AlegsaOnline.com

Hvad er multipel sklerose (MS)? Definition, symptomer og årsager

Lær alt om multipel sklerose (MS): definition, typiske symptomer, årsager og hvordan sygdommen påvirker krop, syn, tale og livskvalitet.

Forfatter: Leandro Alegsa

06-03-2026

Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom, som ofte forløber over mange år. Ved denne sygdom beskadiger kroppens naturlige værn mod sygdom (immunsystemet) fedtbelægninger kaldet myelinskeder omkring nervecellerne (neuroner) i centralnervesystemet. Sygdommen rammer forskelligt fra person til person og kan gøre, at kroppens bevægelser, syn, tale og tænkeevne fungerer dårligere. Tidligere var prognosen ofte værre end i dag; med moderne behandling lever mange mennesker med MS næsten lige så længe som personer uden sygdommen, men sygdommen kan stadig medføre betydelige følger for livskvalitet og funktionsevne.

Hos raske mennesker hjælper myelinskederne neuronerne med at fungere effektivt. Elektriske signaler i neuroner bevæger sig hurtigt gennem lange, smalle axoner som elektricitet i en ledning. Myelinet virker som en isolator omkring ledningen og sikrer, at signalet når frem uden at blive svækket. En person med MS har myelin, der er for tyndt eller helt væk. Uden den beskyttende belægning svækkes eller blokeres signalerne mellem neuroner, og hjernen og kroppen kan derfor ikke kommunikere normalt.

Typer og forløb

Remitterende‑recidiverende MS (RRMS): Det almindeligste forløb. Perioder med nye eller forværrede symptomer (attacker/angreb), efterfulgt af delvis eller fuld bedring.
Sekundær progressiv MS (SPMS): Optræder ofte efter år med remitterende‑recidiverende forløb og indebærer gradvis forværring uden tydelige mellemperioder med bedring.
Primær progressiv MS (PPMS): Fra sygdommens begyndelse ses en kontinuerlig, gradvis forværring uden klare attacker. Mindre almindelig end RRMS.

Symptomer

Symptomer varierer meget, men kan omfatte:

Træthed (fatigue) — ofte et af de mest handicappende symptomer.
Motoriske problemer — svaghed, stivhed (spasticitet) og problemer med koordination og gang.
Sensoriske symptomer — prikken, følelsesløshed eller brændende fornemmelser.
Synsforstyrrelser — fx smertefuld øjenbevægelse, sløret eller dobbelt syn (ofte ved opticusneuritis).
Kognitive forandringer — hukommelses- og koncentrationsbesvær, langsommere tænkeevne.
Blære‑ og tarmproblemer — haster, inkontinens eller forstoppelse.
Seksuel dysfunktion.
Smerter — både neuropatiske smerter og muskel‑/ledsmerter.

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til MS kendes ikke, men sygdommen opfattes som en autoimmun tilstand, hvor immunsystemet angriber myelinet. Flere faktorer spiller ind:

Arvelig disposition: Familiær tendens øger risikoen, men MS er ikke direkte arvelig.
Miljøfaktorer: Lavt vitamin D‑niveau, rygning og tidlig infektion med visse vira er mistænkt for at øge risikoen.
Epstein–Barr virus (EBV): Forskning viser en stærk sammenhæng mellem tidligere EBV‑infektion og udvikling af MS.
Køn og alder: MS rammer hyppigst unge voksne og er almindeligere hos kvinder end mænd.

Diagnose

Der findes ikke en enkelt test, men diagnosen bygger på en kombination af:

Klinisk vurdering af symptomer og neurologiske tegn.
MRI‑scanning af hjernen og rygmarven, som kan vise betændelses‑ og skleroseringsområder (plak).
Rygmarvsvæskeanalyse (lumbalpunktur) for at påvise immunologiske forandringer.
Elektriske tests (evoked potentials) for at måle nerveledning i syns‑ og sansebaner.

Behandling

Behandlingen har tre hovedmål: behandle akutte attakker, mindske sygdomsaktivitet og symptombehandle for at forbedre funktion og livskvalitet.

