Smerter
Smerte er et symptom på at være skadet eller syg. Det er en dårlig fornemmelse, der er fysisk og følelsesmæssig.
De fleste smerter starter, når en del af kroppen er skadet. Nerverne i den pågældende del sender beskeder til hjernen. Disse beskeder fortæller hjernen, at kroppen bliver skadet. Smerte er ikke kun den besked, som nerven sender til hjernen. Det er den dårlige følelse, der føles på grund af denne skade.
Den besked, som nerven sender til hjernen, kaldes nociception. Det, der opleves på grund af nociceptionen, er smerte.
Slags smerter
Smerter kan være akutte eller kroniske. Akut betyder, at den kun forekommer i kort tid. Kronisk betyder, at smerten varer i lang tid.
Smerter kan skyldes forskellige typer af skader:
- Kutane smerter skyldes skader på huden. Det er den smerte, man føler, når man skærer sig i håndleddet med en kniv.
- Viscerale smerter skyldes skader på organerne i kroppen - som maven, nyrerne og hjertet. Det er den smerte, som en person føler, når han/hun har et mavesår.
- Somatiske smerter kommer fra muskler, knogler og led. Det er den smerte, man føler, når man forstuver (vrider) et led, f.eks. en ankel.
Smerter kan også opstå, når der ikke er nogen underliggende skade eller årsag. Smerter kan opstå, blot fordi nerverne ikke fungerer korrekt. Dette kaldes neuropatiske smerter.
Behandling af smerter
For de fleste smerter er den bedste behandling at stoppe den skade, der forårsager smerten. Hvis anklen er forstuvet, siger lægerne til personen, at han eller hun ikke må gå på den. De fortæller dem, at de skal lægge is på den. Dette hjælper skaden til at stoppe. Ved mavesår i maven stopper lægerne den syre, der produceres i maven. Det hjælper mavesåret med at hele.
Men mange former for smerter kræver også medicin for at få det bedre. Der findes mange forskellige former for medicin mod smerter:
- NSAID'er (akronym for ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler). Disse lægemidler mindsker betændelsen der, hvor personen har ondt. De virker også i hjernen for at mindske smerten. Eksempler er aspirin, ibuprofen og naproxen. Disse lægemidler kan gøre en person søvnig, men de er ikke vanedannende. De kan give problemer med nyrerne og med mavesår.
- Opioider er narkotiske smertestillende midler. De har ikke de nyre- og maveproblemer, som NSAID'er har. Men de kan gøre en person meget søvnig og har andre potentielle bivirkninger, såsom manglende koordination, manglende evne til at koncentrere sig, sløret syn og vægtøgning. De kan være vanedannende.
- Paracetamol (f.eks. Tylenol) er ikke et narkotikum eller et NSAID. Så det er meget sikrere end nogen af dem, men kan forårsage leverskader.
- Medicin mod krampeanfald (også kaldet antiepileptika eller antikonvulsiva) - mange af disse lægemidler virker mod kroniske neuropatiske smerter. Andre smertestillende lægemidler virker måske slet ikke ved disse former for smerter. Eksempler er carbamazepin og gabapentin.
- Antidepressiv medicin kan også hjælpe mod kroniske smerter, selv om det ikke er neuropatiske smerter. Dette skyldes til dels en påvirkning af selve smerten. Men det hjælper også, fordi det kan give depression at leve med kroniske smerter.
Der findes læger, der har specialiseret sig i smertebehandling. Det er normalt anæstesiologer, men de kan også have et af en række underliggende specialer, f.eks. neurologi, fysiatri eller intern medicin.
Kroniske smerter
En ny genetisk metode til behandling af kroniske smerter er på forskningsstadiet. Ideen er at inaktivere (slukke) genet HCN2, som spiller en central rolle i kroniske smerter. Forsøg på mus tyder på, at det vil virke.
