Lungekræft: Årsager, typer, symptomer og behandling
Lungekræft: Få klar viden om årsager, symptomer, typer (småcellet/ikke-småcellet) og moderne behandlingsmuligheder for tidlig opdagelse og bedre prognose.
Lungekræft er en ukontrolleret vækst af unormale celler i en eller begge lunger. Cigaretrøgning forårsager de fleste lungekræftformer, når røgen trænger ind i lungerne. Lungekræft dræber omkring 1,8 millioner mennesker hvert år på verdensplan og er dermed en af de hyppigste årsager til kræftdødelighed. Det er i øjeblikket den førende årsag til kræftdød blandt mænd og den næsthyppigste blandt kvinder.
Langt de fleste personer, der får lungekræft, har røget i mange år, men der findes også former, som opstår hos personer, der aldrig har røget. Faktorer som radon, passiv rygning, asbest og visse erhvervseksponeringer kan også øge risikoen.
Hovedtyper af lungekræft
Der er to overordnede hovedtyper:
- Småcellet lungekræft (SCLC) – en aggressiv form, der ofte vokser hurtigt og tidligt spreder sig til andre organer. SCLC reagerer typisk godt på kemoterapi og strålebehandling, men tilbøjeligheden til tidlig spredning gør prognosen ofte mere alvorlig.
- Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) – udgør ca. 85–90 % af tilfældene og omfatter flere undergrupper med forskellig vækstadfærd og behandlingstilgang.
Ikke-småcellet lungekræft
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) udgør ca. 85–90 % af alle tilfælde af lungekræft. Der findes tre hyppige typer af ikke-småcellet lungekræft:
- Pladecellekarcinom (epidermoid)
- Adenokarcinom
- Storcellet (udifferentieret) karcinom
Årsager og risikofaktorer
- Rygning: Den vigtigste og hyppigste årsag. Risikoen stiger med mængden og varigheden af rygning.
- Passiv rygning: Øger også risikoen, især ved langvarig eksponering.
- Radon: Naturligt forekommende radioaktiv gas, som kan ophobes i lukkede rum og øge risikoen.
- Asbest og erhvervseksponering: Arbejde med asbest, arsen, krom, nikkel og visse støv/kemikalier øger risikoen.
- Genetiske faktorer: Familiær disposition kan spille en rolle, ligesom arvelige mutationer i visse gener.
- Forurening: Luftforurening, især fine partikler (PM2.5), er associeret med øget risiko.
Symptomer
Tidlige stadier kan være uden symptomer. Når symptomer optræder, kan de omfatte:
- Vedvarende hoste eller ændring i en kronisk hoste
- Hoste med blod eller rustfarvet slim
- Åndenød eller hvæsen
- Smerter i brystet, som forværres ved dyb vejrtrækning eller hoste
- Uforklaret vægttab og træthed
- Hyppige luftvejsinfektioner (bronkitis, lungebetændelse)
- Symptomer fra spredning: knoglesmerter, hovedpine, neurologiske ændringer, gulsot eller hævede lymfeknuder
Kontakt altid læge ved vedvarende eller alvorlige symptomer.
Undersøgelser og diagnose
Diagnosen stilles ofte ved en kombination af sygehistorie, billeddiagnostik og vævsprøve:
- Røntgen af brystkassen: Ofte første undersøgelse ved mistanke.
- CT-scanning: Viser tumoren og omfanget bedre end røntgen.
- PET-CT: Kortlægger metabolisk aktivitet og hjælper med at finde spredning.
- Bronkoskopi og biopsi: Direkte inspektion og vævsprøvetagning fra luftvejene.
- CT- eller UL-guidet nålebiopsi: Ved perifere forandringer.
- Molekylære tests: Vurdering af mutationer (fx EGFR, ALK, ROS1, BRAF) og PD-L1-status, som kan afgøre målrettet behandling eller immunterapi.
Stadium og udbredelse
Lungekræft opdeles i stadier (TNM-systemet) efter tumorens størrelse (T), lokal lymfeknudemetastase (N) og fjernmetastaser (M). Stadiet afgør prognose og valg af behandling. Småcellet lungekræft inddeles ofte i limited (begrænset til én side af brysthulen) og extensive (spredning uden for denne region).
Behandling
Behandlingen afhænger af type (SCLC vs NSCLC), stadium, tumormarkører og patientens almene helbred.
