Humør: Hvad er det? Definition, årsager og humørsygdomme
Lær hvad humør er, hvorfor det skifter, og hvilke humørsygdomme (depression, bipolaritet) der kan ramme — symptomer, årsager og behandlinger. Læs mere.
En stemning er en følelsesmæssig sindstilstand, som kan være kortvarig eller vare i dage eller længere. Stemninger kan være positive (f.eks. at være i "godt humør") eller negative (f.eks. at være i "dårligt humør"). Folk siger nogle gange, at de er i "godt humør", hvis de er glade, eller i "dårligt humør", hvis de er triste eller vrede. Stemninger kan ændre sig i løbet af en dag, men de kan også være mere vedvarende og påvirke, hvordan man tænker, handler og sover.
Hvad adskiller humør fra følelser?
Følelser er ofte kortere og knyttet til en bestemt begivenhed (fx irritation, når noget går galt). Et humør er en mere vedvarende, baggrundsagtig følelsestilstand, som ikke altid har en tydelig udløsende årsag. Humør kan derfor farve mange forskellige sider af en persons liv i en længere periode.
Hvad kan påvirke humøret?
Der er mange faktorer, der kan påvirke, hvordan vi har det:
- Personlighed: Nogle menneskers grundstemning hænger sammen med deres personlighed. For eksempel er personer, der er optimistiske, ofte mere tilbøjelige til at være i godt humør, mens personer, der er pessimistiske, lettere kan være i dårligt humør.
- Livsbegivenheder: Tab, konflikter, arbejdspres eller store forandringer kan ændre humøret.
- Fysisk helbred: Kroniske sygdomme, smerter, hormonelle forandringer og søvnproblemer påvirker humøret.
- Stoffer og medicin: Alkohol, stoffer og visse medikamenter kan både forværre og midlertidigt ændre humøret.
- Kronisk stress: Langvarig stress slider på overskuddet og kan føre til vedvarende nedtrykthed.
- Årstider: Nogle oplever sæsonbestemte udsving, fx vinterdepression (SAD).
Når humøret er forstyrret i længere tid: humørsygdomme
Når et dårligt eller ændret humør varer ved og påvirker dagligdagen markant, kan der være tale om en psykisk sygdom i gruppen af humørsygdomme. Eksempler er svær depression og bipolar lidelse. Disse tilstande har typisk mere klare symptomer og længere varighed end almindelige humørsvingninger.
Typiske tegn ved depression kan være:
- Vedvarende tristhed eller tomhed
- Mistet interesse eller glæde ved aktiviteter
- Søvnforstyrrelser (for meget eller for lidt)
- Ændret appetit eller vægttab/øgning
- Koncentrationsbesvær og træghed
- Følelser af skyld eller værdiløshed
- Tankemønstre om død eller selvmord (skal altid tages alvorligt)
Ved bipolar lidelse ses vekslende perioder med depression og perioder med forhøjet stemning (mani eller hypomani), hvor personen kan være unormalt ophidset, have høj energi, nedsat søvnbehov og impulsiv adfærd.
Hvornår bør du søge hjælp?
- Søg professionel hjælp, hvis et dårligt humør varer ved i flere uger og påvirker arbejde, relationer eller daglige funktioner.
- Kontakt læge eller psykolog, hvis du oplever tegn på depression eller maniske symptomer.
- Søg straks hjælp ved selvmordstanker, selvmordsforsøg eller hvis du er bange for, at du kan skade dig selv eller andre.
Hvad kan hjælpe i hverdagen?
Der er flere konkrete ting, man selv kan gøre for at støtte sit humør:
- Prioritér regelmæssig søvn og en fast døgnrytme.
- Hold dig fysisk aktiv – motion forbedrer ofte humør og energi.
- Spis varieret og undgå overdreven brug af alkohol eller stoffer.
- Oprethold sociale kontakter og del, hvordan du har det, med nære personer.
- Brug afslapningsteknikker som åndedrætsøvelser, mindfulness eller korte pauser i løbet af dagen.
- Sæt små, realistiske mål, og ros dig selv for fremskridt.
Behandling af humørsygdomme
Behandling afhænger af typen og sværhedsgraden af lidelsen. Almindelige tiltag omfatter:
- Psykoterapi (fx kognitiv adfærdsterapi eller samtaleterapi) kan hjælpe med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
- Medicin (antidepressiva, stemningsstabiliserende eller antipsykotisk medicin) kan være nødvendig ved moderate til svære tilfælde.
- Livsstilsændringer som søvnregulering, motion og kost.
- I alvorlige tilfælde kan andre behandlingsformer som elektrokonvulsiv terapi (ECT) være aktuelle under lægeligt tilsyn.
Det er vigtigt at drøfte muligheder og risici med en læge eller psykiater. Mange oplever bedring med korrekt behandling og støtte.
Vigtigt: Hvis du er bekymret for dit eget eller en andens humør, så søg professionel hjælp. Tidlig indsats kan forhindre forværring og hjælpe med at genvinde trivsel.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en stemning?
A: Et humør er en følelsesmæssig sindstilstand, der kan være enten positiv eller negativ.
Q: Hvad er nogle eksempler på positive stemninger?
A: Nogle eksempler på positive stemninger er lykke, glæde og spænding.
Q: Hvad er nogle eksempler på negative stemninger?
A: Nogle eksempler på negative stemninger er tristhed, vrede og angst.
Q: Hvor længe kan en stemning vare?
A: En stemning kan vare i flere timer eller dage.
Q: Kan folks humør afhænge af deres personlighed?
A: Ja, folks humør kan afhænge af deres personlighed. Optimistiske mennesker er ofte i godt humør, mens pessimistiske mennesker ofte er i dårligt humør.
Q: Hvordan kan ting, der sker for folk, påvirke deres humør?
A: Ting, der sker for folk, kan påvirke deres humør. Hvis der f.eks. sker noget dårligt i en persons liv, kan vedkommende blive trist eller vred som følge af det.
Q: Hvad er en mulig psykisk sygdom i forbindelse med længerevarende humørsvingninger?
A: En mulig psykisk sygdom relateret til længerevarende humørsvingninger er en stemningslidelse, som f.eks. svær depression eller bipolar lidelse.
Søge