Henry Purcell var en engelsk komponist. Han blev født i 1659 i Westminster, London og døde 21. november 1695 i Westminster. Mange musikere regner ham for den største engelske komponist gennem tiderne. Selvom han kun blev 36 år, skrev han en meget stor mængde musik: kirkemusik, instrumentalmusik, musik til teatret og endda populære drikkeviser. Han skrev den tidligste kendte engelsksprogede opera og levede i barokperioden. Purcell var begejstret for både italiensk og fransk musik og kombinerede disse indflydelser med engelske traditioner for at skabe en særpræget, typisk engelsk stil.
Som ung var Purcell korsanger ved Westminster Abbey, hvor han modtog grundlæggende musikalsk uddannelse. Senere blev han ansat ved hoffet og fungerede som organist og komponist for kirkelige og kongelige anliggender — blandt andet skrev han anthems, messer og musik til officielle festligheder. Han samarbejdede også med samtidens dramatikere og skrev musik til mange teateropførelser.
Purcells produktion omfatter både store vokale værker og mere intime stykker. Blandt hans mest kendte kompositioner er scener og arier fra operaer og semióperetter som Dido and Aeneas (ofte nævnt som et af de første engelske operaværker), The Fairy-Queen og King Arthur. Han skrev desuden festmusik og odes til kongelige begivenheder, korværker til gudstjeneste og en række mindre sange og instrumentale stykker. Hans dramatiske sans ses tydeligt i teatermusikken, hvor han ofte brugte effektfulde melodier og rytmiske figurer for at understøtte handlingen.
Stilmæssigt var Purcell kendt for sin evne til at kombinere forskellige europæiske elementer: den italienske sanglinje og melodiske flair, den franske ornamentik og dansetræk, samt den engelske korpraksis og lyriske tekstbehandling. Han brugte ofte lav melodisk gentagelse (ground bass), effektfulde harmoniske spændinger og en klar tekstudtale i vokalmusikken, hvilket gjorde hans musik både dramatisk og umiddelbart udtryksfuld.
Selvom hans liv var kort, fik Purcell stor betydning for engelsk musik. Han blev begravet i Westminster Abbey, og hans værker har haft en lang eftertid — de blev genopdaget og hyldet i især 1800- og 1900-tallet, og i dag opføres og indspilles de hyppigt. Enkelte satser, fx arien When I am laid in earth (fra Dido and Aeneas), er blevet ikoniske og bruges stadig i koncerter, film og undervisning. Purcells kombination af drama, melodi og kirkelig tradition har påvirket senere britiske komponister og sikret hans plads som en central skikkelse i barokkens musikliv.
Værd at lytte efter: hans korværker (anthems og services), teatermusik fra Dido and Aeneas og The Fairy-Queen, samt kortere sange og instrumentale stykker, der viser hans sans for melodi og dramatisk effekt.


