Psykoaktivt stof
Et psykoaktivt stof, et psykofarmaka eller et psykotropt stof er et kemisk stof, der krydser blod-hjernebarrieren. Dets virkning påvirker centralnervesystemet. Det kan påvirke hjernen og ændre opfattelsen, humøret, bevidstheden, kognitionen og adfærden. Hypnotika ordineres ofte for at hjælpe folk med at sove. Nogle gange bruges de også i ritualer eller som ulovlige stoffer. Disse stoffer gør det muligt for deres brugere at ændre deres bevidsthed. Det kan også hjælpe studerende, når de forbereder deres eksamener. Visse terapier anvender også sådanne stoffer.
Psykoaktive stoffer ændrer brugerens bevidsthed og humør. De personer, der bruger dem, kan have behagelige følelser som f.eks. eufori, eller de kan være mere opmærksomme. Af denne grund misbruges mange psykoaktive stoffer: De anvendes uden for behandlingens formål. Dette kan føre til, at brugeren udvikler en psykologisk og fysisk afhængighed ("afhængighed"). Det bliver sværere at afbryde misbrugets cyklus.
Rehabilitering af stofmisbrugere har til formål at bryde denne afhængighedscyklus; dette gøres med psykoterapi, støttegrupper og endda andre psykoaktive stoffer: Acamprosat eller naltrexon er eksempler på stoffer, der anvendes til behandling af alkoholisme, og metadon eller buprenorphin vedligeholdelsesbehandling i tilfælde af opioidafhængighed. Det omvendte er dog også tilfældet i nogle tilfælde, dvs. at visse erfaringer med stoffer kan være så uvenlige og ubehagelige, at brugeren måske aldrig ønsker at prøve stoffet igen. Dette gælder især for deliranterne (f.eks. datura) og dissociativerne (f.eks. salvia divinorum).
Til dels på grund af dette potentiale for misbrug og afhængighed er etikken omkring brugen af stoffer genstand for en vedvarende filosofisk debat. Mange regeringer verden over har indført restriktioner på produktion og salg af narkotika i et forsøg på at mindske stofmisbruget. Der er også blevet rejst etiske spørgsmål om overdreven klinisk brug af disse stoffer og om producenternes markedsføring af dem.
Forskellige psykoaktive stoffer; mod uret fra øverst til venstre: kokain revne Methylphenidat (Ritalin) efedrin MDMA (Ecstasy - pille med smilet) mescalin (grønt tørret kaktuskød) LSD (lille plastikpose) Psilocybin (tørret svamp) Salvia divinorum ((stor plastikpose) Diphenhydramin (lyserød pille) Amanita muscaria (rød tørret svampehætte) tylenol (indeholder kodein) kodein pibetobak (øverst) Bupropion (brun pille) cannabis (grøn, i midten) hash (brunt rektangel)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et psykoaktivt stof?
A: Et psykoaktivt stof, psykofarmaka eller psykotropisk stof er et kemisk stof, der krydser blod-hjernebarrieren og påvirker centralnervesystemet. Det kan ændre opfattelsen, humøret, bevidstheden, kognitionen og adfærden.
Spørgsmål: Hvordan anvendes hypnotika?
Svar: Hypnotika ordineres ofte for at hjælpe folk med at sove, men de kan også bruges i ritualer eller som ulovlige stoffer for at give brugerne mulighed for at ændre deres bevidsthed.
Sp: Hvad er virkningerne af at bruge psykoaktive stoffer?
A: Psykoaktive stoffer kan give brugerne behagelige følelser som f.eks. eufori eller øget årvågenhed. Dette potentiale for misbrug og afhængighed har imidlertid ført til, at mange regeringer i hele verden har indført restriktioner for produktion og salg.
Spørgsmål: Hvordan behandles stofmisbrug?
A: Rehabilitering af stofmisbrugere har til formål at bryde afhængighedens cyklus gennem psykoterapi, støttegrupper og andre psykoaktive stoffer som f.eks. acamprosat eller naltrexon, der anvendes til behandling af alkoholisme, eller metadon- eller buprenorfinvedligeholdelsesterapi til opioidafhængighed.
Spørgsmål: Er der nogen risici forbundet med at tage visse stoffer?
A: Ja, nogle erfaringer med stoffer kan være så uvenlige og ubehagelige, at brugeren måske aldrig ønsker at prøve stoffet igen. Dette gælder især for deliranter (f.eks. datura) og dissociative stoffer (f.eks. salvia divinorum).
Spørgsmål: Hvorfor er der debat om etik i forbindelse med stofbrug?
Svar: Der er debat om etiske regler for brug af stoffer på grund af bekymring over overforbrug af disse stoffer i klinisk øjemed samt producenternes markedsføring af dem, hvilket kan føre til potentielt misbrug og afhængighedsproblemer.
