Hallucination
En hallucination er at se, høre, smage, lugte eller føle ting, som ikke eksisterer i virkeligheden. Normalt skal folk være vågne og ved bevidsthed for at få hallucinationer. På den måde har en person, der ser eller hører noget, der ikke virkelig er der, en hallucination. Hallucinationer adskiller sig fra drømme. Når folk drømmer, er de ikke vågne. Hallucinationer er også forskellige fra illusioner. Illusioner er baseret på virkelige opfattelser, som er forvrænget eller fortolket forkert.
Visse stoffer kan forårsage hallucinationer. Nogle ulovlige stoffer tages, fordi de forårsager hallucinationer. Visse psykiske sygdomme kan også forårsage hallucinationer. I nogle tilfælde kan abstinenser fra et stof også forårsage hallucinationer. Dette er især blevet rapporteret af folk, der forsøger at stoppe med at tage sovepiller, eller af alkoholikere.
Mennesker, der har hallucinationer, er ikke nødvendigvis syge, søvnmangel kan også forårsage hallucinationer. Hallucinationer lige før man går i seng eller lige efter man vågner, anses for normale.
Sankt Antonius' fristelse, detalje, Mathias Grünewald, 1515. Dette maleri kan være påvirket af beskrivelsen af hallucinationer.
Hvad er de forskellige typer af hallucinationer?
Hallucinationer kan påvirke alle en persons sanser. Mennesker med den psykiske sygdom skizofreni kan høre lyde eller stemmer, som ikke er der i virkeligheden. Mennesker med visse psykiske sygdomme kan også have hallucinationer, hvor de ser en person eller ting, som ikke er der i virkeligheden. Det er mindre sandsynligt, at folk har hallucinationer, hvor de lugter eller rører ved noget, som ikke er der i virkeligheden. Visse former for epilepsi kan forårsage hallucinationer. Endelig kan hallucinationer være et resultat af visse stoffer, der indtages, eller af visse fysiske konstellationer. Oftest er det disse stoffer, der tages for at få hallucinationerne. Nogle gange kan (alvorlig) søvnmangel eller høj feber føre til hallucinationer forårsaget af virus som f.eks. forkølelse.
Hvor mange mennesker er ramt af hallucinationer?
Mange undersøgelser har vist, at hallucinerende oplevelser finder sted i hele verden. Flere undersøgelser, hvoraf en blev foretaget så tidligt som i 1894, har rapporteret, at ca. 10 % af befolkningen oplever hallucinationer. En nylig undersøgelse af over 13.000 mennesker rapporterede et langt højere tal. Ifølge undersøgelsen rapporterede næsten 39 % af befolkningen om hallucinerende oplevelser. 27 % af personerne rapporterede om hallucinationer om dagen, for det meste uden for rammerne af sygdom eller stofbrug. Ud fra denne undersøgelse synes hallucinationer, der påvirker lugt eller smag, at være de mest almindelige i den almindelige befolkning.
Hvad er årsagerne til hallucinationer?
Sygdomme
Sygdomme eller lidelser
Nogle sygdomme som f.eks. hjernelidelser eller infektioner kan medføre, at en person får hallucinationer. En alkoholiker (person, der er afhængig af alkohol), som pludselig holder op med at drikke alkohol, kan også opleve en type hallucinationer, der kaldes delirium tremens (eller "DT's"). Nogle mennesker får hallucinationer, hvis de ikke sover i en række dage, eller hvis de ikke spiser i en række dage.
Kemikalier eller narkotika
Nogle mennesker får hallucinationer, fordi de med vilje eller ved et uheld indtager kemikalier eller stoffer i deres krop.
Ulovlige stoffer
Nogle mennesker bruger ulovlige stoffer, der forårsager levende hallucinationer, såsom LSD ("syre") og PCP ("englestøv"). Mange former for stoffer - selv lovlige stoffer - vil forårsage hallucinationer, hvis de indtages i meget store doser, og det ses som en bivirkning.
Lovlige stoffer
Nogle lovlige stoffer, som tandlæger, læger og kirurger bruger, forårsager hallucinationer. Tandlæger, læger og kirurger bruger stoffer, der kaldes bedøvelsesmidler, til at få folk til ikke at føle smerte eller til at blive bevidstløse. Men stofferne har også nogle andre ekstra virkninger, som kaldes bivirkninger, f.eks. kvalme (kvalme) og hallucinationer.
Mange tandlæger bruger et bedøvelsesmiddel kaldet lattergas ("lattergas"). Indånding af store mængder lattergas kan give hallucinationer. Læger og kirurger bruger mange typer bedøvelsesgasser, så patienter, der bliver opereret, bliver bevidstløse. Når en person indånder bedøvelsesgasser, kan vedkommende få hallucinationer i flere minutter, indtil han eller hun bliver bevidstløs.
Utilsigtet forgiftning
Nogle voksne kommer til at sluge et giftigt kemikalie ved et uheld, fordi det er i en flaske med den forkerte etiket. I nogle tilfælde sluger børn et giftigt kemikalie, fordi de tror, at det er et fødevareprodukt eller en drik. Nogle farlige, giftige kemikalier, som kan gøre folk meget syge eller endda dræbe dem, forårsager også hallucinationer.
Mangel på søvn
Nogle mennesker får hallucinationer, når de ikke har sovet i lang tid, mens andre mennesker får noget, der ligner en hallucination, inden de falder i søvn. Dette kaldes normalt hypnagogi. For det meste er de mennesker, der oplever denne form for hallucinationer, klar over, at de ikke er virkelige.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en hallucination?
A: En hallucination er at se, høre, smage, lugte eller føle ting, der ikke eksisterer i virkeligheden.
Q: Skal folk være vågne og ved bevidsthed for at få hallucinationer?
Svar: Ja, normalt skal folk være vågne og bevidste for at få hallucinationer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller hallucinationer sig fra drømme?
Svar: Når folk drømmer, er de ikke vågne, men hallucinationer sker, når folk er vågne og bevidste.
Spørgsmål: Hvad er illusioner?
Svar: Illusioner er baseret på virkelige opfattelser, som er forvrænget eller fortolket forkert.
Spørgsmål: Hvad kan forårsage hallucinationer?
Svar: Visse stoffer, f.eks. ulovlige stoffer, og visse psykiske sygdomme kan forårsage hallucinationer. I nogle tilfælde kan abstinenser fra et stof også forårsage hallucinationer.
Spørgsmål: Kan manglende søvn forårsage hallucinationer?
Svar: Ja, søvnmangel kan også forårsage hallucinationer.
Spørgsmål: Er hallucinationer, inden man falder i søvn eller lige efter man er vågnet, normalt?
Svar: Ja, hallucinationer lige før man falder i søvn eller lige efter at man er vågnet betragtes som normale.
