I grammatik ændrer kasus det, som et navneord, adjektiv eller pronomen gør i en sætning. Det er en række former, som afhænger af syntaksen (hvordan ordene hører sammen). Kasus er et eksempel på bøjning, som ofte er et affix, en del af et ord, der tilføjes til andre ord, og som signalerer et grammatisk forhold. For længe siden brugte gammelt engelsk flere kasus, men moderne engelsk bruger kun to kasus for navneord. p197

 

Hvad betyder kasus?

Kasus fortæller, hvilken grammatisk rolle et ord har i en sætning — fx om et navneord er subjekt (den, der handler), direkte objekt (det, der bliver handlet på), ejefald (besidder) eller indirekte objekt (modtager). I mange sprog markeres kasus ved endelser på ordet (suffikser), ved artikler eller ved ændring i ordets form. I andre sprog udtrykkes de samme relationer med præpositioner eller fast ordstilling.

De mest almindelige kasus og deres funktion

  • Nominativ – subjektet. Spørg: "Hvem gør noget?" Eksempel (engelsk): She runs.
  • Accusativ – direkte objekt. Spørg: "Hvem/hvad bliver påvirket?" Eksempel (engelsk): I saw her.
  • Genitiv – ejefald/tilhørsforhold. Eksempel (dansk/engelsk): mandens bog / the man's book. I engelsk markeres genitiv ofte med -'s.
  • Dativ – indirekte objekt (til/fra nogen). Eksempel (tysk): Ich gebe dem Mann das Buch. (jeg giver manden bogen)
  • Instrumental – middel eller redskab: "med" eller "ved hjælp af". Eksempel (russisk): Я пишу ручкой (jeg skriver med en pen).
  • Lokativ / prepositionel – sted eller emne (ofte efter bestemte præpositioner). Eksempel (russisk): говорить о книге (at tale om bogen).
  • Vokativ – tiltaleform: bruges, når man henvender sig direkte til nogen (fx i klassiske sprog).

Eksempler fra forskellige sprog

  • Dansk: Moderne dansk er analytisk og har i praksis kun bevaret et tydeligt produktsivt genitiv-morfem: -s. Eksempler: pigens taske, landets historie. Pronomen viser stadig forskel på subjekt og objekt (fx jeg vs. mig, han vs. ham), mens substantiver normalt ikke bøjes i flere kasus.
  • Engelsk: Navneord har i moderne engelsk i praksis to "kasus": common case (ubøjet) og genitiv ('s). Pronomen bevarer flere former: I/me/my, he/him/his.
  • Tysk: Har fire kasus (nominativ, akkusativ, dativ, genitiv). Artikler og adjektiver ændrer form med kasus: der Mann (nom.), den Mann (akk.), dem Mann (dat.).
  • Latin: Rig kasusbøjning: fx puella (nom. sg.), puellam (akk. sg.), puellae (gen./dat. sg.), puellā (abl. sg.).
  • Russisk: Seks (eller syv) kasus: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumental, lokativ/prepositional (ofte kaldet præpositionel). Eksempel for «bog»: книга (nom.), книги (gen.), книге (dat.), книгу (akk.), книгой (instr.), книге (prep.).
  • Finsk & Ungarsk: Eksempler på sprog med meget mange kasus (Finsk > 10, Ungarsk mange ligeledes), hvor forhold som sted, retning, middel osv. ofte udtrykkes med kasussuffikser.

Hvordan genkender man kasus i en sætning?

  • Spørgsmål: "Hvem gør noget?" (subjekt), "hvem/hvad bliver påvirket?" (direkte objekt), "til hvem/til hvad?" (indirekte objekt), "hvem ejer hvad?" (genitiv).
  • Se på ordets endelse og artikel (i sprog med bøjningsmorfologi) eller på placeringen og brug af præpositioner (i analytiske sprog).
  • Bemærk at ordstilling i fleksible kasussprog kan være friere, fordi kasusmarkørerne viser relationerne uafhængigt af rækkefølgen.

Morfologi vs. syntaks

Kasus er et morfologisk middel til at vise syntaktiske relationer. I nogle sprog sker denne markering gennem bøjningsendelser (morfologi), i andre gennem faste ordstillinger eller præpositioner (syntaks). Mange moderne sprog bevæger sig i retning af færre kasus og mere brug af præpositioner og fast ordstilling.

Hvorfor er det nyttigt at kende til kasus?

  • Forståelse af kasus hjælper, når man lærer sprog med bøjning (fx tysk, russisk, latin, finsk), fordi det forklarer, hvorfor ord ender forskelligt og hvordan sætningsled hænger sammen.
  • Det gør det nemmere at analysere sætninger, oversætte korrekt og bruge fleksibel ordstilling, når sproget tillader det.
  • Det viser også historiske ændringer i sprog: mange europæiske sprog har reduceret antal kasus over tid (fx fra oldtidens mange kasus til moderne analytiske strukturer).

Afsluttende bemærkning

Kasus er en central del af grammatisk struktur i mange sprog. Selv om dansk i dag har få synlige kasusformer, er forståelsen af kasus vigtig for sprogkundskab generelt — både for at forstå andre sprog og for at forklare, hvordan vores eget sprog er opbygget.