Cannabis (planteslægt): arter, THC, anvendelser og lovgivning
Lær om cannabis: arter (sativa, indica, ruderalis), THC-effekter, industrihamp, medicinsk brug og aktuel lovgivning — fakta og forskelle.
Cannabis er en planteslægt. Der findes tre arter: Cannabis sativa, Cannabis indica og Cannabis ruderalis. Klassificeringen er dog delvist omdiskuteret, og mange moderne sorter er krydsninger mellem arterne for at fremme bestemte egenskaber som højt udbytte, hurtig blomstring eller særlige cannabinoidprofiler.
Planternes opbygning og aktive stoffer
Blomsterne (især hos hunplanter) indeholder kirtler kaldet trichomer, hvor der produceres en række kemiske stoffer, herunder cannabinoider. Et af de mest kendte er THC (tetrahydrocannabinol), som kan give psykoaktive virkninger. Ud over THC findes mange andre cannabinoider, fx CBD (cannabidiol), som ikke er rusgivende og bruges i medicinske sammenhænge. Planten indeholder også terpener, der bidrager til lugt og smag.
Virkninger og mekanisme
Når man ryger, vaporiserer eller spiser cannabisblomsten, kan THC aktivere kroppens endocannabinoide system, særligt CB1-receptorer i hjernen. Det kan føre til, at man føler sig euforisk, afslappet eller søvnig, men også til ændringer i tidsperspektiv, nedsat korttidshukommelse og nedsat motorisk kontrol. Varigheden og styrken af virkninger afhænger af dosis, indtagelsesmetode og individets tolerance.
Anvendelser
Cannabis anvendes på flere måder:
- Rekreativ brug: Indtagelse for at opleve rus eller afslapning.
- Medicinsk brug: I mange lande tillades cannabis eller cannabinoider som medicin til behandling af fx kroniske smerter, spasticitet ved multipel sklerose, kvalme ved kemoterapi og visse former for epilepsi (typisk CBD-baserede produkter).
- Industriel hamp: Sorter med lavt THC-indhold dyrkes til fibre, byggematerialer (fx hempcrete), papir, bioplast og fødevarer. Hampenes fibre er stærke, og planten giver også næringsrige frø og frøolie, som bruges i fødevarer og kosttilskud.
Dyrkning og sorter
Der findes mange cannabis-sorter avlet til forskellige formål. Sorter med lav THC-produktion er udvalgt til produktion af hamp og frø, mens andre er avlet for højt THC- eller CBD-indhold. Cannabis ruderalis bidrager ofte med autoflowering-egenskaber (starter blomstring baseret på alder snarere end lyscyklus), hvilket bruges i moderne avl.
Biologisk funktion
I naturen menes cannabinoider som THC at fungere som forsvar mod planteædere og visse skadegørere samt at beskytte mod UV-stråling og stress. I det naturlige miljø har disse stoffer derfor en adaptiv rolle, fx ved at beskytte sig mod at blive spist.
Lovgivning og samfund
Siden det 19. århundrede er cannabis i mange lande blevet betragtet som et ulovligt stof, men holdningen har ændret sig i det 21. århundrede. Nogle lande og regioner har afkriminaliseret eller legaliseret rekreativ brug (fx Canada, Uruguay og flere stater i USA), andre tillader kun medicinsk brug, og nogle fører stadig en streng forbudspolitik. Reglerne varierer desuden for industriel hamp, hvor lave THC-grænser ofte bestemmer, hvad der er tilladt at dyrke og sælge.
Risici og skadesreduktion
- Akutte risici: Angst, paranoia eller nedsat dømmekraft under påvirkning. Trafiksikkerhed påvirkes væsentligt.
- Langtidseffekter: Hyppig brug, især i unge år, kan være forbundet med nedsat kognitiv funktion hos nogle brugere og øget risiko for afhængighed hos en del personer.
- Medicinske kontraindikationer: Personer med visse psykiske lidelser eller hjerte-kar-sygdom bør være forsigtige eller undgå brug.
- Skadesreduktion: Kend dosen, undgå høj-THC-produkter hvis man er uerfaren, undgå blanding med alkohol eller andre stoffer, og kør ikke bil under påvirkning.
