Igor Stravinskij blev født i Lomonosov (dengang Oranienbaum) den 17. juni 1882 og døde i New York den 6. april 1971. Han var en af de mest indflydelsesrige komponister i det 20. århundrede og en central skikkelse i modernismen i musikken. Han voksede op i Rusland, hvor hans far, Fyodor Stravinskij, var en kendt operasanger ved Mariinskij‑teatret. Efter den russiske revolution forlod Stravinskij landet; han boede først i Schweiz, flyttede senere til Paris, og da Anden Verdenskrig brød ud i 1939, slog han sig ned i USA. I USA tilbragte han det meste af resten af sit liv og blev amerikansk statsborger.
Tidlige år og den russiske periode
Stravinskij begyndte sine formelle musikstudier hos Nikolaj Rimskij-Korsakov og hentede tidligt meget inspiration i den russiske folkemusik og kirkemusik. Hans tidlige værker er præget af farverige orkestreringer, uventede harmonier og komplekse rytmer — elementer, som senere blev hans varemærke. Han skrev musik, der brugte usædvanlige akkorder og skarpe, ofte skiftende rytmer. Denne periode kulminerede i en række balleværker skrevet for Sergei Diaghilevs Ballets Russes, blandt andet Ildfuglen (1910), Petrushka (1911) og Forårets ritual (Le Sacre du printemps, 1913). Premiere på Forårets ritual vakte voldsom debat og er berømt for sin skandaleprægede modtagelse ved førsteopførelsen, hvor publikums reaktioner blev både kraftige og delte. Andre vigtige sceniske værker fra denne tid er Les noces, Pulcinella (1920) og Apollo musagète (1928).
Neoklassisk periode
Efter 1918 ændrede Stravinskij retning og udviklede en stil, som senere er blevet kaldt neoklassicistisk. Han tog inspiration i den klassiske musikperiode, hentede klare formstrukturer, kontrapunkt og ældre musikalske modeller, men fornyede dem med moderne harmoni og rytmik. Resultatet blev værker præget af strengere form og en mere "objektiv" klangfarve end hans tidlige, farverige russiske stil. Et fremtrædende eksempel er hans eneste fuldlængde opera, The Rake's Progress, skrevet med librettisterne W. H. Auden og Chester Kallman og første gang opført i 1951. I denne periode skrev han også klaver- og kammermusik, symfonier og koncise orkesterstykker, ofte med en kølig, transparent orkestrering.
Seriemusik og de sidste år
I sine senere år eksperimenterede Stravinskij med seriemusik og 12-toneteknikker, først og fremmest i 1950’erne og 1960’erne. Han indarbejdede serialistiske principper i en række værker uden dog helt at opgive sin egen tonalitet og rytmiske karakter. Et tydeligt eksempel er balletværket "Agon" (1957), hvor han anvender serielle elementer i kombination med hans karakteristiske rytmiske frisættelse. Stravinskijs sene produktion rummer desuden sakrale kompositioner, korværker og yderligere musik til scenen.
Arv og betydning
Igor Stravinskij regnes i dag for en af de mest nyskabende komponister i det 20. århundrede. Hans arbejde ændrede opfattelsen af rytme, orkestrering og form og inspirerede generationer af komponister og musikere verden over. Han var både en provokatør og en traditionens fornyer — i stand til at skabe værker med både rå kraft og formel stringens. Stravinskij døde i New York i 1971; hans jordiske rester blev senere stedt til hvile på øen San Michele i Venedig. Hans musik spilles stadig hyppigt og fortsætter med at vække interesse og debat.


