Heroin (diacetylmorfin): Definition, virkninger, afhængighed og lovlighed
Heroin er et stof. Det er også kendt som diacetylmorfin eller diamorfin. Heroin var oprindeligt et handelsnavn. Det er en opioid - en type stof, der virker som morfin i kroppen. Heroin kaldes en halvsyntetisk opioid. Det betyder, at det er fremstillet af en opiat, der forekommer i naturen. For heroin er denne naturlige opiat morfin.
Heroin er et hvidt eller brunt pulver, der er fremstillet af valmueplantens saft. Det er et smertestillende middel. Et smertestillende middel er et smertestillende stof. Dets virkninger er som andre stoffer, der kommer fra valmueplantens saft. Disse omfatter opium og morfin.
Folk ryger eller injicerer heroin for at få en rolig følelse af afslapning. Det kaldes "at være høj". Den ekstreme lykkefølelse er kendt som eufori. Heroin er et meget vanedannende stof. Det betyder, at når en person først begynder at tage heroin, vil vedkommende have lyst til at tage mere og mere. De vil gerne fortsætte, selv når de ved, at det gør dem syge og skader dem. Heroin er et ulovligt stof i mange lande, medmindre det bruges til at behandle et medicinsk problem.
Narkotika som kokain, marihuana og heroin er blevet afkriminaliseret i mange lande. Til dato omfatter disse lande et sted mellem 25 og 30 lande.
Virkningsmekanisme og egenskaber
Heroin dannes ved at ændre morfin kemisk (acetylere), hvilket gør stoffet fedtopløseligt og i stand til hurtigt at passere blod-hjerne-barrieren. I hjernen omdannes heroin igen til morfin, der binder til opioidreceptorer (særligt μ-receptorer). Det udløser smertelindring, afslapning og eufori, men også nedsat vejrtrækning og døsighed. Den hurtige indtræden af virkningen øger risikoen for både afhængighed og overdosis.
Former, udseende og indtagelsesveje
Heroin ses typisk som hvidt eller brunt pulver; der findes også mørkere, klæbrige typer. Renheden varierer meget, og stoffet kan være blandet med andre stoffer (fyldstoffer eller andre opioider), hvilket gør effekter og risici uforudsigelige. Brugere kan injicere, ryge eller sniffe heroin. Injiceret brug medfører særlig høj risiko for infektioner, forgiftninger og overdosis.
Kortvarige virkninger
- Eufori, varmefornemmelse, “rus” og dyb afslapning
- Smertelindring og nedsat angst
- Døsighed, langsommere reaktionstid og koncentrationsbesvær
- Snævre pupiller, kløe, kvalme/opkast, forstoppelse
- Nedsat vejrtrækning (respirationsdepression) og lav puls/blodtryk ved højere doser
Virkningsstyrke og varighed afhænger af dosis, renhed, indtagelsesmåde og individuel tolerance.
Langvarige helbredsrisici
- Tolerance og afhængighed (se nedenfor)
- Kronisk forstoppelse, hormonforstyrrelser, træthed og nedsat libido
- Nedtrykthed, søvnproblemer og kognitive vanskeligheder
- Infektioner ved injektion (hudbylder, blodforgiftning, hjerteklapbetændelse) samt risiko for blodoverførte infektioner som hiv og hepatitis C ved deling af udstyr
- Skader på vener, arvæv og kroniske smerter efter gentagne stik
- Sociale konsekvenser: økonomiske problemer, tab af arbejde/uddannelse, konflikter i relationer og retslige problemer
Afhængighed, tolerance og abstinenser
Heroin er stærkt vanedannende. Tolerance betyder, at man gradvist behøver mere for at opnå samme virkning. Fysisk afhængighed indebærer, at kroppen vænner sig til stoffet; når brugen ophører, opstår abstinenser. Afhængighed (addiction) er et mønster med stærk trang, tab af kontrol og fortsat brug trods skade.
