Hallucinationer: Hvad er det? Definition, årsager og typer
Hallucinationer: Hvad er det? Lær definition, almindelige årsager, typer, hvornår det er normalt, tegn samt muligheder for hjælp og behandling.
En hallucination er at se, høre, smage, lugte eller føle ting, som ikke eksisterer i virkeligheden. Normalt skal folk være vågne og ved bevidsthed for at få hallucinationer. På den måde har en person, der ser eller hører noget, der ikke virkelig er der, en hallucination. Hallucinationer adskiller sig fra drømme. Når folk drømmer, er de ikke vågne. Hallucinationer er også forskellige fra illusioner. Illusioner er baseret på virkelige opfattelser, som er forvrænget eller fortolket forkert.
Visse stoffer kan forårsage hallucinationer. Nogle ulovlige stoffer tages, fordi de forårsager hallucinationer. Visse psykiske sygdomme kan også forårsage hallucinationer. I nogle tilfælde kan abstinenser fra et stof også forårsage hallucinationer. Dette er især blevet rapporteret af folk, der forsøger at stoppe med at tage sovepiller, eller af alkoholikere.
Mennesker, der har hallucinationer, er ikke nødvendigvis syge, søvnmangel kan også forårsage hallucinationer. Hallucinationer lige før man går i seng eller lige efter man vågner, anses for normale.
Hvad er en hallucination mere præcist?
Hallucinationer er sanseoplevelser uden ydre stimuli. De kan opleves som meget virkelige og kan omfatte alle sanser. Ofte er de så klare, at personen i situationen har svært ved at skelne mellem hallucinationen og noget, der virkelig sker.
Typer af hallucinationer
- Auditive (høre): Stemmer eller lyde, som personen opfatter som eksterne. Dette er almindeligt ved fx skizofreni.
- Visuelle (se): Former, mennesker, skygger eller lysglimt. Ses ved neurologiske sygdomme og efter synstab (fx Charles Bonnet-syndrom).
- Olfaktoriske (lugte): Lugte, som ikke findes i omgivelserne.
- Gustatoriske (smag): Ubehagelige eller mærkelige smagsoplevelser uden mad i munden.
- Taktile eller somatiske (føle): Fornemmelser på huden eller inde i kroppen, fx at noget kravler på huden (ses fx ved stofrelaterede tilstande).
- Hypnagogiske og hypnopompiske hallucinationer: Oplevelser lige før søvn eller lige efter opvågning. Disse er ofte ufarlige og almindelige.
Almindelige årsager
- Psykiske sygdomme: Skizofreni, svær depression med psykotiske symptomer, bipolar lidelse.
- Neurologiske sygdomme: Demens (inkl. Lewy body), Parkinsons sygdom, epilepsi, hjernetumorer, migræne.
- Bivirkninger af medicin eller stofbrug: Psykoaktive stoffer, visse receptpligtige lægemidler, og forgiftninger.
- Abstinenser: Især fra alkohol, benzodiazepiner eller andre sedativer.
- Søvnproblemer: Langvarig søvnmangel og søvnforstyrrelser kan udløse hallucinationer.
- Infektioner og delirium: Alvorlig infektion, feber eller delirøse tilstande især hos ældre.
- Sanseforstyrrelser: Tab af syn eller hørelse kan føre til hallucinationer relateret til manglende sensorisk input.
Hvornår skal man søge hjælp?
Søg læge eller akut hjælp hvis hallucinationer er:
- Pludselige, meget intense eller ledsaget af feber, forvirring eller bevidsthedspåvirkning.
- Længerevarende, forstyrrer daglig funktion eller giver stærk angst eller fare for sig selv eller andre.
- Opstår i forbindelse med nylig ændring i medicin eller ved ophør af alkohol eller sedativa.
Undersøgelse og diagnose
En læge vil typisk tage en grundig sygehistorie og lave en fysisk undersøgelse. Vigtige elementer er:
- Beskrivelse af hallucinationernes karakter, hyppighed og varighed.
