observatører kritiserede omfanget af anholdelserne, de administrative dekret-drevne afskedigelser, tilbageholdelsesvilkårene og rapporter om manglende retssikkerhed. Kritikere hævdede, at nogle foranstaltninger blev brugt til at slå ned på politisk opposition og kritik af regeringen.
Politisk udvikling og langsigtede konsekvenser
Kuppet og efterfølgende krise styrkede præsident Erdogans position og gav regeringen mandat til at gennemføre omfattende institutionelle ændringer. I april 2017 blev en folkeafstemning afholdt, hvor vælgere godkendte et nyt præsidentsystem, der øgede den udøvende magts beføjelser og ændrede mange af de tidligere magtdelingselementer i det tyrkiske politiske system. Kritikere mener, at denne udvikling har svækket kontrollen med den udøvende magt og begrænset pressens, domstolenes og civilsamfundets frihed.
Internationale reaktioner og relationer
Det internationale samfund fordømte kupforsøget, og mange lande udtrykte støtte til Tyrkiets demokratisk valgte regering. Samtidig vakte den efterfølgende håndtering bekymring hos EU, FN, menneskerettighedsorganisationer og enkelte regeringer, især i forhold til retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Forholdet til USA blev anspændt af krævende tyrkiske anmodninger om udlevering af Fethullah Gülen, som opholder sig i USA, og af bekymringer om Tyrkiets interne udvikling. Også forholdet til EU og NATO blev sat under pres i kølvandet på udrensninger og politiske ændringer.
Afsluttende perspektiv
15. juli 2016 markerede et vendepunkt i moderne tyrkisk historie. Selvom kupforsøget ikke lykkedes, førte det til dybtgående politiske og sociale forandringer, omfattende retslige processer og en langvarig debat om balance mellem sikkerhed, retsstat og menneskerettigheder i Tyrkiet. Hændelsen og dens efterspil påvirker fortsat landets indenrigs- og udenrigspolitik.
Søge