Aserbajdsjansk (azeri) – sprog, dialekter og udbredelse
Aserbajdsjansk (azeri): Lær om sproget, nord- og syddialekter samt udbredelsen i Aserbajdsjan, Iran, Georgien, Rusland og Tyrkiet.
Det aserbajdsjanske sprog, også kaldet aserbajdsjansk sprog (Azəricə), er et turkisk sprog, der tales i Aserbajdsjan og det nordvestlige Iran. Nord-aserbajdsjansk er det officielle sprog i Republikken Aserbajdsjan. Denne type tales også i Dagestan (en republik i Rusland), det sydøstlige og østlige Georgien, det nordøstlige Tyrkiet og i visse dele af Ukraine. Sydbazerjansk er den type aserbajdsjansk, der tales i det nordvestlige Iran.
Udbredelse og talere
Aserbajdsjansk tales af anslået 25–35 millioner mennesker samlet, afhængigt af kilden. Størstedelen bor i Aserbajdsjan og i det nordvestlige Iran, men sproget bruges også af betydelige mindretal i Dagestan, Georgien, Tyrkiet, Rusland og Ukraine samt af emigrant‑samfund i Tyrkiet, Rusland, Europa og Mellemøsten. I Republikken Aserbajdsjan er nord-aserbajdsjansk standardsproget i administration, uddannelse og medier, mens syd-aserbajdsjansk i Iran i vid udstrækning bruges i daglig tale, men uden formel status på statsligt plan.
Dialekter og varianter
Sproget deles traditionelt i to store hovedgrupper:
- Nord-aserbajdsjansk (nogle gange blot kaldet azerbajdsjansk i Aserbajdsjan) — standardsproget i Republikken Aserbajdsjan. Det omfatter regionale taler i Baku, Ganja, Shirvan osv. og har været stærkt påvirket af russisk især i det 20. århundrede.
- Syd-aserbajdsjansk — talt i det nordvestlige Iran, med regionale centre som Tabriz, Urmia og Zanjan. Denne variant er mere påvirket af persisk (farsi) og bruger stadig i vid udstrækning det persisk‑arabiske skrift i Iran.
Inden for disse hovedgrupper findes en række lokale dialekter (f.eks. Talysh‑påvirkede taler i nogle områder, samt taler med forbindelser til kaukasiske sprog i Dagestan). Trods variation er der generelt høj grad af gensidig forståelighed mellem dialekterne, især mellem nabodialekter.
Skriftsystem og standardisering
- I dagens Republikken Aserbajdsjan bruges en latinbaseret ortografi (genindført i 1991 efter Sovjetperiodens cyrilliske alfabet). Det moderne azeriske alfabet indeholder særlige bogstaver som ə, ç, ğ, ı, ö, ş, ü.
- I det nordvestlige Iran anvendes fortsat et persisk‑arabisk script til syd-aserbajdsjansk, hvilket skaber skriftligt skel mellem de to områder selv om talen ligner hinanden.
- Historisk har azerbajdsjansk været skrevet i arabisk skrift (før Sovjetperioden), derefter i latinsk skrift i 1920'erne–30'erne, så i cyrillisk under Sovjetstyret, og til slut igen i latinsk skrift i Aserbajdsjan efter 1991. Standardiseringen varetages primært af akademiske og statslige myndigheder i Aserbajdsjan.
Sprogtræk kort
- Typisk ordstilling: SOV (subjekt–objekt–verb), som i andre tyrkiske sprog.
- Agglutinerende grammatik: mange grammatisk betydninger udtrykkes ved suffikser, fx kasusendelser, personendelser på verber o.l.
- Vokalharmoni forekommer i mange former, hvilket er karakteristisk for tyrkiske sprog.
- Ordforråd: mange låneord fra persisk og arabisk (særligt i Iran), og fra russisk i det post-sovjetiske Aserbajdsjan; moderne lån kommer også fra engelsk.
Historie og sprogkontakt
Aserbajdsjansk stammer fra de oghuziske grene af de tyrkiske sprog og er nært beslægtet med tyrkisk (Anatolien) og turkmensk. Gennem århundreder har sprogkontakt med persisk, arabisk, russisk og nabokaukasiske sprog efterladt spor i udtale, ordforråd og idiomatik. I Sovjettiden førte politikker og uddannelsessystemet til udstrakt brug af russisk og indførsel af cyrillisk skrift.
Mutual intelligibilitet
Aserbajdsjansk og tyrkisk er indbyrdes relativt forståelige, især i talt form og mellem uddannede talere, men der findes forskelle i ordforråd, udtale og visse grammatiske former. Forskellene er større mellem nord- og sydvarianterne på grund af forskellig ekstern påvirkning (russisk vs. persisk).
Praktisk brug og ressourcer
- I Aserbajdsjan bruges sproget i administration, skole, medier og kultur.
- I Iran er syd-aserbajdsjansk almindeligt i hjem og lokalsamfund, men persisk er det dominerende sprog i det offentlige og i uddannelse.
- For læring: der findes lærebøger, online-kurser, ordbøger og medieindhold (tv, radio, aviser) både fra Aserbajdsjan og det iranske mindretal. Bogstavligt kendskab til både latinsk og persisk‑arabisk skrift kan være nyttigt afhængig af, hvilken variant man studerer.
Konklusion
Aserbajdsjansk er et levende, sprogligt mangfoldigt tyrkisk sprog med to hovedvarianter, udbredt i Kaukasus og det nordvestlige Iran. Det fungerer som nationalt standardsprog i Republikken Aserbajdsjan og som stærkt regionalt sprog i Iran. Sprogets historie, forskellige skriftsystemer og kontakt med nabosprog gør det interessant både for sprogkundskab og for dem, der arbejder med kultur- og samfundsforhold i regionen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det aserbajdsjanske sprog?
A: Det aserbajdsjanske sprog er et tyrkisk sprog, der tales i Aserbajdsjan og det nordvestlige Iran.
Q: Hvad er nogle af de andre navne for det aserbajdsjanske sprog?
A: Nogle andre navne for det aserbajdsjanske sprog inkluderer azeri og aserbajdsjansk tyrkisk.
Q: Hvilke lande anerkender aserbajdsjansk som et officielt sprog?
A: Aserbajdsjansk er anerkendt som det officielle sprog i Republikken Aserbajdsjan og Republikken Dagestan i Rusland.
Q: Hvor tales aserbajdsjansk ellers ud over i Aserbajdsjan og Iran?
A: Aserbajdsjansk tales også i Dagestan (en republik i Rusland), det sydøstlige og østlige Georgien, det nordøstlige Tyrkiet og i nogle dele af Ukraine og det nordvestlige Iran.
Q: Hvor mange sprog tales der i Dagestan?
A: I Dagestan er der over 30 forskellige sprog.
Q: Hvad er det lingua franca, der bruges i Dagestan?
A: Russisk bruges som lingua franca i Dagestan.
Q: Er aserbajdsjansk et udbredt sprog?
A: Ja, aserbajdsjansk er et meget udbredt sprog i de regioner, hvor det tales.
Søge