Engelsk som andetsprog (ESL/EFL/EAL/ESOL/ELF) – definition og forskelle

Engelsk som andetsprog (ESL/EFL/EAL/ESOL/ELF): Klar, kort forklaring af definitioner og forskelle samt praktiske råd til lærere og elever.

Engelsk som andetsprog er et almindeligt udtryk, som har beslægtede akronymer, herunder

• ESL, som betyder "engelsk som andetsprog". Dette bruges oftest i et land, hvor engelsk er det primære sprog.
• EFL, som betyder "engelsk som fremmedsprog". Dette bruges oftest i et land, hvor engelsk ikke er det primære sprog.
• EAL, som betyder "engelsk som et ekstra sprog". Dette bruges sjældent.
• ESOL, som betyder "engelsk for personer med andre sprog". Dette er sjældent.
• ELF, som betyder "English as a Lingua Franca", et begreb i forbindelse med globalisering.

Hvad betyder begreberne i praksis?

Selvom de nævnte akronymer overlapper i betydning, bruges de forskelligt afhængig af kontekst og formål:

• ESL (English as a Second Language) bruges typisk om undervisning til indvandrere, flygtninge eller børn i et engelsksproget land, hvor engelsk er dominerende i samfundslivet. Fokus er ofte på integration, socialt sprog og skole-/arbejdsrelaterede færdigheder.
• EFL (English as a Foreign Language) beskriver typisk undervisning i lande, hvor engelsk ikke er almindeligt i dagligdagen (fx mange europæiske eller asiatiske lande). Undervisningen foregår oftest i klasseværelset, og eksponeringen for engelsk uden for undervisningen er begrænset.
• EAL (English as an Additional Language) bruges især i skolesammenhænge i fx UK og Australien som en neutral betegnelse, der anerkender, at elever kan have flere sprog – engelsk er et ekstra sprog ved siden af modersmålet.
• ESOL (English for Speakers of Other Languages) anvendes ofte om voksenundervisning og samfundsorienteret undervisning til sprogbrugere, der har et andet modersmål – fx kurser i sprog for jobsøgning, myndighedskontakt og hverdagsliv.
• ELF (English as a Lingua Franca) er et forsknings- og kommunikativt perspektiv, der ser engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel mellem ikke-indfødte talere. ELF fokuserer ofte på forståelighed og interkulturel kommunikation snarere end på at efterligne en bestemt indfødt norm.

Væsentlige forskelle i undervisning og læringsmuligheder

• Eksponering: ESL-elever møder ofte engelsk i hverdagen (skole, arbejde, medier), mens EFL-elever typisk kun møder engelsk i undervisningen.
• Læringsmål: ESL-undervisning vægter ofte funktionelle og akademiske færdigheder til integration; EFL kan være mere kursus- eller eksamensorienteret (grammatik, læsning, oversættelse).
• Metoder: I ESL er kommunikativ pædagogik, immersion og sprogstøtte i fag (sheltered instruction) almindelig. I EFL kan der være større vægt på struktureret grammatikundervisning og kontrollerede øvelser.
• Voksne vs. børn: ESOL retter sig ofte mod voksne med praktiske behov (job, myndigheder), mens EFL/ESL i skolesammenhæng tilpasses alder og akademiske krav.

Pædagogiske konsekvenser og gode praksisser

Uanset terminologi er der nogle gennemgående principper, der hjælper både lærere og elever:

• Differentieret undervisning: tilpas materialer efter elevers sprogbaggrund, alder og formål.
• Brug af autentisk materiale: aviser, videoer, samtaler og fagtekster forbedrer motivation og relevans.
• Translanguaging og modersmålsstøtte: tillad brug af elevernes modersmål som ressource, især ved begrebsintroduktion og faglig læring.
• Fokus på kommunikation og forståelighed: især relevant i ELF-perspektivet, hvor formålet er effektiv tværkulturel kommunikation.
• Faglig sprogstøtte i skolen: hjælp elever med at tilegne sig det akademiske sprog, som de møder i fagene.

Terminologi, politik og etik

Valget af begreb (ESL, EFL, EAL, ESOL, ELF) kan have praktiske og politiske implikationer. Nogle institutioner foretrækker neutrale betegnelser som "EAL" eller "English language learners (ELL)", fordi "second" eller "foreign" kan opleves stigmatiserende. Det er derfor vigtigt at være bevidst om lokale praksisser og respektere den foretrukne terminologi blandt lærere, elever og myndigheder.

Praktiske eksempler og tests

• Skoleeksempel (ESL/EAL): En elev flytter til England og modtager ekstra sprogundervisning på skolen for at følge de øvrige fag.
• Voksenundervisning (ESOL): Et kommunalt kursus for nyankomne voksne med fokus på jobansøgninger, rettigheder og hverdagssprog.
• EFL-klasseværelse: En sprogskole i Japan, hvor undervisningen hovedsageligt foregår i klasselokalet med begrænset udenforklasseeksponering.
• International kommunikation (ELF): En konference, hvor talere fra flere lande bruger engelsk som fælles kommunikationssprog uden at sigte mod indfødt accent eller dialekt.

Almindelige test- og måleredskaber omfatter CEFR (A1–C2), IELTS, TOEFL og lokale skolebaserede vurderinger, som bruges forskelligt afhængig af kontekst og formål.

Opsummering

De forskellige akronymer dækker stort set det samme fænomen: mennesker med et andet modersmål, der lærer engelsk. Forskellen ligger i konteksten (hvor sprogundervisningen foregår), formålet (integration, akademiske mål, eksamener eller international kommunikation) og i pædagogiske valg. At vælge den rette betegnelse og undervisningsstrategi kræver opmærksomhed på lokale behov, elevernes baggrund og de ønskede læringsresultater.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad står ESL for, og hvor bruges det oftest?

Sp: Hvad står EFL for, og hvor er det mest almindeligt anvendt?

Spørgsmål: Hvad står EAL for?

Spørgsmål: Hvad er ESOL, og hvem er det normalt for?

Spørgsmål: Hvad står ELF for, og hvad er det relateret til?

Spørgsmål: Hvad er fælles for alle disse akronymer?

Spørgsmål: Hvordan anvendes disse akronymer i forbindelse med sprogindlæring?

Søg efter bogstav