Keltiske sprog: Oversigt over gæliske og brytoniske sprog

Keltiske sprog: Oversigt over gæliske og brytoniske sprog — historie, irsk, skotsk, walisisk, bretonsk og moderne revitalisering

De keltiske sprog er en sprogfamilie inden for de indoeuropæiske sprog. Der er seks keltiske sprog, der stadig tales i verden i dag, og som tales i det nordvestlige Europa. De er opdelt i to grupper, goidelisk (eller gælisk) og brytonisk (eller britisk).

De tre goideliske sprog, der stadig tales, er irsk, skotsk og manx. Skotsk er det vigtigste sprog, der tales i dele af det nordvestlige Skotland, og irsk er det vigtigste sprog, der tales i Gaeltacht-området i Irland. Manx tales hovedsagelig af folk, der er interesserede i sproget.

De tre brytoniske sprog er walisisk, cornisk og bretonsk. Af disse er cornisk uddød i det 18. århundrede, men folk er begyndt at tale det igen nu. Walisisk tales overalt i Wales, men er primært første sprog for folk i den vestlige del af Wales, i det område, som nogle kalder Bro Gymraeg. Bretonsk tales hovedsagelig i det vestlige Bretagne og er det eneste keltiske sprog, der ikke hovedsagelig tales på øerne i Storbritannien og Irland. Da Bretagne er en del af Frankrig, er sproget i fare for at uddø ligesom cornisk, og der gøres løbende forsøg på at forhindre dette.

Skotsk gælisk har også et fællesskab af indfødte talere i Canada, hvor det engang var meget udbredt, og der er walisisk-talende i Patagonien i Argentina.

Baggrund og historisk udbredelse: De keltiske sprog stammer fra en fælles forfader, som udviklede sig i det første årtusinde f.Kr. I oldtiden fandtes også flere keltiske sprog på det europæiske fastland (fx gallisk og keltiberisk), men disse er uddøde. De overlevende keltiske sprog hører alle til den såkaldte insulære gren af keltisk (de, der udviklede sig på øerne), og deles som nævnt i goideliske og brytoniske sproggrupper.

Sproglige kendetegn: Keltiske sprog har flere fællestræk som adskiller dem fra mange andre indoeuropæiske sprog:

• Initial konsonantmutation (konsonantændring i begyndelsen af ord i bestemte grammatiske situationer).
• Sætningsrækkefølgen VSO (verbum–subjekt–objekt) i mange idiomatiske konstruktioner, selvom ordstillingen kan variere.
• Brug af præpositionsformer, der bøjes sammen med pronominer (fx 'til mig', 'til hende' i én form).
• En rig historisk bøjning af verber og substantiver — mange moderne varianter har dog simplificeret nogle af disse systemer.

Skrift og litteratur: Tidlig irsk skrift blev ofte skrevet med oghamskrift, mens de senere middelaldertekster og moderne varianter bruger det latinske alfabet med særlige ortografiske regler for hvert sprog. Hvert sprog har sin egen skrifttradition og standardiseringsarbejde, fx moderne ortografier for walisisk, irsk og skotsk gælisk.

Status og revitalisering: Situationen for de keltiske sprog er meget forskelligartet. Walisisk har et stærkt sprogligt fodfæste med mange hundrede tusinde, der kan tale det, og omfattende undervisning på sprogskoler. Irsk angives af mange som et sprogfærdighedsfelt i Irland, men dagligt brug er koncentreret i Gaeltacht-områderne. Skotsk gælisk har et mindre, men aktivt fællesskab, og man ser revitaliseringsindsatser i Skotland og i diasporaen (især Nova Scotia og Cape Breton i Canada). Manx og cornisk er eksempler på sproglige genoplivningsprojekter, hvor frivillige, undervisning og medier har genindført sprogbrug efter periodevis uddøen. Bretonsk er udfordret af centraliseret sprogpoliitik i Frankrig, men der arbejdes lokalt for at fremme undervisning og medier på sproget.

Praktiske eksempler på indsatsformer: Skoler (sproglige immersion-programmer), radio/TV-kanaler (fx lokale og nationale udsendelser på keltiske sprog), skiltning, online ressourcer, kurser for voksne, og støtte til litteratur og kulturarrangementer. Officiel anerkendelse (fx i regionale forvaltninger eller europæiske institutioner) påvirker også mulighederne for sprogbevarelse.

Mutuel forståelse og relationer mellem sprogene: Goideliske og brytoniske sprog er historisk beslægtede, men de to hovedgrupper er ikke gensidigt forståelige. Inden for hver gruppe findes varierende grader af gensidig forståelighed — fx kan talere af bretonsk og cornisk se visse ligheder, mens irsk, skotsk og manx også deler mange fællestræk.

Hvor kan man lære mere eller høre sprogene? Mange universiteter og lokale kulturcentre tilbyder kurser i de enkelte keltiske sprog. Der findes også onlinekurser, podcasts, radioprogrammer og samfundsgrupper, hvor man kan øve sig. For den, som vil opleve levende sprogmiljøer, er et besøg i Gaeltacht-områderne i Irland, vestlige dele af Wales, det vestlige Bretagne og er det kendte gæliske samfund i Skotland gode steder at starte.

Konklusion: De keltiske sprog er en lille, men kulturelt og historisk vigtig sprogfamilie i det nordvestlige Europa. Nogle af sprogene lever i stærke regionale fællesskaber, andre er i en fase af genoplivning, og fælles for mange er en aktiv bevågenhed omkring at beskytte og fremme sproget gennem uddannelse, medier og politisk opbakning.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er de keltiske sprog?

Q: Hvor mange keltiske sprog tales der stadig i dag?

Spørgsmål: Hvilke to grupper tilhører de seks keltiske sprog?

Sp: Hvilke tre goideliske sprog tales stadig?

Sp: Hvor tales der hovedsagelig walisisk?

Spørgsmål: Hvilket brytonisk sprog uddøde i det 18. århundrede?

Spørgsmål: Hvor kan man finde modersmålstalere af skotsk gælisk uden for Skotland?

Søg efter bogstav