Afsluttende bemærkninger
Cannabis er en kompleks plante med både industrielle, medicinske og rekreative anvendelser. Forskning i cannabinoider og deres medicinske potentiale fortsætter, samtidig med at mange samfund forsøger at finde en balance mellem regulering, folkesundhed og individuelle rettigheder. Når man taler om cannabis, er det nyttigt at skelne mellem forskellige sorter, indhold af THC og CBD, og det konkrete formål med brugen.
Oldtidens historie
Forskere mener, at cannabis først voksede et sted i Himalaya. Beviserne for, at mennesker har røget cannabis, går så langt tilbage som til forhistorien: Arkæologer har fundet brændte hampefrø på et gravsted i det nuværende Rumænien. De mest berømte brugere af cannabis var de gamle hinduer, som kaldte det ganjika på sanskrit (ganja på moderne indiske sprog). Ifølge legenden bad den indiske gud Shiva sine tilhængere om at tilbede planten. Det gamle stof soma blev undertiden forbundet med cannabis.
Folk i det persiske imperium (det nuværende Iran) tændte store lejrbål lavet af cannabis og udsatte sig selv for røgen. Ceremonien var kendt som "booz-rooz".
Cannabis var også kendt i det gamle Grækenland, hvor magikere brændte blomsterne for at fremkalde mærkelige tanker hos publikum. Historikere mener, at Dionysos-kulten også begyndte i det gamle Grækenland og involverede indånding af cannabisrøg.
Medicinvirkninger
|
| Denne sektion har ingen . |
Når en person inhalerer cannabisrøg eller indtager cannabis, kan han eller hun få en følelse, der kaldes "at blive høj" eller "skæv". De mest almindelige virkninger af cannabis omfatter at føle sig glad, afslappet, træt, fjollet eller bange; at have mange idéer om, hvad man skal gøre; ikke at kunne tænke klart (eller overhovedet huske nogle ting); og at blive sulten (også kaldet at få "the munchies"). Rygning af cannabis ændrer den måde, folk tænker og føler sig på, hvilket gør det enten sværere eller lettere at løse nogle problemer. Nogle mennesker, der tager cannabis, føler sig mærkelige eller paranoide (bekymrede for, at der skal ske noget slemt).
Hashish (tørret harpiks) er meget mere koncentreret end cannabis (det omfatter både blade og blomster). Derfor kan folk, der indtager store mængder hashish, føle endnu stærkere virkninger. De kan også se eller høre ting, der ikke eksisterer (det kaldes hallucinationer). De kan også få mærkelige tanker. Nogle hashmisbrugere kan lide følelsen af disse syner og tanker, mens andre kan finde dem skræmmende. Det er dog sjældent, at folk får hallucinationer efter at have røget eller spist hash.
Juridisk status
Medicinsk cannabis
I 2010'erne gjorde mange lande og nogle stater i USA det lovligt for folk med visse medicinske problemer at bruge cannabis som medicin. Medicinsk brug af cannabis er lovlig i Østrig, Belgien, Canada, Chile, Colombia, Tjekkiet, Finland, Grækenland, Israel, Israel, Nederlandene, Spanien, Storbritannien og Østrig. I marts 2017 legaliserede Tyskland cannabis til medicinsk brug med behandling af smerter og symptomer ved kroniske sygdomme. Kun få virksomheder og læger i Tyskland ordinerer gerne cannabis til medicinsk brug. Der vides ikke meget om det brede spektrum af medicinsk cannabis' virkning, da stoffet stadig er opført under den tyske narkotikalov (på tysk "Betäubungsmittelgesetz" eller forkortet "BtMG").
I USA havde 30 stater plus Washington, DC og Guam i februar 2018 legaliseret medicinsk cannabis. Det er dog stadig ulovligt at bruge cannabis uanset årsag i henhold til føderal lovgivning.
Ifølge en rapport fra 1999 fra Institute of Medicine kan cannabis (især THC) mindske smerter, kontrollere kvalme og opkastninger og forbedre appetitten. I juni 2016 har yderligere undersøgelser ifølge National Conference of State Legislatures vist, at cannabis [hjælper] nogle af symptomerne på HIV/AIDS, kræft, glaukom og multipel sklerose.
