Folkemusik
Folkemusik er musik, der spilles eller synges af almindelige mennesker (ikke af professionelle musikere). Det er traditionel musik, som folk lærer ved at lytte til andre mennesker, der spiller den, og derefter kopiere dem. Vi siger, at traditionen er "mundtligt overført" eller "overleveret mundtligt", hvilket betyder, at musikken ikke er nedskrevet, men er lært ved at tale ("mundtlig" betyder "tilhører munden"). Hvert land har sin egen traditionelle musik. Folkesang er en del af folkemusikken. En folkesanger er en person, der synger folkesange.
I 1960'erne blev en ny type musik startet af Bob Dylan, der blandede traditionel folkesang med rock and roll. Denne musik kaldes nogle gange "folk rock" .
Folkemusik er musik, som alle kan spille og lytte til. På den måde adskiller den sig fra klassisk musik, som hovedsagelig er udviklet af professionelle musikere til en mindre gruppe mennesker. Folkemusik er en del af en populærkultur, selv om udtrykket "populærmusik" eller "popmusik" i dag henviser til en slags musik, som folk kan høre via tv, radio og andre optagelsesmidler.
I mange dele af verden er næsten al musik folkemusik. Udtrykket "folkemusik" bruges normalt om europæisk og amerikansk musik, som er en del af en mundtlig tradition. Folkemusik som en mundtlig tradition er langt mindre vigtig end tidligere, bl.a. på grund af ny teknologi (radio, tv osv. og indspilninger af musik). Folkemelodier er nu ofte skrevet ned, og de har påvirket andre former for musik, så forskellene mellem de forskellige typer musik er sværere at se.
Den traditionelle oprindelse
I ældre tider var folkemusikken en del af "fælles fritidsaktiviteter". Det betyder, at små samfund som f.eks. landsbyer eller familier slappede af ved at spille og synge musik sammen. Folk fandt ofte på en ny sang eller et nyt stykke musik eller ændrede på musik, som de allerede kendte. På denne måde var musikken altid under forandring. Folk fik musikalske idéer fra andre grupper i nærheden. Det er derfor, at folkemusik fra nabolande ofte lyder ens.
Ballader var en populær form for folkemusik. Det var folkesange, der fortalte en historie (de var "narrative"). Nogle gange havde de en omkvæd efter hvert vers, så alle kunne synge med. Ballader fortalte historier om kærlighed, myter eller folklore. Det var sådan, at historier blev overleveret fra en generation til en anden.
Der blev brugt instrumental folkemusik til dansen. Nogle af instrumenterne kan have været meget enkle, f.eks. et par pinde, en rangle eller en simpel tromme. Andre instrumenter kan omfatte violin (folkeordet for "violin"), sækkepibe, harpe, harpe, cither eller forskellige blæseinstrumenter, afhængigt af historisk tid og land.
Nogle af sangene var polyfoniske, dvs. at der var to eller flere stemmer (stemmer). Meget ofte sang to stemmer parallelt (de gik op og ned sammen). I lande som Rusland synger man i tre eller fire stemmer, f.eks. i traditionen "podgolosnaya" ("under stemmen"). I lande som Storbritannien fandtes denne polyfoniske tradition ikke. Folkesangene der blev sunget af én sanger uden ledsagelse.
Folkemusikken brugte forskellige skalaer. Disse kaldes modes. Den joniske toneart (som vores dur-skala) var den mest almindelige i Vesteuropa. I nogle dele af Østeuropa blev der brugt tilstande med flere halvtoner, men for det meste blev halve trin undgået. Dette resulterer i, at melodierne beskrives som tetratoniske (fire toner pr. oktav) eller pentatoniske (fem toner pr. oktav).
Folkemusikken omfatter også enkle børnesange og vuggesange.
Folkemusik blev sunget af folk, mens de arbejdede. I de tidlige dage af den europæiske indvandring i Amerika sang pionererne, mens de rejste, cowboys sang, mens de arbejdede, og slaver sang i bomuldsmarkerne.
En folkloregruppe fra Litauen synger og danser
Indflydelse på den klassiske musik
I det 18. århundrede begyndte folkemusikken at få indflydelse på den klassiske musik (eller "kunstmusik"). Folk fra de højere klasser begyndte at interessere sig for folkemusik, fordi de var bevidste om, at de var en del af en tradition. Komponister som Mozart og Schubert skrev folkedanse for orkestre eller små grupper af instrumenter.
Folkemusikken blev brugt af mange komponister i den romantiske periode. Gustav Mahler brugte folkesange i en stor del af sin musik. I begyndelsen af det 20. århundrede rejste nogle komponister rundt og indsamlede folkemusik, som blev spillet eller sunget af folk i landet. De brugte ofte nogle af disse idéer i deres musik. Bartok gjorde dette i Ungarn såvel som i Bulgarien og i USA, og folk som Cecil Sharp og komponisten Ralph Vaughan Williams indsamlede folkemusik i England. I USA er jazzens indflydelse på den klassiske musik en del af folkemusikkens historie.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er folkemusik?
A: Folkemusik er traditionel musik, der repræsenterer kulturen eller traditionen i et område, et sted eller en stat. Den overleveres mundtligt og er ikke nedskrevet.
Q: Hvem er en folkesanger?
A: En folkesanger er en person, der synger folkesange, som er en del af folkemusikken.
Spørgsmål: Hvad er de tre kategorier af folkemusik?
A: De tre kategorier af folkemusik er folkesang, folkedans og folkemusikinstrumenter.
Spørgsmål: Hvordan påvirkede Bob Dylan folkemusikken i 1960'erne?
A: I 1960'erne startede Bob Dylan en ny type musik ved at blande traditionel folkesang med rock and roll, som blev kaldt "folk rock".
Spørgsmål: Hvordan adskiller folkemusikken sig fra den klassiske musik?
A: Folkemusik er for alle at spille og lytte til, mens klassisk musik hovedsageligt er udviklet af professionelle musikere til en mindre gruppe mennesker.
Spørgsmål: Bliver al populærkultur betragtet som folkemusik?
A: Nej, selv om udtrykket "populærkultur" eller "popkultur" i dag henviser til en slags musik, som folk kan høre via fjernsyn, radio og andre optagelsesmidler; i mange dele af verden betragtes næsten alle typer musik som folkemusik, men normalt henviser det specifikt til europæiske og amerikanske mundtlige traditioner.
Spørgsmål: Hvordan har teknologien ændret vores måde at opleve folkemusik på?
A: Teknologi som radio, tv og optagelser har gjort det lettere for os at få adgang til forskellige former for musik, så det er blevet sværere at skelne mellem forskellige typer; fordi disse teknologier gør det lettere for os at skrive melodierne ned, er de også blevet mindre vigtige som en mundtlig tradition end tidligere.
