En hymne er et musikstykke, der er skrevet til et kor, som skal synge ved en anglikansk gudstjeneste. Hymnen kan være skrevet for hele koret, for solister med kor som svar, eller for kor ledsaget af instrumenter (typisk orgel). Forskellen mellem en hymne og en motet er ofte, at en hymne synges på engelsk, hvorimod motetten traditionelt har latinske eller andre tekster — men der findes undtagelser. Hymnen/anthemens tekst hentes som regel fra Bibelen, liturgiske tekster eller kristne salmetekster, og formen er tilpasset brug i gudstjenesten.

Begrebet "hymne" og dets dobbelte betydning

Ordet "hymne" er blevet til "en festsang". Derfor taler vi også om nationalhymner. I den kirkelige sammenhæng betyder "anthem" i den anglikanske tradition et korværk med religiøs tekst, mens ordet i folkelig og verdslig sammenhæng også bruges om sekulære fest- eller nationalsange.

Historisk udvikling

Der er blevet komponeret salmer og anthems til kirken i England siden reformationen. Særligt efter at kong Henrik VIII brød med paven og ikke længere ønskede at være katolik. Han grundlagde den engelske anglikanske kirke, og det førte til et øget behov for liturgisk musik på engelsk. Kirkens komponister fik derfor besked på at skrive musik på engelsk. Vi ved, at komponisten Fayrfax allerede i 1502 fik 20 shillings for at komponere en hymne.

Umiddelbart efter reformationen blev der komponeret mange anthems. I begyndelsen lignede de ofte motetterne, blot på engelsk, men den engelske anthem-form udviklede sig hurtigt sin egen vej. I praksis blev anthem’en knyttet tæt til katedralernes og kirkernes kortradition og til organistens rolle som musikalsk leder.

Typer af anthems

Der udviklede sig især to hovedtyper:

  • Full Anthem — hele teksten eller afsnittet synges af hele koret. Disse stykker er ofte mere homogene i klang og velegnede til at markere samlede, højtidelige tekster.
  • Verse Anthem — vekslende mellem solosang (vers) og kor. Verse anthems er ofte længere, har flere afsnit og kan indeholde obligate instrumentale partier. Solisterne (ofte tenor eller countertenor) fremfører versene, mens koret svarer eller gentager centrale partier.

Historisk kunne verse anthems også følges af instrumentalt continuo (orgel og nogle gange violconsort), og i det 17. og 18. århundrede blev brugen af instrumenter og større korpræsentation mere udbredt i katedralerne.

Brug i gudstjenesten

Anthems anvendes i mange former for anglikansk liturgi: i Evensong (aftenbøn), Matins (morgenbøn), ved nadveren, samt til særlige højtider som påske og jul. De kan også opføres ved bryllupper, begravelser og andre ceremonier i kirkelig sammenhæng. Sangens tekst er ofte en direkte bibelvers, en bøn eller en poetisk fortolkning af et bibelsk tema.

Vigtige komponister

Næsten alle musikdirektører i katedraler og store kirker har skrevet anthems. Nogle af de mest berømte komponister af anthems er:

Disse komponister spænder fra renæssanceens flerstemmige skrivemåder til den romantiske og moderne kirkemusik. Mange af værkerne fra Tallis, Byrd og Gibbons danner stadig en central del af katedralkorets repertoire, mens Howells, Tavener og Rutter repræsenterer nyere udtryk og stilistisk mangfoldighed i det 20. og 21. århundrede.

Nutid og praksis

I dag holder den anglikanske katedralstradition fortsat hymnen/anthem’en i live gennem professionelle og amatorkor. Der er også en løbende nyskabelse: samtidige komponister skriver nye anthems, der kombinerer gamle liturgiske tekster med moderne harmonik og stemningsskabende elementer. Derudover bliver mange anthems indspillet og gjort tilgængelige for et bredere publikum, så traditionen både bevares og udvikles.