Johann Sebastian Bach (31. marts 1685 i Eisenach - 28. juli 1750 i Leipzig; udtales BAHK) var en tysk komponist og organist. Han levede i den sidste del af baroktiden. Han er mest berømt for sine værker Toccata og Fuga i d-mol, Matthæuspassionen, Johannespassionen, messen i h-mol og Brandenburgkoncerterne. Han arbejdede i flere år ved adelens hoffer. Her skrev han det meste af sin kammermusik og orkestermusik. Det meste af sit liv arbejdede han dog i en kirke, hvor det forventedes, at han skrev kirkemusik. Bach skrev næsten alle slags musik undtagen opera. I den sidste del af hans liv skrev de fleste komponister i en ny stil kaldet den klassiske stil, men Bach skrev altid i barokstilen. Det fik nogle mennesker dengang til at tro, at han var gammeldags, men i dag ved vi, at hans værker er det allerbedste inden for barokmusikken. Sammen med Mozart og Beethoven anses Bach for at være en af de største komponister, der nogensinde har levet.

Liv og karriere

Bach blev født ind i en stor familie af musikere og fik tidligt musikundervisning. Efter at være blevet halvældst og senere forældreløs som barn, fortsatte han sin musikalske uddannelse blandt andet ved skolen i Lüneburg. I begyndelsen af sit voksne liv arbejdede han som organist og kirkemusiker i byer som Arnstadt (1703), Mühlhausen (1707) og Weimar (1708–1717). I 1717 blev han ansat ved hoffet i Köthen som kapelmester for prins Leopold, hvor han skrev meget instrumental- og kammermusik. Fra 1723 til sin død i 1750 var han kantor og musikdirektør i Leipzig ved Thomasskolen og flere kirker, hvor han havde ansvaret for kirkemusik, undervisning og korarbejde.

Væsentlige værker

Bachs produktion er omfattende og omfatter blandt andet:

  • Orgelværker som Toccata og Fuga i d-mol og mange præludier og fuger.
  • Stort vokalt arbejde: Matthæuspassionen, Johannespassionen, Messen i h-mol og omkring 200 kantater til kirke- og festiviteter (af hvilke mange er bevaret).
  • Instrumentale hovedværker: Brandenburgkoncerterne, Das wohltemperierte Klavier (Det veltempererede klaver), Goldberg-variationerne, Cellosuiterne, violinsonater og -partitaer samt Musikalisches Opfer og Die Kunst der Fuge.
  • Samlinger og undervisningsmateriale, fx Anna Magdalena-bogen og forskellige klaver- og orgelsamlinger med øvelser og stykker til undervisning.

Musikalsk stil

Bach er særlig kendt for sin mesterlige brug af kontrapunkt (flerstemmighed) og fugeteknik. Hans musik kombinerer streng teknisk form (fuger, kanon) med varme melodier, religiøs inderlighed og avanceret harmonik. Han brugte salmemelodier (koraler) som grundlag for mange værker og udviklede dem både som enkle harmoniseringer og som komplekse varianter i store vokalværker.

Familie og elever

Bach var gift to gange og fik mange børn. Flere af hans sønner blev selv vigtige komponister, især Wilhelm Friedemann Bach og Carl Philipp Emanuel Bach, som var centrale i overgangen til den følgende klassiske stil. Bach havde også mange elever og påvirkede generationer af musikere gennem sin undervisning og sine pædagogiske værker.

Reception og arv

Efter Bachs død blev hans musik i en periode betragtet som for kompliceret eller gammeldags, men i begyndelsen af 1800-tallet blev han genopdaget, især efter Felix Mendelssohns opførelse af Matthæuspassionen i 1829. Siden da er Bach blevet ophøjet til et ideal for komposition og håndværk inden for vestlig kunstmusik. Hans værker anvendes stadig bredt som undervisningsmateriale, og mange musikere og komponister ser ham som en målestok for form og teknisk dygtighed.

Senere år og død

I sine sidste år led Bach af synsproblemer og gennemgik en øjenoperation, som desværre ikke forbedrede hans syn. Han døde i Leipzig i 1750 og efterlod et kæmpemæssigt musikalsk eftermæle, som endnu i dag er grundlæggende for forståelsen af barokmusik og kompositionsteknik.