Kirkemusik

Musik i kirkens tidlige historie

I den tidlige historie af den kristne gudstjeneste blev kirkerne spredt ud over mange lande i Romerriget. De musikalske traditioner, der allerede fandtes i disse lande, blev brugt, så der var stor variation. Musikinstrumenter blev associeret med djævelen og med dans, og derfor blev de anset for at være onde og var ikke tilladt i kirkerne. Den eneste musik, der var tilladt i kirkerne, var sang. I det 4. århundrede indførte biskop Ambrosius af Milano antifonen og tilskyndede til nykomponerede salmer. Salmer var en vigtig del af den tidlige kristne gudstjeneste. Responsorialsalmer var salmer, som blev sunget af én person (som måske blev kaldt "oplæser"), og menigheden svarede måske i slutningen af et vers med noget simpelt som "Alleluja". Efterhånden blev der udviklet "antifonal salmesang". Det betød, at koret står på modsatte sider over for hinanden, og de synger salmens vers skiftevis (først den ene side får en tur, så den anden). Antifonisk salmesang kan stadig høres i dag i anglikanske katedraler.

Den slags musik, der blev hørt i den katolske kirke, var kendt som sang eller plainchant, ofte kaldet "gregoriansk sang" (efter Gregor den Store, som var pave fra 590-604). Teksten (de ord, der blev sunget) var liturgiens standardord. Messens ord blev sat i musik af mange komponister. Musik for de døde blev kaldt Requiem-messen. Der var også musik til Vesper og Compline. Indtil det 16. århundrede blev orglet kun brugt til at ledsage sangen. I renæssancetiden skrev mange store komponister som Giovanni da Palestrina og Orlande de Lassus polyfonisk musik til den katolske kirke. De skrev ofte motetter: korte stykker baseret på tekster, som ikke var en del af liturgien.

I den periode, der kaldes reformationen, brød nogle protestantiske grupper med den katolske kirke. Fra dette tidspunkt udviklede katolsk og protestantisk musik sig forskelligt.

Protestantisk kirkemusik

Martin Luther startede den protestantiske bevægelse i Tyskland. I den lutherske kirke var koralen den vigtigste del af den musikalske gudstjeneste. Luther selv komponerede mange koralmelodier. Disse er ligesom salmer. Den store Johann Sebastian Bach baserede en stor del af sin orgelmusik på koralen (disse stykker kaldes koralpreludier). Koret sang ofte en motet. Nogle gange blev disse korstykker meget lange og blev til kantater. Ordene var ikke fra liturgien, men blev opfundet af digtere eller taget fra Bibelen. Bach skrev omkring 200 kantater til kirken. Han skrev også to store passioner, som fortæller historien om Jesus, der dør på korset. Andre komponister, der har bidraget til den protestantiske kirkemusik i Europa, er Heinrich Schütz, Jan Pieterszoon Sweelinck, Dietrich Buxtehude, Johann Pachelbel og Felix Mendelssohn-Bartholdy.

Katolsk kirkemusik

Musik til den katolske kirke omfatter instrumentalmusik som f.eks. "kirkekantater". Arcangelo Corelli og Wolfgang AmadeusMozart skrev mange eksempler på disse. Mozart skrev også flere messer. Blandt de store italienske komponister fra det 16. og 17. århundrede, der skrev kirkemusik, kan nævnes Giovanni Gabrieli og Claudio Monteverdi. I det 19. århundrede skrev Rheinberger og Max Reger musik i den romantiske stil. Franske komponister fra denne tid skrev i en stil, der lignede verdslig musik.

Kirkemusik i England

Da kong Henrik VIII brød med den katolske kirke, grundlagde han sin egen kirke, den såkaldte anglikanske kirke. Mange store komponister skrev musik til den anglikanske gudstjeneste. Deres musik til kor var for det meste gudstjenestemusik og anthems. De skrev også mange salmemelodier. Blandt de vigtige komponister kan nævnes William Byrd (som også skrev katolsk kirkemusik) og Thomas Tallis i renæssancen, Orlando Gibbons og Henry Purcell i barokperioden og i senere perioder Samuel Sebastian Wesley, Charles Stanford, Ralph Vaughan Williams, Edward Bairstow, William Mathias og John Rutter.

Kirkemusik i USA

Kirkemusikken i de amerikanske kirker udviklede sig i begyndelsen på samme måde som den europæiske musik. Book of Common Prayer var grundlaget for den amerikanske gudstjeneste. Både puritanere og baptister mente, at det var vigtigt at synge i menigheden. I det 18. århundrede rejste sangmestre fra sangskoler i de nordøstlige stater rundt for at forsøge at lære folk i kirken at synge ordentligt. Den mest berømte af disse sangmestre var William Billings. Da de fleste mennesker ikke kunne læse, udviklede man et system kaldet Lined-out Hymnody, hvor præsten sang en linje, og menigheden kopierede ham. Senere i århundredet, under den "første store vækkelse", blev salmemelodier af engelske komponister som Isaac Watts og Charles Wesley populære.

I det 19. århundrede mødtes folk fra forskellige kirker til lejrmøder. Disse blev ledet af evangelister. Sangene afspejler troen på, at syndere kan blive frelst ved at omvende sig. De sorte folks musik og folkemusikken fik stor indflydelse. Sangene blev melodiske og havde ofte refræner. I midten af århundredet blev søndagsskoler for børn meget populære, og der blev skrevet mange sange til dem. Gospelsange og negro spirituals blev også meget udbredt og påvirkede kirkemusikkens udvikling i Amerika.

Kirkemusik i den ortodokse kirke

Kirkemusikken i den ortodokse kirke i de østeuropæiske lande bliver altid sunget. Den er baseret på den byzantinske musiktradition.