En koral (udtales: "Ko-RAHL") er en salme, der synges i en luthersk kirke af hele menigheden. Koraler udviklede sig i den sene renæssance og i den tidlige barokperiode, og mange af de mest kendte melodier blev til i denne periode.
Martin Luther og koralens formål
Martin Luther mente, at menigheden skulle deltage aktivt i gudstjenesten og have musik, der ikke var for vanskelig. Derfor ønskede han, at salmeteksterne stod på tysk i stedet for latin, så alle kunne forstå, hvad de sang. Luther skrev selv tekster til mange koraler og tilskrev også melodier; han komponede for eksempel Ein' feste Burg (En mægtig fæstning). Han brugte også ofte melodier fra den katolske tradition, især gregorianske temaer, og satte nye tyske ord på dem, som fx Christ lag in Todesbanden (Kristus lå i dødens mørke bånd).
Musikalisk opbygning
Tekstligt har en koral som regel et rimmønster og tydelige strofer. Melodisk er mange koraler bygget over en AAB-form, hvor første del af melodien gentages, og derefter kommer en anden del. Denne form kaldes på tysk taktform. Koralens stil er ofte homofonisk (alle stemmer bevæger sig nogenlunde samtidig), hvilket gør det nemmere for menigheden at synge sammen.
Melodier til koraler kommer fra flere kilder: nyskrevne melodier af komponister som Luther, gregorianske liturgiske melodier, folkemelodier eller endda sekulære sange, der fik nye religiøse tekster (kontrafaktur). I kirkens orgel- og korpraksis harmoniseres koralmelodier ofte til fire-stemmige satser (SATB), så de kan indgå som satser for kor eller menighedssang.
Bach og videre udvikling
Johann Sebastian Bach brugte et stort antal koralmelodier i sit arbejde. Han skrev både fire-stemmige harmoniseringer og indvævede koraler som melodisk eller harmonisk materiale i sine kantater, passionsværker og oratorier. Ofte tilførte han sin egen rige harmonik. Mange af Bachs koralharmoniseringer stammer fra 1720'erne og 1730'erne og indgår stadig i tyske salmebøger. Derudover skrev Bach talrige koralpræludier og orgelbearbejdelser i samlinger som fx Orgelbüchlein, som organister bruger både liturgisk og koncertrigtigt.
Koralmelodier bruges også synligt i instrumentale stykker: i tysk orgeltradition blev koralpræludier (stykker for orgel) ofte spillet som introduktion til den menighedssang, der fulgte i gudstjenesten.
Senere komponisters brug af koraler
Koraler har inspireret mange komponister efter Bach. Felix Mendelssohn var vigtig i Bach-genopdagelsen i det 19. århundrede og brugte koralmateriale i både kirkemusik og orkesterværker. Anton Bruckner indarbejdede choraler i sine sakrale værker, og Max Reger skrev omfattende koralfantasier og orgelbearbejdelser, hvor koralmelodierne blev udfoldet i tæt harmonisk tæppe. Også senere komponister har brugt koralmotiver som symbolsk eller dramatisk element i større værker.
Koralens rolle i dag
I dag synges mange af de traditionelle koraler fortsat i tyske protestantiske kirker og findes i moderne salmebøger. Flere melodier har også fundet vej til engelsksprogede og andre protestantiske traditioner. Organister spiller stadig koralpræludier som forspil eller efterspil i gudstjenester, og koraler bliver studeret både som liturgisk praksis og som væsentlige eksempler på vestlig harmonisk og melodisk tradition.
Eksempler på kendte koraler: Ein' feste Burg, Christ lag in Todesbanden, samt mange andre melodier, som er blevet en fast del af kirkens repertoire gennem århundreder.