Johannesbrødtræ

Johannesbrød er en art blomstrende stedsegrønt træ i ærtefamilien Fabaceae. Det videnskabelige navn er Ceratonia siliqua L.

Den dyrkes i vid udstrækning for sine spiselige bælgfrugter og som prydtræ i haver. Den modne, tørrede bælg males ofte til johannesbrødpulver, som bruges som erstatning for kakaopulver. Johannesbrødstænger, der er et alternativ til chokoladestænger, fås ofte i helsekostforretninger.

Navne

Træet er kendt på engelsk som carob tree, St John's-bread eller locust bean (ikke at forveksle med den afrikanske johannesbrødbønne).

Ordet johannesbrød, der almindeligvis bruges om frugten, stammer fra middelfransk carobe (moderne fransk: caroube), som er lånt fra arabisk خَرُّوبٌ (kharrūb, "johannesbrødbælg").

Almindelige navne på nogle andre sprog er:

Fransk: caroube, caroubier
Tysk: Johannisbrotbraum
Portugisisk: alfarrobeira
Spansk: algarrobo, caroba

Ceratonia siliqua, det videnskabelige navn for johannesbrødtræet, som Carolus Linné gav denne plante, kommer af græsk kerátiοn κεράτιον "frugt af johannesbrød (af keras κέρας "horn") og latin siliqua "bælg, johannesbrød".

Karat, en enhed for masse for ædelsten og for renhed for guld, har indirekte sit navn fra det græske ord for et johannesbrødfrø, kerátion.

Beskrivelse

Johannesbrødtræet bliver op til 15 m højt. Kronen (den øverste del af træet) er bred og halvkugleformet og understøttes af en tyk stamme med brun, ru bark og solide og faste grene. Bladene er 10 til 20 cm lange, vekslende og sammensatte.

De fleste johannesbrødtræer er tokimale (med separate han- og hunplanter), men nogle er hermafroditte. De hanlige træer producerer ikke frugt. Træerne blomstrer om efteråret. Blomsterne er små og sidder i en blomsterstandsakse i klaser som kattekillinger; bestøvningen sker både med vind og insekter.

Frugten er en bælgfrugt (også kendt som en bælg). Det tager et helt år for bælgene at udvikle sig og modne. De søde, modne bælge falder til sidst ned på jorden og bliver spist af forskellige pattedyr (geder, får og køer), og de hårde frø spredes.

Hvor den vokser

Johannesbrødtræet er hjemmehørende på Cypern, i Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien og Tyrkiet.

Den findes generelt inden for 30-45°N og 30-40°S og fra havniveau til en højde på 500-1.000 m (1.600-3.300 ft).

Den er blevet indført i regioner med et lignende middelhavsklima.

Johannesbrødtræ

Bruger

Fødevarer

Johannesbrød, der spises af mennesker, er den tørrede (og undertiden ristede) bælg. Bælgen indeholder 5 til 18 hårde brune frø (10 % af bælgens vægt) i en sød tyk pulpsubstans.

Carob er mildt sødt og bruges i pulverform, som chips eller sirup som ingrediens i kager og småkager og som erstatning for chokolade. Johannesbrødstænger er almindeligt tilgængelige i helsekostbutikker. På Malta fremstilles der også en traditionel slik, som spises i fastetiden og langfredag, af johannesbrødskaller.

Johannesbrødskålsmel anvendes som et energirigt foder til husdyr, især til drøvtyggere, selv om dets høje tanninindhold kan begrænse dets anvendelse.

Sirup, drikkevarer

På Cypern er johannesbrødsirup kendt som Cyperns sorte guld og eksporteres i vid udstrækning. På Malta fremstilles der en sirup (ġulepp tal-ħarrub) af johannesbrødskålene. Johannesbrødsirup anvendes også på Kreta som et naturligt sødemiddel og anses for at være en naturlig kilde til calcium. Den indeholder tre gange mere calcium end mælk. Den er også rig på jern, fosfor og naturlige fibre (på grund af dens stærke smag kan den findes blandet med appelsin eller chokolade).

Johannesbrødsaftdrikke drikkes traditionelt i den islamiske ramadanmåned. Knuste bælgkapsler kan bruges til at lave en drik; i Tyrkiet, Malta, Portugal, Spanien og Sicilien fremstilles kompot, likør og sirup af johannesbrød. Flere undersøgelser tyder på, at johannesbrød kan hjælpe til at behandle diarré hos spædbørn.

Ornamental

C. siliqua er meget udbredt i gartneriet som en prydplante til udplantning i middelhavsklimaet og andre tempererede områder rundt om i verden, som i Californien og Hawaii. Planten kan bruges som en tæt og stor hæk.