Kasus i grammatik: Hvad er grammatisk kasus? Definition og eksempler
Kasus i grammatik: Lær hvad grammatisk kasus er, hvordan det ændrer navneord og pronomener, med klare definitioner, illustrative eksempler og historisk kontekst.
I grammatik ændrer kasus det, som et navneord, adjektiv eller pronomen gør i en sætning. Det er en række former, som afhænger af syntaksen (hvordan ordene hører sammen). Kasus er et eksempel på bøjning, som ofte er et affix, en del af et ord, der tilføjes til andre ord, og som signalerer et grammatisk forhold. For længe siden brugte gammelt engelsk flere kasus, men moderne engelsk bruger kun to kasus for navneord. p197
Hvad betyder kasus?
Kasus fortæller, hvilken grammatisk rolle et ord har i en sætning — fx om et navneord er subjekt (den, der handler), direkte objekt (det, der bliver handlet på), ejefald (besidder) eller indirekte objekt (modtager). I mange sprog markeres kasus ved endelser på ordet (suffikser), ved artikler eller ved ændring i ordets form. I andre sprog udtrykkes de samme relationer med præpositioner eller fast ordstilling.
De mest almindelige kasus og deres funktion
- Nominativ – subjektet. Spørg: "Hvem gør noget?" Eksempel (engelsk): She runs.
- Accusativ – direkte objekt. Spørg: "Hvem/hvad bliver påvirket?" Eksempel (engelsk): I saw her.
- Genitiv – ejefald/tilhørsforhold. Eksempel (dansk/engelsk): mandens bog / the man's book. I engelsk markeres genitiv ofte med -'s.
- Dativ – indirekte objekt (til/fra nogen). Eksempel (tysk): Ich gebe dem Mann das Buch. (jeg giver manden bogen)
- Instrumental – middel eller redskab: "med" eller "ved hjælp af". Eksempel (russisk): Я пишу ручкой (jeg skriver med en pen).
- Lokativ / prepositionel – sted eller emne (ofte efter bestemte præpositioner). Eksempel (russisk): говорить о книге (at tale om bogen).
- Vokativ – tiltaleform: bruges, når man henvender sig direkte til nogen (fx i klassiske sprog).
Eksempler fra forskellige sprog
- Dansk: Moderne dansk er analytisk og har i praksis kun bevaret et tydeligt produktsivt genitiv-morfem: -s. Eksempler: pigens taske, landets historie. Pronomen viser stadig forskel på subjekt og objekt (fx jeg vs. mig, han vs. ham), mens substantiver normalt ikke bøjes i flere kasus.
- Engelsk: Navneord har i moderne engelsk i praksis to "kasus": common case (ubøjet) og genitiv ('s). Pronomen bevarer flere former: I/me/my, he/him/his.
- Tysk: Har fire kasus (nominativ, akkusativ, dativ, genitiv). Artikler og adjektiver ændrer form med kasus: der Mann (nom.), den Mann (akk.), dem Mann (dat.).
- Latin: Rig kasusbøjning: fx puella (nom. sg.), puellam (akk. sg.), puellae (gen./dat. sg.), puellā (abl. sg.).
- Russisk: Seks (eller syv) kasus: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumental, lokativ/prepositional (ofte kaldet præpositionel). Eksempel for «bog»: книга (nom.), книги (gen.), книге (dat.), книгу (akk.), книгой (instr.), книге (prep.).
- Finsk & Ungarsk: Eksempler på sprog med meget mange kasus (Finsk > 10, Ungarsk mange ligeledes), hvor forhold som sted, retning, middel osv. ofte udtrykkes med kasussuffikser.
Hvordan genkender man kasus i en sætning?
- Spørgsmål: "Hvem gør noget?" (subjekt), "hvem/hvad bliver påvirket?" (direkte objekt), "til hvem/til hvad?" (indirekte objekt), "hvem ejer hvad?" (genitiv).
- Se på ordets endelse og artikel (i sprog med bøjningsmorfologi) eller på placeringen og brug af præpositioner (i analytiske sprog).
- Bemærk at ordstilling i fleksible kasussprog kan være friere, fordi kasusmarkørerne viser relationerne uafhængigt af rækkefølgen.
