Heinrich Schütz — Tysk barokkomponist kendt for korværker og juleoratorium
Heinrich Schütz — tysk barokkomponist fra Dresden, mester i korværker og kontrapunkt. Kendt for sit Juleoratorium og stærke italienske inspirationskilder.
Heinrich Schütz (født Köstritz, Sachsen, 8. oktober 1585; død Dresden, Tyskland, 6. november 1672) var den største tyske komponist i sin tid. Som ung mand rejste han til Italien for at lære kompositionskunsten af de store italienske komponister. Han fik undervisning af Giovanni Gabrieli. Da Gabrieli døde i 1612, vendte Schütz tilbage til Tyskland. Han besøgte Italien endnu en gang i 1628 for at lære af Claudio Monteverdis musik. Han besøgte også København. I en stor del af sit liv var han hofkomponist ved kurfyrstelige kapel i Dresden. Det meste af hans værk består af korværker, især motetter og madrigaler. Han var meget dygtig til at skrive kontrapunkt, og hans musik har nogle meget slående effekter. Særligt berømt er hans juleoratorium.
Liv og karriere
Schütz kom fra beskedne kår, men talent og støtte fra mæcener gjorde det muligt for ham at studere i Italien, hvor han optog både den venetianske flerstemmighedstradition og de nyeste italienske udtryk. Tilbage i Tyskland fik han et længerevarende ansættelsesforhold ved det kurfyrstelige kapel i Dresden, hvor han tjente flere fyrster og havde ansvaret for kirkemusikken, uddannelse af sangere og instrumentalmusik. Hans liv og virke blev formet af politiske og religiøse omvæltninger, ikke mindst Trediveårskrigen, hvilket ind imellem begrænsede ressourcerne og påvirkede, hvilke ensembletyper han skrev for.
Musikalsk stil og skrift
Schütz står i et krydsfelt mellem senrenæssancens polyfoni og tidlig baroks dramatik. Fra Gabrieli tog han især den polyfone, antiphonale teknik med kor opdelt i grupper (polychoral-stilen), mens studie hos Monteverdi gjorde ham opmærksom på den nye italienske seconda pratica — et mere direkte, tekstorienteret udtryk med recitativiske elementer og dramatisk prosodi. Han anvendte ofte basso continuo og instrumentale obbligato-stemmer, men tilpassede også sine besætninger efter de tilgængelige musikere: store korværker, mindre kammerkoncerter og salmearrangementer.
Et kendetegn ved Schütz’ musik er den omhyggelige tekstsætning: ordens betydning fremhæves gennem rytme, harmonisk spænding og orkestrale farver, og hans kontrapunkt er både streng og fleksibel — i stand til både polyfonisk kompleksitet og klar, følelsesbetonet homofoni.
Vigtige værker
- Psalmen Davids (samling af salmemotetter) — en central samling, hvor kor og korgruppen anvendes i varierede størrelser.
- Symphoniae sacrae (flere bind) — samlinger af sakrale koncerter, der viser hans møde med den italienske koncertato-stil.
- Musikalische Exequien — en højstemt begravelsesmusik, ofte fremhævet som et af hans mest intime og sikre værker.
- Kleine geistliche Konzerte — mindre, ofte kammeragtige åndelige koncerter skrevet til sparsommere besætninger under krigens år.
- Weihnachtshistorie (juleoratorium) — en dramatisk og fortællende fremstilling af Jesu fødsel, der stadig opføres ved juletid.
Betydning og eftermæle
Heinrich Schütz betragtes som den førende tyske komponist før J.S. Bach og som en nøglefigur i overførelsen af italienske barokprincipper til det tyske sakrale repertoire. Hans arbejde lagde grunden for den senere tyske kortradition og har haft stor indflydelse på genrenes udvikling. Schütz’ værker er i moderne tid genstand for omfattende forskning og mange indspilninger, og hans musik opføres stadig hyppigt i kirker og koncerthuse verden over.
Hans samlede værker er systematiseret i et katalog (ofte omtalt med forkortelsen SWV for Schütz-Werke-Verzeichnis), hvilket gør det lettere for forskere og udøvere at finde og præsentere hans musik. Schütz’ kombination af tysk tekstforståelse, italienske impulser og streng kontrapunktisk teknik gør ham til et centralt navn i overgangen fra renæssance til barok i nordeuropæisk musik.
Heinrich Schütz.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Heinrich Schütz?
A: Heinrich Schütz var den største tyske komponist i sin tid.
Q: Hvor rejste Heinrich Schütz hen for at lære kunsten at komponere?
A: Heinrich Schütz rejste til Italien for at lære kompositionskunsten af de store italienske komponister som Giovanni Gabrieli og senere af Claudio Monteverdis musik.
Q: Hvornår døde Giovanni Gabrieli?
A: Giovanni Gabrieli døde i 1612.
Q: Hvilken stilling havde Heinrich Schütz i en stor del af sit liv?
A: Heinrich Schütz var hofkomponist ved det kurfyrstelige kapel i Dresden i en stor del af sit liv.
Q: Hvilken type kompositioner skrev Heinrich Schütz hovedsageligt?
A: Heinrich Schütz skrev hovedsageligt korværker, især motetter og madrigaler.
Q: Hvad var Heinrich Schütz særlig god til?
A: Heinrich Schütz var særlig god til at skrive kontrapunkt, og hans musik har nogle meget slående effekter.
Q: Hvilken komposition af Heinrich Schütz er særlig berømt?
A: Heinrich Schütz' juleoratorium er særligt berømt.
Søge