Typiske abstinenssymptomer kan omfatte rastløshed, uro/angst, muskel- og ledsmerter, kvalme/opkast, diarré, kulderystelser/gåsehud, løbende næse og søvnbesvær. Symptomer starter ofte inden for timer efter sidste dosis, topper efter 2–3 dage og mindskes gradvist over 5–10 dage. Trang og søvnproblemer kan vare længere.
Overdosis: tegn og akut hjælp
- Tegn: meget langsom eller overfladisk vejrtrækning, blålige læber eller negle, ekstrem døsighed/ikke til at vække, snøvlen, små pupiller, kramper eller bevidstløshed.
- Hvad man kan gøre: ring straks 1-1-2, bliv hos personen, sørg for frie luftveje og læg vedkommende i sideleje, hvis de er bevidstløse og trækker vejret. Hvis naloxon er lovligt tilgængeligt og i nærheden, kan det midlertidigt ophæve en opioidoverdosis, men professionel behandling er stadig nødvendig.
- Undgå farlige kombinationer: alkohol, benzodiazepiner og andre sløvende stoffer øger risikoen for dødelig respirationsdepression markant. Uforudsete blandinger med stærke syntetiske opioider (fx fentanyl) øger også risikoen.
Interaktioner og særlige forhold
- Kombination med alkohol, benzodiazepiner eller andre sedativer er særligt risikabel.
- Ved graviditet kan brug føre til komplikationer for både den gravide og barnet. Nyfødte kan udvikle neonatal abstinens (NAS) og behøver medicinsk støtte.
- Bil- og maskinføring frarådes kraftigt, da reaktionsevnen forringes.
- Personer med lungesygdom, lever- eller nyreproblemer har øget risiko for alvorlige bivirkninger.
Medicinsk brug og behandling
Diacetylmorfin bruges i nogle lande i sundhedsvæsenet som stærkt smertestillende middel ved særlige indikationer. Flere lande, herunder nogle i Europa (fx Schweiz, Tyskland, Nederlandene og Danmark), tilbyder desuden heroinstøttet behandling under lægeligt tilsyn til en lille gruppe svært afhængige personer, der ikke har haft udbytte af andre behandlinger.
Behandling af opioidafhængighed omfatter dokumenterede metoder som medicinsk behandling (fx metadon eller buprenorphin), psykosocial støtte og skadesreduktion. Naloxon kan redde liv ved overdosis og indgår i mange landes beredskab. Søg professionel hjælp hos læge, misbrugscenter eller andre sundhedstilbud, hvis du eller en pårørende har problemer med opioider.
Lovlighed, kontrol og dekriminalisering
Heroin er forbudt at fremstille, besidde og handle med i de fleste lande og er underlagt stram international kontrol. Dekriminalisering betyder typisk, at besiddelse af små mængder til egen brug behandles administrativt (fx bøde eller henvisning til behandling) i stedet for strafferetligt, men stoffet er stadig ulovligt at producere og sælge. Legalisation (lovlig produktion og salg) gælder ikke for heroin i almindelighed.
Eksempelvis har Portugal dekriminaliseret besiddelse af små mængder af alle stoffer siden 2001, mens andre lande har varianter af afkriminalisering eller skadesreducerende politikker. Uanset model er formålet ofte at reducere skader, overdoser og smittespredning og at lette adgangen til behandling.
Historisk baggrund
Heroin blev første gang syntetiseret i 1870’erne og kom i slutningen af 1800-tallet på markedet under navnet “Heroin”. Det blev markedsført som hostemiddel og smertestiller, men viste sig hurtigt at være stærkt vanedannende. I løbet af det 20. århundrede indførte mange lande forbud og streng kontrol.