- Medicinsk og psykiatrisk baggrund, stofmisbrug og søvnmønstre.
- Blodprøver (fx infektionstegn, stofscreening, stofskifte), billeddiagnostik (CT/MR) og evt. EEG ved mistanke om epilepsi.
- Henvisning til psykiater eller neurolog ved behov.
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen. Mulige tiltag:
- Behandle underliggende sygdom: Fx infektionsbehandling, stabilisering af metaboliske forstyrrelser eller behandling af neurologisk sygdom.
- Medicinsk behandling: Antipsykotika kan hjælpe ved vedvarende psykotiske hallucinationer; benzodiazepiner eller anden korttidsbehandling kan være nyttig ved akut angst eller abstinenser. Valg af lægemiddel bestemmes af årsagen og patientens øvrige helbred.
- Non-farmakologisk støtte: Tryg og rolig opførsel fra omgivelserne, god søvnhygiejne, fjernelse af udløsende stoffer, samt psykoedukation og terapi hvor relevant.
- Specifikke tiltag: Ved synsbetingede hallucinationer kan information og støtte være nok (fx Charles Bonnet), mens demensrelaterede hallucinationer kræver skræddersyet behandling.
Forebyggelse og praktiske råd
- Sørg for regelmæssig og tilstrækkelig søvn.
- Undgå eller reducer brug af alkohol, narkotika og unødige mediciner.
- Få medicingennemgang hos lægen ved nye eller forværrede symptomer.
- Søg tidligt hjælp ved søvnbesvær, alvorlig stress eller begyndende psykiske symptomer.
Kort sagt: Hallucinationer er oplevelser af sanseindtryk uden tilsvarende ydre stimuli. De kan skyldes mange forskellige tilstande — fra ufarlige, kortvarige episoder ved søvnbrist til alvorlige medicinske eller psykiatriske sygdomme. En læge bør vurdere vedvarende, forstyrrende eller pludseligt indsættende hallucinationer for at finde årsag og passende behandling.
Sankt Antonius' fristelse, detalje, Mathias Grünewald, 1515. Dette maleri kan være påvirket af beskrivelsen af hallucinationer.
Hvad er de forskellige typer af hallucinationer?
Hallucinationer kan påvirke alle en persons sanser. Mennesker med den psykiske sygdom skizofreni kan høre lyde eller stemmer, som ikke er der i virkeligheden. Mennesker med visse psykiske sygdomme kan også have hallucinationer, hvor de ser en person eller ting, som ikke er der i virkeligheden. Det er mindre sandsynligt, at folk har hallucinationer, hvor de lugter eller rører ved noget, som ikke er der i virkeligheden. Visse former for epilepsi kan forårsage hallucinationer. Endelig kan hallucinationer være et resultat af visse stoffer, der indtages, eller af visse fysiske konstellationer. Oftest er det disse stoffer, der tages for at få hallucinationerne. Nogle gange kan (alvorlig) søvnmangel eller høj feber føre til hallucinationer forårsaget af virus som f.eks. forkølelse.
Hvor mange mennesker er ramt af hallucinationer?
Mange undersøgelser har vist, at hallucinerende oplevelser finder sted i hele verden. Flere undersøgelser, hvoraf en blev foretaget så tidligt som i 1894, har rapporteret, at ca. 10 % af befolkningen oplever hallucinationer. En nylig undersøgelse af over 13.000 mennesker rapporterede et langt højere tal. Ifølge undersøgelsen rapporterede næsten 39 % af befolkningen om hallucinerende oplevelser. 27 % af personerne rapporterede om hallucinationer om dagen, for det meste uden for rammerne af sygdom eller stofbrug. Ud fra denne undersøgelse synes hallucinationer, der påvirker lugt eller smag, at være de mest almindelige i den almindelige befolkning.
