I lingvistik har navneordssætninger et grammatisk nummer. Flertal (latin: pluralis) er en grammatisk kategori, der normalt angiver, at der er mere end én af noget. Motsatsen er ental (singularis), som som regel henviser til én enkelt genstand, person eller begreb (f.eks. én gang, et glas, solen, min mor, Jennifer).
Forskelene mellem ental og flertal afhænger af, om et navneord er tælleligt (countable) eller ikke-tælleligt (uncountable/mass noun). Tællelige navneord kan have både ental og flertal: én kat – to katte. Ikke-tællelige navneord omtaler stof eller abstrakte mængder, som normalt kun har ental: vand, kød, information mv. For ikke-tællelige navneord bruges ofte måleenheder eller partitive udtryk for at angive mængde (f.eks. et glas vand, et stykke information).
På mange sprog dannes flertal ved at tillægge et suffiks (en endelse) eller ved en vokalskiftning i stammen. På engelsk er det mest almindelige flertalssuffiks -s (fx cat – cats). Engelske navneord kan dog opføre sig forskelligt ved talangivelse: tal som nul, brøker og mål kan i praksis følge enten ental eller flertal afhængigt af sprog og sammenhæng (fx 0 bananer eller 0,5 liters vs. half a banana).
På dansk dannes flertal typisk på flere måder: ved endelserne -e (fx dreng – drenge), -er (fx bil – biler), -r, -s (lånt endelse, fx computer – computers i uformelt sprog) eller ved vokalskift (fx mand – mænd). Nogle substantiver har uforandret form i flertal (fx fisk – fisk, mus – mus), og andre findes kun i flertal (pluralia tantum) som bukser, briller, saks (sjældent bruges ental om disse).
Der er også uregelmæssigheder og særlige tilfælde, som er vigtige at kende:
- Irregulære flertal: vokalskift eller gamle bøjningsmønstre (fx bog – bøger, mand – mænd).
- Zero-plural: nogle ord ændrer sig ikke i flertal (fx fisk, skrædder afhængigt af betydning).
- Måleudtryk og tal: værdier under eller over én kan opfattes forskelligt: 0,5 liter behandles ofte grammatisk som flertal i sætninger der kræver flertal, men i daglig tale kan man også bruge ental med partitive udtryk (et halvt glas).
- Negation og kvantifikatorer: udtryk som ingen, få, mange styrer typisk flertal eller ental (ingen bananer = flertal uden numerisk mængde).
Grammatisk nummer påvirker ofte andre ord i sætningen: artikel, demonstrativt pronomen, adjektivbøjning og verber kan skulle tilpasses (fx i nogle sprog bøjes verbet forskelligt i ental vs. flertal). I dansk er verber i nutid typisk uafhængige af subjektets tal (han går, de går), mens bestemte artikler og adjektiver kan vise antal i kombinationer (den lille hund vs. de små hunde).
Endelig er det nyttigt at kende begreberne dual (brug for to), paucal (et lille antal) og andre former for grammatisk antal, som findes i enkelte sprog, men som ikke er almindelige i dansk og engelsk. For de fleste dagligdags formål dækker sondringen mellem ental, flertal og tælleligt/ikke-tælleligt langt det meste af, hvordan vi taler om mængde på dansk.