Violin
Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, der spilles med en bue. Strengene er normalt stemt til tonerne G, D, A og E. Instrumentet holdes mellem venstre kraveben (nær skulderen) og hagen. De forskellige toner fremstilles ved at gribe (trykke på strengene) med venstre hånd, mens man stryger med højre hånd. I modsætning til guitaren har den ingen bånd eller andre markeringer på gribebrættet.
Violinen er det mindste og højeste strengeinstrument, der typisk anvendes i vestlig musik. En person, der spiller violin, kaldes en violinist. En person, der fremstiller eller reparerer violiner, kaldes en luthier.
Violinen er vigtig i europæisk og arabisk musik. Intet andet instrument har spillet en så vigtig rolle i Europa. Den moderne violin er ca. 400 år gammel. Lignende strengeinstrumenter har eksisteret i næsten 1000 år. Da de moderne orkestre begyndte at blive dannet i det 17. århundrede, var violinen næsten fuldt udviklet. Den blev det vigtigste orkesterinstrument - faktisk består næsten halvdelen af instrumenterne i orkestret af violiner, som er opdelt i to dele: "førstevioliner" og "andenvioliner". Næsten alle komponister skrev til violinen, hvad enten det var som soloinstrument, i kammermusik, i orkestermusik, i folkemusik og endda i jazz.
Violinen kaldes nogle gange for en "violin". En person, der spiller på den, er en "violinist". Der findes endda et verbum, to "fiddle", som betyder "at spille violin". Dette ord kan bruges som et kælenavn for violinen. Det bruges korrekt, når man taler om folkemusik.
En violin og en bue i etui
Historie
Ordet "violin" er beslægtet med ordet "viol". Violinen blev ikke fremstillet direkte af de instrumenter, der kaldes gamber. Ordet violin stammer fra det mellemlatinske ord vitula. Det betyder strengeinstrument. Man mener også, at dette ord er kilden til det germanske "violin". Den moderne europæiske violin ændrede sig over tid fra mange forskellige strygeinstrumenter med streg. De blev bragt med fra Mellemøsten og det byzantinske rige. Det er mest sandsynligt, at de første violinbyggere tog ideer fra tre slags nuværende instrumenter. Det drejer sig om rebec'en, der har været i brug siden det 10. århundrede, renæssanceviolen og lira da braccio'en. Disse instrumenter blev holdt under hagen og stregede.
I det 17. århundrede var der flere familier af luthier-familier, som var meget dygtige til at lave instrumenter. De mest berømte violinbyggere var Stradivarius, Amati og Guarneri. Nogle af de instrumenter, som disse luthierer lavede, findes stadig her i dag. De opbevares på museer over hele verden. De er nogle af de bedste instrumenter, der findes. De kan have priser på over en million dollars.
En violin af Stradivarius
Byggeri
Den største del af violinen er trælegemet. Den fungerer som en resonanskasse. Den får de vibrerende strenge til at lyde højere. Mange af violinens dele er opkaldt efter dele af kroppen. Den forreste del kaldes "maven". Bagsiden kaldes "ryggen". Siderne hedder "ribben". Strengene går fra nær toppen af "halsen" ned gennem "gribebrættet" og videre til "halepartiet". Strengene går over broen halvvejs mellem enden af gribebrættet og halepartiet. Broen er ikke fastgjort på violinen. Den holdes på plads af strengene. Strengene holder den på plads, fordi de er så stramme. Hvis strengene løsnes helt, bliver broen ikke siddende på broen. Broen er med til at sende vibrationerne fra strengene ned til instrumentets krop. Inde i kroppen er der en "klangstolpe". Dette er et lille stykke træ. Det ligner en lille finger. Den går fra bugen til bagsiden. Klangpinden holdes også på plads af strengene. Midt i bugen er der to lange, buede huller. De kaldes "f-huller". Det skyldes deres form. Den øverste del af strengene er viklet rundt om pinde. Violinen kan stemmes ved at dreje på pløkkerne. Den allerøverste del af halsen kaldes rullen. Violiner i dag har også et hagespids. Denne er med til at holde violinen mod spillerens skulder. Der kan også bruges en skulderstøtte. Disse er nu lavet af skum. De har særlige ben til at holde dem fast på violinen. Mange begyndere foretrækker at bruge en svamp og en elastik i stedet.
For at gøre det nemmere at stemme violinen finder mange mennesker det nyttigt at have "justere" til "finjustering", når strengen kun er en smule forkert stemt. Disse justeringselementer går gennem huller i halepartiet. De forhindrer strengene i at glide, når de bliver stemt.
Tidligere var strenge lavet af tarm. Nu er de for det meste lavet af stål eller nylon. Justere kan kun bruges med nogle strenge. Violinkroppens forside er lavet af gran. Ryg og sider af kroppen er lavet af ahorn. Buen kan være lavet af flere slags træ. Et eksempel er pernambuco. Nogle spillere bruger i dag buer lavet af kulfiber. Buen er spændt med hestehår (hestehår er hår, der kommer fra hestens baghoved, også kendt som manen eller fra hestens hale).
