Smerte: definition, årsager, typer og behandling

Lær om smerte: definition, årsager, typer og effektive behandlinger. Få klar indsigt i nociception, akut vs. kronisk smerte og behandlingsmuligheder.

Smerte er et symptom på at være skadet eller syg. Det er en dårlig fornemmelse, der er fysisk og følelsesmæssig.

De fleste smerter starter, når en del af kroppen er skadet. Nerverne i den pågældende del sender beskeder til hjernen. Disse beskeder fortæller hjernen, at kroppen bliver skadet. Smerte er ikke kun den besked, som nerven sender til hjernen. Det er den dårlige følelse, der føles på grund af denne skade.

Den besked, som nerven sender til hjernen, kaldes nociception. Det, der opleves på grund af nociceptionen, er smerte.

Hvad er smerte i praksis?

Smerte er både en fysiologisk og en følelsesmæssig oplevelse. To personer med samme skade kan opleve meget forskellig smerte, fordi hjernen og følelser spiller en stor rolle i, hvordan smerte tolkes. Smerte har også et biologisk formål: den advarer os om fare og får os til at beskytte det skadede område, så heling kan ske.

Typer af smerte

• Akut smerte: Varer kort tid, oftest som følge af skade, operation eller infektion. Den forsvinder normalt, når årsagen heler.
• Kronisk smerte: Varer i måneder eller år og kan fortsætte efter vævsskade er helet. Kronisk smerte kan påvirke søvn, humør og daglig funktion.
• Nociceptiv smerte: Skyldes stimulation af nociceptorer ved vævsskade eller inflammation (fx forstuvning, slidgigt).
• Neuropatisk smerte: Skyldes skade eller sygdom i nerverne selv (fx derangement af nerve, diabetesneuropati, helvedesilds-eftervirkninger). Opleves ofte som sviende, stikkende eller elektrisk.
• Referred/visceral smerte: Smerte fra indre organer kan mærkes et andet sted på kroppen (fx hjertesmerter ud i armen).
• Psykogen smerte: Smerte påvirket af psykiske faktorer; smerte er reel, men følelser, stress og tanker kan forstærke oplevelsen.

Almindelige årsager

• Akutte skader (brud, forstuvninger, snitsår)
• Inflammation (ledbetændelse, tendonitis)
• Kroniske sygdomme (slidgigt, fibromyalgi, rygsygdomme)
• Nerveskader (diabetesneuropati, kompression af nerver)
• Operation og sårhelingsprocesser
• Infektioner (fx kronisk ørebetændelse, viscerale infektioner)
• Kræftrelateret smerte

Hvordan vurderes smerte?

Vurdering består af en grundig sygehistorie, klinisk undersøgelse og eventuelt billeddiagnostik eller nerveundersøgelser. Man bruger ofte smerteskalaer (0–10), spørgeskemaer om smertekarakter og funktionsevne samt vurdering af søvn og humør. Det er vigtigt at beskrive: hvor smerten er, hvordan den føles (stikkende, brændende, dunkende), hvad der forværrer/bedrer den, og hvor længe den har varet.

Behandlingsmuligheder

Behandling afhænger af årsagen, smertetype og hvor længe den har varet. Målene er smertelindring, forbedret funktion og bedre livskvalitet.

• Behandling af årsagen: Fx sårpleje, operation ved nødvendighed, behandling af infektion eller antiinflammatorisk behandling ved inflammatoriske tilstande.
• Medicinsk behandling:
  • Paracetamol og NSAID (fx ibuprofen) til nociceptiv smerte.
  • Opioider kan være nødvendigt ved svær akut eller kræftsmerte, men bruges med forsigtighed pga. bivirkninger og afhængighed.
  • Antidepressiva (tricykliske eller SNRI) og antikonvulsiva (gabapentin, pregabalin) hjælper ofte ved neuropatisk smerte.
  • Topiske midler (lidokain, capsaicin) til lokal neuro- eller nociceptiv smerte.
• Fysioterapi og træning: Øvelser, bevægelse, ergonomi og genoptræning mindsker ofte smerte og forbedrer funktion over tid.
• Interventionelle metoder: Injektioner, nervestimulation (TENS), blokader eller epidurale indsprøjtninger kan være aktuelle ved udvalgte tilstande.
• Psykologiske metoder: Kognitiv adfærdsterapi, smertehåndteringsprogrammer, afslapningsteknikker og psykologisk støtte hjælper især ved kronisk smerte.
• Komplementære tiltag: Akupunktur, massage og mindfulness kan give symptomlindring for nogle patienter.
• Tværfagligt forløb: For langvarig eller kompleks smerte er et team af læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere ofte mest effektivt.

Når skal du søge læge?

• Pludselig, meget kraftig smerte uden forklaring
• Smerte ledsaget af feber, rødme eller hævelse (tegn på infektion)
• Neurologiske symptomer som kraftnedsættelse, følelsesløshed eller tab af blærekontrol
• Smerte der forværres eller ikke forbedres trods hjemmebehandling
• Ved bekymring for kræftrelateret eller progressiv sygdom

Forebyggelse og egenomsorg

• Bevar fysisk aktivitet og styrketræning tilpasset din tilstand
• Arbejd med ergonomi og pauser ved gentagne bevægelser
• Håndter stress, søvn og kost, da disse påvirker smerteoplevelsen
• Søg tidlig hjælp ved vedvarende smerter for at reducere risikoen for kronificering
• Vaccination mod herpes zoster kan forebygge efterfølgende neuropatisk smerte (postherpetisk neuralgi)

Vigtige pointer

• Smerte er altid reel — selvom årsagen kan være kompleks og påvirket af psyke og sociale forhold.
• Målet er ikke altid at fjerne al smerte, men at forbedre funktion og livskvalitet.
• Tværfaglige og individtilpassede forløb giver ofte bedst resultat ved langvarig smerte.

Søg efter bogstav