- Kirurgi: Ofte førstevalg ved tidlige stadier af NSCLC for fjernelse af tumor (lobektomi, segmentresektion eller pneumonektomi). Kan suppleres med adjuverende (efterfølgende) kemoterapi eller strålebehandling.
- Kemoterapi: Bruges ved SCLC, fremskreden NSCLC, og som supplement før eller efter kirurgi i visse tilfælde.
- Strålebehandling: Kan være kurativ ved lokaliserede tumorer eller anvendes palliativt for at lindre symptomer som smerte eller blødning.
- Målrettet behandling: For tumorer med specifikke genmutationer (fx EGFR-, ALK-, ROS1-mutationer) kan målrettede lægemidler (tyrosinkinasehæmmere o.l.) give god effekt.
- Immunterapi: Lægemidler, som blokerer PD-1/PD-L1 eller CTLA-4, kan aktivere kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften og bruges både alene og i kombination med kemoterapi ved visse former for NSCLC.
- Prognose og palliativ behandling: Ved fremskreden sygdom fokuserer man ofte på symptombehandling, smertelindring og livskvalitet. Palliativ pleje kan kombineres med onkologisk behandling.
Særligt for småcellet lungekræft (SCLC)
SCLC er ofte meget følsom overfor kemoterapi og strålebehandling, men hyppig tilbøjelighed til recidiv. Behandlingen kan inkludere kemoterapi + thorakal strålebehandling ved limited-stadium, og ved visse patienter gives forebyggende strålebehandling mod hjernen (prophylactic cranial irradiation) for at reducere risikoen for hjernemetastaser.
Screening og forebyggelse
- Rygestop: Den mest effektive forebyggelse. Støtte fra rådgivning, nikotinerstatning eller medicin kan hjælpe.
- Lavdosis CT-screening: Tilbydes i nogle lande til højrisikogrupper (fx ældre med omfattende rygemønster) og kan opdage tidlige tumorer, hvor behandling kan være helbredende.
- Reducer eksponering: Undgå arbejdsrelaterede risikofaktorer (asbest, kemikalier), test for radon i boligen og forbedr ventilation.
Prognose
Prognosen varierer meget efter type og stadium ved diagnosen. Tidlig-opdaget NSCLC, der kan fjernes kirurgisk, kan have langt bedre overlevelse end fremskreden sygdom. SCLC har ofte en dårligere prognose pga. tidlig spredning, selvom initial behandling ofte giver god respons.
Praktiske råd til patienter og pårørende
- Søg læge ved vedvarende hoste, blod i opspyt eller uforklarligt vægttab.
- Tal med en specialist om muligheder for molekylær testning — det kan give adgang til målrettet behandling.
- Overvej at få vurderet om screening er relevant, hvis du har høj risiko.
- Få støtte til rygestop; det forbedrer behandlingseffekt og reducerer risiko for nye kræftformer.
- Sørg for god symptomkontrol og brug palliative tilbud ved behov — disse er vigtige for livskvaliteten.
Hvis du har spørgsmål om symptomer, undersøgelse eller behandling, er det bedst at kontakte din egen læge eller en onkolog, som kan give individuel rådgivning ud fra din situation.
Den hvide masse i lungen til venstre er et bronkogent karcinom, som er den hyppigste årsag til kræftdødsfald blandt både mænd og kvinder i de industrialiserede lande.
Lungekræft i venstre bronkus, som det ses med et bronkoskop.
Tre-dimensionelt (3D) CT-billede viser en tumor i venstre lunge.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er lungekræft?
A: Lungekræft er den ukontrollable vækst af unormale celler i den ene eller begge lunger.
Q: Hvad er den hyppigste årsag til lungekræft?
A: Cigaretrygning forårsager de fleste lungekræfttilfælde, når røgen kommer ned i lungerne.
Q: Hvor mange mennesker dør af lungekræft hvert år?
A: Lungekræft dræber 1,8 millioner mennesker hvert år, mere end nogen anden kræftform.
Q: Hvad er den hyppigste årsag til kræftdød hos mænd?
A: Lungekræft er den hyppigste årsag til kræftdød hos mænd.
Q: Hvad er de to hovedtyper af lungekræft?
A: Der findes to hovedtyper af lungekræft: småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft.
Q: Hvad er symptomerne på lungekræft?
A: Symptomerne på lungekræft omfatter brystsmerter, hoste, overbelastning og hjertebanken.
Q: Hvem har en højere risiko for at få lungekræft?
A: Folk, der har et mangelfuldt lavt pigmenttal, har en større chance for at få lungekræft.
Søge