Tegn på problematisk brug
- Stigende forbrug, stærk trang og mislykkede forsøg på at stoppe
- Fravær fra arbejde/uddannelse, ændret adfærd og sociale problemer
- Hyppige infektioner, vægttab, markante humørsvingninger
- Tegn på injektionsbrug (lokale hudforandringer, hævede eller kollapsede vener)
Hvis du søger hjælp
Tal med din egen læge eller kontakt et lokalt misbrugscenter for rådgivning og behandling. Pårørende kan også få støtte og vejledning. Ved akut fare eller mistanke om overdosis – ring 1-1-2 med det samme.
Da heroin blev fremstillet for første gang (omkring 1900), blev det solgt som hostemedicin og smertestillende middel. Det blev markedsført i flasker som denne
Heroin til medicinsk brug på hospitaler som smertestillende middel. Det er i flydende form, så det kan gives med en sprøjte (kanyle).
Lovlighed
Det er ulovligt at fremstille, sælge og bruge heroin i de fleste lande, medmindre en læge har ordineret det til en person til behandling af et medicinsk problem. Mange mennesker smugler heroin og sælger det ulovligt på gaden for at tjene penge.
Virkninger
Hvis folk bruger heroin, kan de overdosere (tage for meget), hvilket kan gøre dem meget syge eller endog slå dem ihjel.
Når folk tager heroin, bliver de "høje" eller berusede (ligesom når de er fulde af alkohol). Når en person er beruset, kan han/hun komme til skade, hvis han/hun kører i en bil eller et andet køretøj. Når en person er beruset, kan han eller hun også gøre farlige ting, f.eks. have usikker sex eller være voldelig over for andre.
En anden fare er "abstinenser", som kan opstå, når en person holder op med at bruge heroin. Som med andre afhængigheder er abstinenser en smertefuld og ubehagelig proces, der indebærer fysiske og psykiske symptomer. Abstinenser er mest almindelige, når folk pludselig holder op med at bruge heroin, eller når en person, der har brugt heroin i et stykke tid, forsøger at stoppe. En person kan dog få abstinenssymptomer, selv efter at have brugt heroin i blot 3 dage. Fysiske symptomer omfatter ofte stærke smerter i kroppen, varme og kolde svedeture, kulderystelser, rastløshed, diarré og problemer med at spise og sove. Disse abstinenssymptomer kaldes nogle gange kold tyrker. Nogle gange føles abstinenser som et meget slemt tilfælde af influenza. Folk kan også få meget stærke psykologiske symptomer på abstinenser, som depression og stærk trang til heroin. Mange heroinbrugere er meget bange for abstinenser. Abstinenser - og frygten for abstinenser - er en af de mest almindelige årsager til, at folk har problemer med at holde op med at bruge heroin. Medicin som metadon og Suboxone bruges nogle gange til at behandle eller forebygge abstinenssymptomer og til at mindske trangen til heroin.
Det kan være meget farligt at injicere heroin. En person kan få infektioner ved at bruge en kanyle, der ikke er blevet renset ordentligt. Personer, der deler den samme kanyle, kan smitte hinanden med sygdomme, der spredes i blodet, som f.eks. hiv eller hepatitis C. De kan også gøre andre farlige ting, mens de er høje på heroin.
Tegn på en overdosis
- Ekstremt overfladisk og langsom vejrtrækning.
- Klam hud.
- Dybt forvirret.
- Kramper.
- Cyanose (blålig farve) af fingernegle og læber.
- Farligt nedsat hjertefrekvens.
- Koma.
- Død.
Afgiftning
Det primære formål med afgiftning er at hjælpe misbrugeren med at overvinde en tilstand af fysisk afhængighed af heroin ved at give tid til, at heroinen og de relaterede toksiner kan forlade kroppen. Kroppen vil tilpasse sig manglen på heroin ved at reagere på forskellige måder, hvilket kan omfatte smerter, kvalme, opkastninger, diarré, søvnløshed og andre abstinenssymptomer. Under afvænningen vil patienten få medicin, terapi og behandling, som vil bidrage til at lindre eller fjerne abstinenssymptomerne på en sikker og effektiv måde.
