Psykologi
Psykologi er studiet af sindet, dets tanker, følelser og adfærd. Det er en akademisk disciplin, der omfatter den videnskabelige undersøgelse af mentale evner, funktioner og adfærd.
Psykologi beskæftiger sig hovedsagelig med mennesker, men også nogle gange med ikke-menneskelige dyr. Da psykologi kan være vanskelig at studere som helhed, ser psykologer ofte kun på små dele af den ad gangen. Psykologi har meget til fælles med mange andre områder og overlapper med mange af dem. Nogle af disse områder er medicin, etologi, computervidenskab og lingvistik.
På dette område kaldes en professionel praktiker eller forsker for psykolog og er en social-, adfærds- eller kognitiv videnskabsmand. Psykologer forsøger at forstå den rolle, som mentale funktioner spiller for individuel og social adfærd. De udforsker også de fysiologiske og neurobiologiske processer, der ligger til grund for kognitive funktioner og adfærd.
Filialer
Psykologien er blevet opdelt i mindre dele, kaldet brancher. Det er fag inden for psykologien, der forsøger at besvare en bestemt gruppe af spørgsmål om, hvordan mennesker tænker. Nogle grene af psykologien, der ofte studeres, er:
- Abnormal psykologi forsøger at finde ud af, hvilke forskelle der er mellem raske mennesker og mennesker, der har en psykisk sygdom.
- Klinisk psykologi handler om at finde den bedste måde at hjælpe folk med at komme sig efter psykiske sygdomme.
- Kognitiv psykologi undersøger, hvordan mennesker tænker, bruger sprog, husker og glemmer og løser problemer.
- Tværkulturel psykologi ser på forskellige måder at leve på og forskellige syn på verden.
- Udviklingspsykologi interesserer sig for, hvordan mennesker udvikler sig og ændrer sig gennem deres liv. Dette omfatter det, der tidligere blev kaldt "børnepsykologi".
- Uddannelses- eller skolepsykologi tester og hjælper eleverne med at lære og få venner.
- Evolutionspsykologi undersøger, hvordan evolutionen kan have formet den måde, som mennesker tænker og gør ting på.
- Neuropsykologien ser på hjernen, og hvordan den arbejder for at gøre mennesker til dem, som de er.
- Motivation: de grundlæggende årsager til handling
- I perceptionspsykologien stilles der spørgsmål om, hvordan mennesker forstår det, de ser og hører, og hvordan de bruger disse oplysninger til at komme rundt.
- Socialpsykologien undersøger, hvordan grupper af mennesker arbejder sammen, og hvordan samfund opbygges og fungerer.
Metoder
Videnskabelige tilgange
Psykologi er en type videnskab, og forskningspsykologer bruger mange af de samme typer metoder som forskere fra andre natur- og samfundsvidenskaber.
Psykologer udarbejder teorier for at forsøge at forklare en adfærd eller et mønster, som de ser. På baggrund af deres teori laver de nogle forudsigelser. Derefter udfører de et eksperiment eller indsamler andre typer oplysninger, som fortæller dem, om deres forudsigelser var rigtige eller forkerte.
Nogle typer forsøg kan ikke udføres på mennesker, fordi processen ville være for langvarig, dyr, farlig, uretfærdig eller på anden måde uetisk. Der er også andre måder, hvorpå psykologer studerer sindet og adfærd videnskabeligt og tester deres teorier. Psykologer kan vente på, at nogle begivenheder sker af sig selv; de kan se på mønstre blandt eksisterende grupper af mennesker i naturlige omgivelser; eller de kan lave forsøg på dyr (som kan være enklere og mere etiske at studere).
Psykologien har også andre ting til fælles med naturvidenskaberne. Det kan f.eks. være muligt at bevise, at en god psykologisk teori er forkert. Ligesom inden for enhver naturvidenskab kan en gruppe psykologer aldrig være helt sikre på, at deres teori er den rigtige. Hvis en teori kan bevises forkert, men eksperimenterne ikke beviser, at den er forkert, er det mere sandsynligt, at teorien er korrekt. Dette kaldes falsificerbarhed.