Akut behandling: Højdosis kortikosteroider forkorter ofte varigheden af et akut tilbagefald.
Sygdomsmodificerende behandling (DMT): Flere lægemidler kan reducere antal attakker og forsinke progression. Valget afhænger af sygdomsaktivitet og bivirkningsprofil.
Symptombehandling: Medicin og fysioterapi mod spasticitet, smerte, blæreproblemer, depression og træthed.
Rehabilitering: Fysioterapi, ergoterapi, taleterapi og kognitiv støtte hjælper med at bevare funktion og selvstændighed.
Livsstilsråd: Regelmæssig motion, rygestop, sund kost og god søvn kan forbedre velbefindende og reducere komplikationer.

Prognose

Forløbet er uforudsigeligt og varierer meget. Mange oplever kun milde symptomer i lange perioder, mens andre får hurtigere progression. Tidlig diagnose og behandling kan forbedre langtidsudsigterne. Med nutidens behandlingsmuligheder lever mange mennesker med MS et aktivt og langt liv, men nogle vil få varige funktionsnedsættelser.

Hvornår skal du søge læge?

Ved pludseligt opståede neurologiske symptomer som dobbeltsyn, pludselig svaghed, følelsesløshed eller store balanceproblemer.
Hvis tidligere symptomer vender tilbage eller bliver værre.
For hjælp til symptombehandling og vejledning om behandlingstilbud og rehabilitering.

Praktiske råd og støtte

Søg tværfaglig behandling hos neurolog, fysioterapeut, ergoterapeut og andre fagpersoner.
Få information om relevante behandlingsmuligheder og deltag i beslutninger om din behandling.
Netværk med andre med MS og brug lokale patientforeninger til støtte og praktiske råd.

Kort opsummering: MS er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet, hvor myelin skades, hvilket fører til mange forskellige neurologiske symptomer. Forløbet og sværhedsgraden varierer, men moderne behandling og tidlig indsats kan reducere sygdomsaktivitet og forbedre livskvaliteten.

Et sundt neuron med myelinskede omkring det lange, tynde axon.

Mulige årsager

Forskere og læger kender ikke med sikkerhed årsagen til MS, men de mener, at nogle ting gør, at nogle mennesker har en højere risiko for at få MS:

En persons genetik (de egenskaber, som de er født med)
For få vitaminer i kroppen
For meget stress i en persons liv
Rygning af cigarer eller cigaretter
At være syg mange gange som barn

Forskningen om årsagerne til MS er stadig ufuldstændig. Nogle forskere mener, at et relativt ukendt patogen kaldet Chlamydia pneumoniae kan forårsage MS. Nogle virus kan også forårsage myelinskader, og der er andre vira, som har vist sig at gøre folk mere tilbøjelige til at få MS. Selv om forskere og læger har teorier, er der ingen, der har fundet én årsag, som forklarer alle tilfælde af sygdommen.

Symptomer

Der findes en del forskellige former for MS, hvilket kan gøre det svært at beslutte, hvordan man skal håndtere sygdommen. Sygdommen beskadiger myelin. Nogle gange kan kroppen foretage begrænsede reparationer af myelin. Når dette sker, forsvinder symptomerne (de problemer, som sygdommen forårsager) i kort tid. Dette kaldes remission. Når kroppen angriber myelinet igen, vender symptomerne tilbage, og dette kaldes tilbagefald. Den type MS, der har remissioner og tilbagefald, kaldes remitterende-recidiverende MS. I sjældnere tilfælde fortsætter kroppen med at angribe myelin, og symptomerne forværres hurtigt, en form, der kaldes "primær progressiv MS". Nogle gange kan der forekomme en kombination af de to typer sygdom samtidig.

Mennesker med MS har mange problemer. Deres muskler er normalt svage, de kan ryste ukontrolleret, de har svært ved at bevæge sig og har svært ved at holde balancen. Mennesker med MS har ofte meget ondt og bliver let trætte. Deres tale og syn bliver nogle gange meget dårligt. Det er sværere for mennesker med MS end for raske mennesker at tænke og løse problemer.

Inde i kroppen forårsager MS skader, som ikke kan ses eller måles uden særligt medicinsk udstyr. Immunsystemet angriber enten de fede dele af myelinet eller proteindelene af myelinet. Kroppen kan også angribe de celler, der producerer myelinskeden, kaldet gliaceller. Når myelin er beskadiget eller mangler, er store områder af de axoner, der er påvirket af skaden, synlige som ar eller læsioner i centralnervesystemets væv, der opbygges ved kroppens gentagne reparationsforsøg over tid. Læsioner forekommer i forskellige områder af centralnervesystemet afhængigt af, hvilken form for MS en person har.