Selv om afgiftning egentlig ikke er en behandling for heroinafhængighed, fordi den kun fokuserer på at behandle den fysiske afhængighed, der omgiver afhængigheden, og ikke fokuserer på de psykologiske elementer af den kemiske afhængighed, er det et nødvendigt første skridt i genopretningsprocessen. Når afgiftning er det første skridt i en langvarig behandlingsproces for heroinafhængighed, som omfatter rådgivning og adfærdsterapi, fører processen ofte til langsigtet succes med at komme sig fra heroinafhængighed.
Gadenavne
Der findes mange slangnavne eller gadenavne for heroin. Disse navne er forskellige fra sted til sted. Nogle af de mest almindelige er Dope, Horse, Junk, H, Brown, Black Magic, Juice og Smack, nummer 4.
Heroin historie
I 1874 syntetiserede en engelsk forsker, C.R. Wright, for første gang heroin ved at koge morfin og eddikesyreanhydrid. Hans tidlige forsøg med heroin - dengang kendt som diacetylmorfin - viste uønskede bivirkninger såsom angst, søvnighed og opkastning umiddelbart efter indtagelsen. Derfor indstillede han sin forskning. Mere end 20 år senere, i 1895, fortsatte den tyske videnskabsmand Heinrich Dreser og hans kolleger i medicinalfirmaet Bayer Wrights undersøgelser og erklærede diacetylmorfin for effektivt til behandling af mange almindelige åndedrætslidelser.
Heroin blev først fremstillet i 1898 af Bayer Company i Tyskland. I begyndelsen blev det brugt som hostemedicin og smertestillende middel. Man troede, at heroin ville hjælpe med at mindske morfin- og opiumafhængighed. Men efter tolv år indså lægerne, at folk blev stærkt afhængige af heroin. I 1914 vedtog USA Harrison-loven. Dette var det første af mange forsøg på at kontrollere brugen af heroin.
Ordet heroin stammer fra det tyske ord heroisch, som betyder kraftfuld og heroisk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er heroin?
A: Heroin er et stof, der også er kendt som diacetylmorfin eller diamorfin. Det er et opioid, hvilket betyder, at det virker som morfin i kroppen, og det er et halvsyntetisk opioid, hvilket betyder, at det er fremstillet ud fra et opiat, der forekommer i naturen (morfin). Det fremstår normalt som et hvidt eller brunt pulver fremstillet af valmueplantens saft, og det har smertestillende virkninger.
Spørgsmål: Hvordan får heroin folk til at føle sig?
Svar: Folk ryger eller injicerer heroin for at få en rolig følelse af afslapning, som ofte omtales som "at være høj". Den ekstreme lykkefølelse, der er forbundet med denne følelse, kaldes eufori.
Spørgsmål: Er heroin vanedannende?
A: Ja, heroin kan være meget vanedannende. Når en person først begynder at tage heroin, kan han eller hun få lyst til at tage mere og mere, selv om han eller hun ved, at det kan gøre ham eller hende syg og skade ham eller hende.
Spørgsmål: Er heroin lovligt?
A: I mange lande er heroin ulovligt, medmindre det bruges til medicinske formål. Der er dog nogle lande, hvor stoffer som kokain, marihuana og heroin er blevet afkriminaliseret. Til dato omfatter disse et sted mellem 25 og 30 lande.
Spørgsmål: Hvilke andre stoffer kommer fra valmueplantesaft?
A: Andre stoffer, der kommer fra valmueplantesaft, er opium og morfin.
Sp: Hvilken type stof er heroin?
A: Heroin er et opioid - en type stof, der virker som morfin i kroppen - og det er et halvsyntetisk opioid, fordi det er fremstillet af et opiat, der forekommer i naturen (morfin).
Spørgsmål: Var heroin oprindeligt et handelsnavn?
A: Ja, heroin var oprindeligt et handelsnavn, før det blev almindeligt kendt som det stof, vi kender i dag.