Morfologi vs. syntaks
Kasus er et morfologisk middel til at vise syntaktiske relationer. I nogle sprog sker denne markering gennem bøjningsendelser (morfologi), i andre gennem faste ordstillinger eller præpositioner (syntaks). Mange moderne sprog bevæger sig i retning af færre kasus og mere brug af præpositioner og fast ordstilling.
Hvorfor er det nyttigt at kende til kasus?
- Forståelse af kasus hjælper, når man lærer sprog med bøjning (fx tysk, russisk, latin, finsk), fordi det forklarer, hvorfor ord ender forskelligt og hvordan sætningsled hænger sammen.
- Det gør det nemmere at analysere sætninger, oversætte korrekt og bruge fleksibel ordstilling, når sproget tillader det.
- Det viser også historiske ændringer i sprog: mange europæiske sprog har reduceret antal kasus over tid (fx fra oldtidens mange kasus til moderne analytiske strukturer).
Afsluttende bemærkning
Kasus er en central del af grammatisk struktur i mange sprog. Selv om dansk i dag har få synlige kasusformer, er forståelsen af kasus vigtig for sprogkundskab generelt — både for at forstå andre sprog og for at forklare, hvordan vores eget sprog er opbygget.
Sagens historie
I de romanske sprog (spansk, fransk, portugisisk osv.), som oprindeligt stammer fra latin, er navneord en kombination af flere idéer i ét ord:
- Køn: navneord skal være maskuline (latin: ender på -us), feminine (ender på -a) eller neutrale (ender på -um). Desuden skal adjektiverne "stemme overens" med navneordene ved at ændre endelserne. Engelsk er et af de få europæiske sprog, der normalt ikke har køn i navneord.
- Kasus: nominativ (subjekt), vocativ (direkte tale), akkusativ (objekt), genitiv (af substantivet), dativ (til eller for substantivet), ablativ (ved, med eller fra substantivet).
- Lokativ (ved substantivet) er en sjælden kasusform for nogle specifikke navneord.
I mange sprog som latin, tysk, russisk, spansk, koreansk og japansk ændrer kasus på et navneord i slutningen af et ord afhængigt af navneordets rolle i sætningen. Navneord ændrer deres endelse for at vise, at de gør noget, at der gøres noget ved dem, at de bare tilfældigvis er til stede under handlingen, eller at de ejer noget. Derfor er den rækkefølge, som ordene er sat sammen i en sætning, mindre vigtig end på engelsk, hvor ordstillingen ændrer meningen i en sætning.
Moderne engelsk
På engelsk bruges kasus ikke meget. I stedet er ordstilling og hjælpeverber (hjælpeord) vigtigere.
"Den vigtigste grammatiske udvikling [på engelsk] var etableringen af et fast mønster af ordstilling for at udtrykke forholdet mellem sætningselementer".p44
Engelsk har disse kasus for navneord og pronominer: almindelig kasus og genitiv (besiddende).p202 Hver af dem kan tage et flertal:
- Navneord: Pige; piger; piges; piges; pigers; pigernes. De tre sidste kan ikke skelnes i tale (undtagen i konteksten).
- Pronominer: Denne hat er din hat; denne hat er din. Nogle få stedord har tre kasus og fire former: Jeg (subjekt), mig (objekt), min (genitiv før navneord), min (selvstændig genitiv).
Engelske tillægsord uændret: red hat, red hats.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kasus i grammatik?
A: Kasus i grammatik ændrer, hvad et substantiv, adjektiv eller pronomen gør i en sætning.
Q: Hvad er kasus' funktion i en sætning?
A: Kasus' funktion i en sætning er at ændre, hvad et substantiv, adjektiv eller pronomen gør.
Q: Hvad er bøjning i grammatik?
A: Bøjning i grammatik er en type ordform, der signalerer et grammatisk forhold.
Q: Er kasus et eksempel på bøjning i grammatik?
A: Ja, kasus er et eksempel på bøjning i grammatik.
Q: Hvad er et affiks i grammatik?
A: I grammatik er et affiks en del af et ord, som føjes til andre ord.
Q: Hvordan bruges kasus på moderne engelsk?
A: Moderne engelsk bruger kun kasus i pronominer.
Q: Brugte oldengelsk kasus?
A: Ja, oldengelsk brugte flere kasus.
Søge