Inflammation er en vigtig del af MS-symptomerne. Inflammation opstår, når kroppen opdager en skade eller sygdom. Det er den første del af immunsystemets reaktion. Hos MS-patienter forårsager betændelse mod myelin hævelse og andre skadelige virkninger i nervesystemet. Inflammation kan opstå på grund af infektion med Chlamydia Pneumoniae.

Fire grafer, der viser, hvordan sværhedsgraden af MS-symptomer kan øges og aftage på forskellige måder over tid.

Mennesker med MS

De mennesker, der får MS, er som regel mellem 20 og 40 år, men det kan også ske hos ældre og meget sjældent yngre mennesker. MS er betydeligt mere almindelig i områder af verden, der ligger langt væk fra ækvator. Områder langt fra ækvator får mindre sollys end områder tæt på ækvator, og menneskekroppen har brug for sollys for at danne D-vitamin til sig selv. Denne observation støtter tanken om, at MS til dels skyldes for lidt D-vitamin. Mennesker, der flytter fra en del af verden til en anden, når de er børn, har større risiko for at udvikle MS end mennesker, der først senere i livet flytter langt væk, eller som aldrig flytter langt væk.

Diagnoser

For at diagnosticere MS, eller for at se, om en person har det, vil en læge bestemme, hvilke symptomer der er til stede, og hvor ofte de forekommer. De mest almindelige retningslinjer, der anvendes til dette, kaldes McDonald-kriterierne, som definerer symptomerne på MS, og hvor ofte de skal forekomme for at stille en diagnose. En læge kan også bestille prøver, som skal udføres af et laboratorium, som kan bestemme, hvor aktivt immunforsvaret er hos patienten. En særlig maskine, der kaldes en MRT, kan fotografere indersiden af centralnervesystemet for at vise, om personen har læsioner fra beskadiget myelin. Visse typer af neuroner kan kontrolleres for at se, hvor lydhøre de er. Neuroner med beskadiget myelin omkring deres axoner vil reagere langsommere end normale neuroner.

Behandling

Når en person har fået konstateret MS, kan en læge hjælpe med at lindre symptomerne. Forskerne har endnu ikke fundet en måde at helbrede MS på eller fjerne den helt. Den form for MS, der kommer og går regelmæssigt, kan behandles lettere end andre former. Nogle behandlinger anvendes kun under anfald for at gøre anfaldene lettere for patienten eller for at hjælpe med at komme sig efter anfaldene. Andre behandlinger bruges hele tiden for at hjælpe med at gøre anfaldene sjældnere. Disse former for behandlinger er normalt injektioner eller infusioner direkte i venerne, men nyere behandlinger kan i stedet tages dagligt gennem munden. Nogle mennesker søger andre behandlinger uden for den sædvanlige medicin, men disse er ikke blevet vist i videnskabelige undersøgelser at være effektive.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er multipel sklerose?

A: Multipel sklerose (MS) er en alvorlig helbredstilstand, hvor kroppens naturlige immunsystem beskadiger de fedtlag, der kaldes myelinskeder, omkring nervecellerne i centralnervesystemet.

Q: Hvordan påvirker MS kroppen?

A: MS kan forårsage forskellige effekter hos forskellige mennesker, herunder dårlig kropsfunktion, syn, tale og tankefunktion.

Q: Påvirker MS folks forventede levetid?

A: Ja, mennesker med MS lever normalt ikke så længe som raske mennesker.

Q: Hvad er myelinskedernes rolle hos raske mennesker?

A: Myelinskeder hjælper neuroner med at fungere korrekt ved at holde elektriske signaler i hurtig bevægelse gennem lange, smalle aksoner.

Q: Hvad sker der med myelinskederne hos mennesker med MS?

A: Hos mennesker med MS forårsager immunceller betændelse i centralnervesystemet og resulterer i tab af den beskyttende isolator, der kaldes demyelinisering.

Q: Hvordan forringer tabet af myelinskeder kroppens evne til at genskabe myelin?

A: Progressivt tab af myelinskeden og myelinproducerende celler forringer kroppens evne til at genskabe myelin.

Q: Hvorfor giver tabet af myelinskeder problemer med sindet og kroppen?

A: Uden den beskyttende hinde kan signalerne mellem neuronerne ikke bevæge sig ordentligt, og sindet og kroppen kan ikke fungere normalt.