Afspilning
Det kræver mange års øvelse at blive en god violinist. En nybegynder vil starte med stykker og/eller øvelser, der ikke kræver præcis eller kompliceret teknik i højre eller venstre hånd. Nogle eksempler på stykker, der ikke kræver stor teknik, er Twinkle Twinkle Little Star af Mozart, Children's Song (en tysk folkemelodi) og Over the Rainbow. Under disse "enkle" sange vil violinisten udvikle de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for alle andre teknikker, f.eks. korrekt bue- og violinhold. Efterhånden som musikeren udvikler mere og mere selvtillid og færdigheder i både venstre og højre hånd, bliver stykkerne og øvelserne gradvist sværere. Når det er nødvendigt, vil de også lære teknikker og færdigheder, der kan forbedre deres spil. Vibrato, glidende bueskift i højre hånd og skift.
Violinisten skal lære at sætte fingrene på det helt rigtige sted, så musikken er "i takt". Dette kaldes intonation. Musikeren skal også lære vibrato. Dette ændrer intonationen af hver tone en smule ved at gøre den en smule skarpere (højere) og derefter en smule fladere (lavere), hvilket giver en slags wobble. Dette er vigtigt i mange musikstilarter for at skabe stemning.
Ud over plukning (pizzicato) er der mange specielle effekter. Nogle af dem er glissando, portamento og harmonik. Der er også dobbeltstop, akkorder og scordatura-stemning.
Violinen kan spilles enten stående eller siddende. Når violinisten spiller solomusik, står han eller hun normalt. Når violinisten spiller i kammermusik eller i orkestre, sidder han eller hun, men det har ikke altid været tilfældet. Når violinisten sidder, kan han eller hun være nødt til at dreje sit højre ben indad, så det ikke kommer i vejen for buen.
Musik
I det 17. og 18. århundrede skrev komponisterne en masse musik for soloviolin. Mange af disse komponister var fra Italien. De var selv violinister. Nogle af disse violinister er Corelli, Vitali, Vivaldi, Veracini, Geminiani, Locatelli og Tartini. I Tyskland skrev Schmelzer og Biber meget virtuos violinmusik. Senere, i begyndelsen af det 18. århundrede, skrev Bach og Händel mange mesterværker for violin.
I den klassiske musik skrev de store komponister Haydn, Mozart og Beethoven alle soloværker for violin. De skrev også en stor mængde kammermusik, især strygekvartetter.
I den romantiske periode blev der skrevet mange virtuose violinværker. Det drejer sig bl.a. om koncerter af Mendelssohn, Saint-Saëns, Brahms, Bruch, Wieniawski, Tchaikovsky og Dvořák. I det 20. århundrede blev der skrevet mange virtuose værker. Det gælder bl.a. Elgar, Sibelius, Szymanowski, Bartók, Stravinskij, Berg, Prokofiev, Shostakovich, Hindemith og Penderecki. I det 19. århundrede var Niccolò Paganini den mest berømte violinist. Han komponerede og spillede violinmusik, der var sværere end noget andet, der var blevet skrevet før. Folk sammenlignede ham med djævelen, fordi han kunne spille så genialt, og fordi han så tynd ud og bevægede sin krop på mærkelige måder.
I de senere år er violinen også blevet brugt i jazzspillet. Stéphane Grappelli var især berømt for dette.
Den berømte violinist Itzhak Perlman spiller i Det Hvide Hus.
Berømte violinister
Nogle af de mest berømte violinister fra det sidste århundrede er Fritz Kreisler, Jascha Heifetz, David Oistrakh, Yehudi Menuhin, Ida Haendel og Isaac Stern. I dag omfatter nogle af de største violinister Itzhak Perlman, Maxim Vengerov, Vadim Repin, Nigel Kennedy, Hilary Hahn, Joshua Bell og violinisten Sara Watkins.
Relaterede sider
- Periodeinstrument
- Strygeinstrument
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en violin?
A: En violin er et strygeinstrument med fire strenge, der normalt er stemt til tonerne G, D, A og E. Den holdes mellem venstre kraveben og hagen og spilles med en bue, mens der fingres (trykkes på strengene) med venstre hånd.
Spørgsmål: Hvor gammel er den moderne violin?
A: Den moderne violin er ca. 400 år gammel.
Spørgsmål: Hvem spiller på violin?
Svar: En person, der spiller violin, kaldes en violinist.
Spørgsmål: Hvad betyder det at "violinere"?
A: At "violinere" betyder "at spille violin", hvilket kan bruges som et kælenavn for at spille violin. Det bruges almindeligvis, når man taler om folkemusik, men kan bruges i alle slags musikgenrer.
Spørgsmål: Hvem fremstiller eller reparerer violiner?
Svar: En person, der fremstiller eller reparerer violiner, kaldes en luthier.
Spørgsmål: Hvor mange instrumenter udgør et orkester?
Svar: Næsten halvdelen af alle instrumenter i et orkester består af violiner, som er opdelt i to dele - første violiner og anden violiner.
Spørgsmål: Hvilken rolle spillede den i den europæiske musik?
A: Violinen var meget vigtig i europæisk og arabisk musik, idet intet andet instrument spillede en så vigtig rolle i Europa før dens udvikling for næsten 400 år siden . Næsten alle komponister skrev til den, hvad enten det var som soloinstrument, kammermusik, orkestermusik, folkemusik eller endda jazz.
