Skotsk (Scots): Vestgermansk sprog, dialekter og historisk status

Opdag Skotsk (Scots): et vestgermansk sprog med unikke dialekter, Ulster-variant og en kompleks historisk og social status — lær forskellene fra skotsk gælisk og engelsk.

Skotsk er et vestgermansk sprog, ofte omtalt som Lowland Scots eller Lallans. Det er ikke det samme som skotsk engelsk; sidstnævnte er en dialekt af engelsk, mens skotsk (Scots) af mange sprogbrugere og forskere betragtes som et selvstændigt sprogligt system med egen historie og egne træk. En særlig variant er Ulster skotsk, som tales i dele af det nordlige Irland. Skotsk adskiller sig desuden klart fra skotske gælisk, som er et helt andet keltisk sprog.

Dialekter og geografisk udbredelse

Skotsk omfatter en række dialekter, som kan grupperes i bredere områder:

• Nordlige dialekter (ofte kaldet dorisk i den nordøstlige form) — karakteristiske for Aberdeenshire og omkringliggende egne.
• Central Scots — udbredt i det centrale lavland, herunder områder omkring Edinburgh og Glasgow.
• Southern Scots — grænser op mod nordengelske dialekter i de sydlige grænseområder.
• Insular Scots — Orkney og Shetland, hvor der også findes stærke spor fra norrøn/oldnordisk påvirkning.
• Ulster Scots — den irske variant, nævnt ovenfor, som har udviklet sig i Nordirland og dele af Irland.

Historie og status

Skotsk stammer fra de germanske dialekter, som blev talt i det middelalderlige England og Skotland. I middelalderen udviklede skotsk sig parallelt med engelsk og fik gradvis egne fonetiske, grammatiske og leksikalske kendetegn. Fra tid til anden har der været politiske og sociale diskussioner om, hvorvidt skotsk skal betegnes som et sprog i egen ret eller som en gruppe dialekter af engelsk. Mange sprogbrugere, kulturinstitutioner og forskere argumenterer for sproglig selvstændighed, mens andre ser skotsk som en del af et kontinuum mellem traditionelle skotske former og moderne skotsk-engelsk.

Sproglige kendetegn

Skotsk adskiller sig fra standardengelsk på flere områder:

• Fonologi: bevarelse af visse gamle lyde og specielle vokalrealisationer; brug af lyde som det skotske ch (som i nicht eller loch).
• Ordforråd: mange ord er arkaiske eller helt forskellige fra standardengelsk, fx bairn (barn), ken (vide/kende), aye (ja/alltid), wee (lille).
• Grammatik: særlige bøjninger og brug af hjælpeverber, som kan afvige fra standardengelsk.
• Ortografi: der findes ikke én fast standardstavemåde for skotsk; forfattere vælger ofte mellem mere konservative eller mere moderniserede skrivemåder afhængigt af stil og formål.

Litteratur og kultur

Skotsk har en rig litterær tradition. Kendte digtere og forfattere har skrevet i skotsk eller brugt elementer af det i deres værker — et af de mest berømte eksempler er Robert Burns, men også senere forfattere som Hugh MacDiarmid har spillet en central rolle i genoplivningen og standardiseringsdebatten omkring skotsk. Sproget findes også i sang, teater, lokalavisers spalter og nutidig populærkultur.

Sproglig bevarelse, undervisning og offentlig status

Der har været vedvarende bestræbelser på at dokumentere, fremme og undervise i skotsk. Dette omfatter opslagsværker, ordbøger, litterære udgivelser og lokale initiativer. Debatten om juridisk og institutionel anerkendelse fortsætter i politiske, kulturelle og akademiske kredse — nogle ønsker større officiel støtte og undervisningstilbud, mens andre mener, at skotsk bedst understøttes gennem kultur og lokal praksis.

Afsluttende bemærkning

Skotsk er et levende og mangfoldigt sprog/dialektkompleks med dybe historiske rødder og stor kulturel betydning i Skotland og blandt skotske diaspora-samfund. Dets nøjagtige klassifikation varierer efter perspektiv og formål, men sprogformen har tydelige særpræg, egen litteraturtradition og fortsat relevans i dag.

Historie

Oprindelse

Northumbrian Old English var etableret i det nuværende sydøstlige Skotland så langt som til floden Forth i det syvende århundrede. Regionen var en del af det angelsaksiske kongerige Northumbria. De tidlige skotter begyndte at adskille sig fra det nordumbriske engelsk i det tolvte og trettende århundrede. Der var indvandring af skandinavisk påvirkede middelengelsksprogede fra det nordlige England og Midlands.

Senere påvirkninger på skotske sprog var romanske sprog via kirkelig og juridisk latin, normannisk og senere parisisk fransk fra Auld Alliance samt nederlandsk og mellemlangtysk indflydelse fra handel og indvandring fra de lave lande. Skots omfatter også låneord fra kontakt med gælisk.

13-14. århundrede

Fra det 13. århundrede spredte tidlig skotsk sig yderligere ind i Skotland gennem de borghs, som kong David I etablerede. Den stigende prestige for tidlig skotsk i det 14. århundrede og franskmændenes tilbagegang i Skotland gjorde skotsk til den mest prestigefyldte dialekt i det meste af det østlige Skotland.

17. århundrede

Fra 1610 til 1690'erne, under Plantation of Ulster, bosatte mange skotsksprogede lavlandboere, omkring 200.000, sig der. I de centrale områder med skotske bosættelser var der fem eller seks gange så mange skotter som engelske bosættere. Southern Modern English blev vedtaget som litterært sprog efter 1700, og "Modern Scots" bruges nogle gange til at beskrive det talte sprog efter 1700.

 
Skotternes vækst og udbredelse i Skotland og Ulster:   Gammelengelsk i begyndelsen af det 9. århundrede i den nordlige del af det angelsaksiske kongerige Northumbria, som nu er en del af Skotland   De tidlige skotter i begyndelsen af det 15. århundrede   Moderne skotter i midten af det 20. århundrede  

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er skotsk?

Spørgsmål: Er skotsk sprog det samme som skotsk engelsk?

Spørgsmål: Findes der en anden form for skotsk sprog i Irland?

Spørgsmål: Hvordan adskiller det sig fra skotsk gælisk?

Spørgsmål: Har der været uenighed om skotsk sprogets status?

Søg efter bogstav