Psykologer bruger mange værktøjer som en del af deres daglige arbejde. Psykologer bruger undersøgelser til at spørge folk, hvordan de har det, og hvad de tænker. De kan bruge særlige apparater til at se på hjernen og se, hvad den gør. Psykologer bruger computere til at indsamle data, når de måler, hvordan folk opfører sig som reaktion på billeder, ord, symboler eller andre stimuli. Psykologer bruger også statistik til at hjælpe dem med at analysere de data, som de får fra deres eksperimenter.
Symbolske og subjektive tilgange
Ikke al psykologi er videnskabelig psykologi. Psykodynamisk psykologi og dybdepsykologi gør ting som at fortolke folks drømme for at forstå det ubevidste sind, som i ældre tilgange til psykologi, der blev indledt af Carl Jung, som især var interesseret i at finde metoder til at måle, hvilken slags personlighed folk har.
Humanistisk psykologi og eksistentiel psykologi mener også, at det er vigtigere at forstå den personlige mening end at finde årsager og virkninger af mentale processer og adfærd.
Psykologer
Psykologer er personer, der arbejder inden for psykologi. En psykolog kan arbejde med enten grundforskning eller anvendt forskning. Grundforskning er undersøgelse af mennesker eller dyr for at lære mere om dem. Anvendt forskning er at bruge det, man har lært af grundforskningen, til at løse problemer i den virkelige verden. Hvis han eller hun er kvalificeret som klinisk psykolog, kan han eller hun være terapeut eller rådgiver samt forsker.
For at blive psykolog skal man først tage en grundlæggende uddannelse på et universitet og derefter tage en videregåendeuddannelse. En kandidatgrad, enten MSc (Master of Science) eller MA (Master of Arts), gør det muligt at arbejde som f.eks. skolepsykolog. En doktorgrad tager længere tid, fordi den omfatter forskning og udarbejdelse af en detaljeret rapport, der kaldes en afhandling eller et speciale. En ph.d.-studerende bruger initialerne PhD eller DPhil (Doctor of Philosophy) efter sit navn. Nogle kliniske psykologer opnår en doktorgrad i psykologi og bruger initialerne PsyD efter deres navn. Ifølge American Psychological Association skal man have en ph.d. (eller PsyD) og en gældende statslicens i USA) for at kunne kalde sig "psykolog".
Ordene psykolog og psykiater kan forveksles med hinanden. En psykiater er uddannet læge og bruger initialerne MD eller tilsvarende (MB ChB på London University, f.eks.). En psykiater eller læge kan arbejde sammen med en psykolog: de kan ordinere og kontrollere virkningen af medicin.
Relaterede sider
- Psykiatri
- Neurologi
- Parapsykologi
- Neurovidenskab
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er psykologi?
A: Psykologi er studiet af sindet, herunder tanker, følelser og adfærd hos både mennesker og dyr. Formålet er at forklare, hvordan sindet fungerer, og hvordan vores handlinger hænger sammen med, hvordan vi tænker.
Q: Hvad er formålet med psykologisk forskning?
A: Formålet med psykologisk forskning er at forstå, hvordan sindet fungerer, og hvordan vores handlinger hænger sammen med, hvordan vi tænker. Forskningen udføres ofte på både mennesker og dyr for at få en bedre forståelse af adfærd.
Q: Hvordan er psykologien struktureret?
A: Psykologi er opdelt i grene, der dækker mange emner. Den deler også ideer og overlapninger med andre videnskaber som anatomi, biologi, neurovidenskab og fysiologi.
Q: Hvem er en psykolog?
A: En psykolog er en professionel, der arbejder inden for psykologi for at forstå, hvordan sindet fungerer, så de kan hjælpe mennesker og dyr. De gennemgår mange års videregående uddannelse for at blive professionelle.
Q: Hvad studerer en psykolog?
A: En psykolog studerer, hvordan sindet fungerer i sig selv og sammen med andre. De ser også, hvordan sindet påvirker kroppen og arbejder med sociale, adfærdsmæssige og kognitive videnskaber.
Q: Hvorfor bruger man dyr i psykologisk forskning?
A: Dyr bruges i psykologisk forskning for at få en bedre forståelse af adfærd, og hvordan sindet fungerer hos mennesker og dyr. Eksempler på dette er klassisk konditionering og operant konditionering.
Q: Hvad er psykologiens hovedmål?
A: Psykologiens hovedmål er at forstå, hvordan sindet fungerer, og hvordan vores handlinger hænger sammen med, hvordan vi tænker. Det er også målet at forklare adfærd hos både mennesker og dyr.