Personlig brug
Den 11. december 2013 blev Uruguay det første land i verden, der gjorde det lovligt at dyrke, sælge og bruge cannabis til personlig brug (eller rekreativt brug). Andre lande, der tillader folk at have små mængder cannabis (kun nok til personligt brug), er Colombia, Ecuador, Jamaica, Holland, Peru, Portugal, Spanien, Schweiz og Ecuador. I USA gjorde delstaterne Washington og Colorado det den 1. januar 2014 lovligt for personer på 21 år eller derover at købe cannabis. I november 2016 gjorde Californien det samme og har siden januar 2018 solgt cannabis i butikkerne. Fra den 17. oktober 2018 er Canada blevet den første G7-nation, der har gjort cannabis lovligt. Hver provins i Canada har sin egen lovbestemte minimumsalder for at købe og bruge (enten 18 år og derover, 19 år og derover eller 21 år og derover) og hvor meget man må have på én gang.
Sundhedsrisici
Cannabis er et af de mindst farlige af de almindeligt anvendte ulovlige stoffer. Det er næsten umuligt at få en overdosis af cannabis. En person skal ryge hele sin kropsvægt på fem minutter for at få en overdosis.
I 1995 havde forskerne ikke påvist, at rygning af cannabis forårsager lungekræft, selv ikke hos personer, der ryger meget cannabis i lang tid.
Det er en udbredt, men falsk, opfattelse, at folk, der bruger cannabis, er mindre interesserede i livet og måske ikke ønsker at gå i skole eller arbejde (forskere kalder dette "amotivationssyndrom"). Mange rapporter viser imidlertid, at folk, der bruger cannabis, klarer sig lige så godt som ikke-brugere.
Kørsel under "stoned"
En person, der er beruset ("høj" eller "skæv") af cannabis, kan komme til skade eller blive dræbt i en ulykke, hvis han/hun kører bil. Det er ikke sikkert at køre bil under påvirkning af et berusende middel. Det er dog langt mindre sandsynligt, at bilister, der er "skæve", kommer ud for bilulykker end berusede bilister og i nogle tilfælde ædru bilister.
Afhængighed
"Hårde stoffer", såsom heroin, meth og kokain, er kemisk vanedannende. Det betyder, at hvis en person begynder at tage heroin, meth eller kokain, vil kroppen have et fysisk behov for at blive ved med at tage stoffet. Hvis de forsøger at stoppe med at bruge stoffet, kan de blive meget syge. Cannabis og hash er ikke kemisk vanedannende, men de kan være psykologisk eller vanedannende. Det betyder, at folk kan blive så vant til den nydelse, som cannabis giver dem, at de føler, at de har brug for stoffet. I modsætning til alkohol, tobak og hårde stoffer kan de fleste mennesker, der bruger cannabis, holde op med at tage det, når de vil, mens de kun oplever mindre abstinenssymptomer. Selv om cannabis måske ikke er så vanedannende som andre stoffer, kan folk dog stadig blive meget afhængige af nydelsen ved cannabis.
En "fælles"
Relaterede sider
- Testning af cannabis-prøver
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er cannabis?
A: Cannabis er en planteslægt. Den har tre arter, Cannabis sativa, Cannabis indica og Cannabis ruderalis.
Spørgsmål: Hvilket kemikalie eller stof indeholder cannabisplanten?
A: Cannabisplanten indeholder et kemikalie eller stof kaldet THC (en forkortelse for tetrahydro-cannabinol).
Sp: Hvordan kan indtagelse af cannabisplantens blomst påvirke en person?
Svar: Indtagelse af cannabisplantens blomst kan få en person til at føle sig euforisk (meget god) eller søvnig.
Sp: Hvilke andre anvendelsesmuligheder er der for cannabisplanten?
A: Cannabisplanten bruges også til at fremstille hampefibre og til dens frø og frøolie.
Sp: Hvad var THC's formål i sit naturlige miljø?
A: I sit naturlige miljø var THC's formål at beskytte sig mod at blive spist.
Spørgsmål: Hvordan har nogle lande reageret på brugen af marihuana i de seneste år?
A: I det 21. århundrede har nogle lande gjort cannabis lovligt igen, mens andre lande tillader, at det bruges som medicin, når folk har visse medicinske lidelser.
Søge