Hvad er årsagerne til hallucinationer?
Sygdomme
Sygdomme eller lidelser
Nogle sygdomme som f.eks. hjernelidelser eller infektioner kan medføre, at en person får hallucinationer. En alkoholiker (person, der er afhængig af alkohol), som pludselig holder op med at drikke alkohol, kan også opleve en type hallucinationer, der kaldes delirium tremens (eller "DT's"). Nogle mennesker får hallucinationer, hvis de ikke sover i en række dage, eller hvis de ikke spiser i en række dage.
Kemikalier eller narkotika
Nogle mennesker får hallucinationer, fordi de med vilje eller ved et uheld indtager kemikalier eller stoffer i deres krop.
Ulovlige stoffer
Nogle mennesker bruger ulovlige stoffer, der forårsager levende hallucinationer, såsom LSD ("syre") og PCP ("englestøv"). Mange former for stoffer - selv lovlige stoffer - vil forårsage hallucinationer, hvis de indtages i meget store doser, og det ses som en bivirkning.
Lovlige stoffer
Nogle lovlige stoffer, som tandlæger, læger og kirurger bruger, forårsager hallucinationer. Tandlæger, læger og kirurger bruger stoffer, der kaldes bedøvelsesmidler, til at få folk til ikke at føle smerte eller til at blive bevidstløse. Men stofferne har også nogle andre ekstra virkninger, som kaldes bivirkninger, f.eks. kvalme (kvalme) og hallucinationer.
Mange tandlæger bruger et bedøvelsesmiddel kaldet lattergas ("lattergas"). Indånding af store mængder lattergas kan give hallucinationer. Læger og kirurger bruger mange typer bedøvelsesgasser, så patienter, der bliver opereret, bliver bevidstløse. Når en person indånder bedøvelsesgasser, kan vedkommende få hallucinationer i flere minutter, indtil han eller hun bliver bevidstløs.
Utilsigtet forgiftning
Nogle voksne kommer til at sluge et giftigt kemikalie ved et uheld, fordi det er i en flaske med den forkerte etiket. I nogle tilfælde sluger børn et giftigt kemikalie, fordi de tror, at det er et fødevareprodukt eller en drik. Nogle farlige, giftige kemikalier, som kan gøre folk meget syge eller endda dræbe dem, forårsager også hallucinationer.
Mangel på søvn
Nogle mennesker får hallucinationer, når de ikke har sovet i lang tid, mens andre mennesker får noget, der ligner en hallucination, inden de falder i søvn. Dette kaldes normalt hypnagogi. For det meste er de mennesker, der oplever denne form for hallucinationer, klar over, at de ikke er virkelige.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en hallucination?
A: En hallucination er at se, høre, smage, lugte eller føle ting, der ikke eksisterer i virkeligheden.
Q: Skal folk være vågne og ved bevidsthed for at få hallucinationer?
Svar: Ja, normalt skal folk være vågne og bevidste for at få hallucinationer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller hallucinationer sig fra drømme?
Svar: Når folk drømmer, er de ikke vågne, men hallucinationer sker, når folk er vågne og bevidste.
Spørgsmål: Hvad er illusioner?
Svar: Illusioner er baseret på virkelige opfattelser, som er forvrænget eller fortolket forkert.
Spørgsmål: Hvad kan forårsage hallucinationer?
Svar: Visse stoffer, f.eks. ulovlige stoffer, og visse psykiske sygdomme kan forårsage hallucinationer. I nogle tilfælde kan abstinenser fra et stof også forårsage hallucinationer.
Spørgsmål: Kan manglende søvn forårsage hallucinationer?
Svar: Ja, søvnmangel kan også forårsage hallucinationer.
Spørgsmål: Er hallucinationer, inden man falder i søvn eller lige efter man er vågnet, normalt?
Svar: Ja, hallucinationer lige før man falder i søvn eller lige efter at man er vågnet betragtes som normale.
Søge