Skulder: Anatomi, skulderled, brusk og hyppige skader
Få klar indsigt i skulderens anatomi, skulderled, brusktyper og hyppige skader — årsager, symptomer og behandlingstips.
Den menneskelige skulder består af tre knogler: kravebenet (clavicula), skulderbladet (scapula) og overarmsknoglen (humerus) samt muskler, ledbånd og sener.
Leddene (overfladerne) mellem skulderens knogler udgør skulderleddene. Skulderleddet er den del af kroppen, hvor overarmsknoglen er forbundet med skulderbladet, og hvor hovedet sidder i den glenoide fossa. Skulderen som helhed er den samlede gruppe af strukturer i området omkring leddet.
Der er to slags brusk i leddet. Den første type er den hvide brusk på knoglenes ender (kaldet ledbrusk), som gør det muligt for knoglerne at glide og bevæge sig på hinanden. Når denne type brusk begynder at blive slidt op (en proces, der kaldes gigt), bliver leddet smertefuldt og stift.
Labrum er en anden slags brusk i skulderen, som adskiller sig markant fra ledbrusken. Denne brusk er mere fibrøs eller stiv end brusk på kuglens ender. Desuden findes denne brusk også kun rundt om ballen, hvor den er fastgjort.
Skulderen skal være bevægelig nok til, at den kan bevæge sig med armene og hænderne, men også stabil nok til, at den kan bruges til at løfte, skubbe og trække. Kompromiset mellem bevægelighed og stabilitet medfører mange skulderproblemer, som andre led, f.eks. hoften, ikke har.
Skulderens knogler og bløde væv
Ud over de tre hovedknogler indgår en række muskler og sener i skulderens funktion. De vigtigste er rotator cuff-musklerne (supraspinatus, infraspinatus, teres minor og subscapularis), som stabiliserer overarmsknoglen i skålen på skulderbladet. Derudover bidrager større muskler som deltoideus til styrke og bevægelse.
Skulderleddene og deres bevægelser
Skulderens bevægelse sker i flere led:
- Glenohumeralleddet (det egentlige skulderled) som tillader stor bevægelighed.
- Acromioclaviculærleddet mellem skulderbladets acromion og kravebenet.
- Sternoclaviculærleddet mellem brystbenet og kravebenet.
Tilsammen muliggør disse led løft, rotation, abduktion, adduktions- og frem-/tilbageføring af armen. Den store bevægelighed gør skulderen sårbar over for overbelastning og instabilitet.
Typer af brusk og deres betydning
Ledbrusk dækker knogleenderne og gør bevægelse glidende. Slid på denne brusk fører til artrose (slidgigt), som medfører smerter, stivhed og nedsat bevægelighed.
Labrum er en ringformet, fibrøs brusk, der øger dybden af glenoide fossa og bidrager til skulderens stabilitet. Skader på labrum (labrumruptur eller SLAP-læsion) kan give smerte, klik og en følelse af ustabilitet.
Hyppige skader og tilstande
- Rotator cuff-læsioner: Overbelastning eller degenerative ændringer kan give delvise eller komplette bristninger af cuff-senerne, hvilket fører til smerte ved løft og svækkelse.
- Skulderledsdistorsion og luksation: Ved kraftig påvirkning kan skulderen gå af led (luksation) eller blive delvist ude af led, hvilket ofte giver skarp smerte og deformitet.
- Impingement-syndrom: Senerne i rotator cuff-kanten kan klemmes mellem acromion og overarmsknoglen, især ved gentagne løft over hovedhøjde.
- Labrumskader: Traumatiske eller overbelastningsbetingede skader i labrum kan give smerter, kliklyde og ustabilitetsfornemmelse.
- Frossen skulder (adhæsiv kapsulitis): Karakteriseret ved gradvist stigende stivhed og smerte, ofte uden klar udløsende skade.
- Artrose: Slid i ledbrusken medfører kroniske smerter og nedsat bevægelighed, hyppigere hos ældre.
Symptomer og diagnose
Typiske symptomer ved skulderproblemer er smerte (særlig ved nat og ved bevægelse), nedsat bevægelighed, svaghed, klik eller en følelse af, at skulderen "glider".
Diagnosen stilles ud fra sygehistorie, fysisk undersøgelse og ofte billeddiagnostik som røntgen (viser knogleforandringer og ledstillingen), ultralyd (sener) og MR (bløddelsdetaljer, labrum). Ved mistanke om luksation, brud eller alvorlig nerve-/karskade foretages akut vurdering.
Behandling
Behandling afhænger af årsag og sværhedsgrad:
- Konservativ behandling: Hvile, is ved akut skade, smertestillende/antiinflammatorisk medicin, og fysioterapi med fokus på mobilisering, styrketræning af rotator cuff og scapulære stabilisatorer samt korrektion af arbejds-/sportsrelaterede bevægemønstre.
- Injektioner: Kortikosteroid-injektioner kan mindske inflammation og smerte ved impingement eller bursitis; PRP (pladerigt plasma) bruges i nogle tilfælde ved senelæsioner, men evidensen varierer.
- Operation: Artroskopiske procedurer kan rekonstruiere rotator cuff, reparere labrum eller fjerne knogle- eller bruskforkanter ved impingement. Ved svær artrose kan skulderudskiftning (total skulderalloplastik) være indiceret.
- Rehabilitering: Efter operation er et struktureret genoptræningsforløb afgørende for funktionel bedring.
Forebyggelse og øvelser
Forebyggelse fokuserer på styrke og stabilitet samt korrekt teknik:
- Styrk træning af rotator cuff og scapula-muskler (fx indad-/udadrotationer, rows, scapular retraction).
- Skuldermobilitet og tørring: regelmæssige stræk og bevægeøvelser for at undgå stivhed.
- Arbejdshøjde og ergonomi: undgå gentagne tunge løft over hovedet uden pauser.
- Gradvis opbygning af træningsbelastning for at undgå overbelastningsskader.
Hvornår skal man søge læge
Søg læge akut ved kraftig smerte efter skade, synlig deformitet, manglende evne til at bevæge armen, tegn på brud eller mistanke om luksation. Bestil tid hos egen læge eller fysioterapeut ved vedvarende smerter, nattesmerter eller tiltagen tab af funktion efter nogle uger med egenbehandling.
Røde flag: feber sammen med skuldersmerter (mistanke om infektion), pludseligt svigtende puls eller følelsesløshed i armen (kar-/nerveskade) kræver akut vurdering.
Skulderen er et komplekst led, hvor balance mellem mobilitet og stabilitet er afgørende for daglig funktion. Tidlig korrekt behandling og målrettet genoptræning forbedrer ofte prognosen betydeligt.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilke tre knogler udgør den menneskelige skulder?
A: De tre knogler, der udgør den menneskelige skulder, er clavicula (kravebenet), scapula (skulderbladet) og humerus (overarmsknoglen).
Sp: Hvad er det led, hvor overarmsknoglen sidder fast på skulderbladet?
A: Det led, hvor overarmsknoglen fæstner sig til skulderbladet, kaldes skulderleddet.
Spørgsmål: Hvilken type brusk findes på enderne af knoglerne i et skulderled?
A: Den type brusk, der findes på enderne af knoglerne i et skulderled, er ledbrusk, som muliggør en smidig bevægelse mellem knoglerne.
Q: Hvordan påvirker gigt et skulderled?
A: Gigt forårsager slid på ledbrusk, hvilket resulterer i smerter og stivhed i et skulderled.
Spørgsmål: Hvilken slags brusk adskiller sig fra ledbrusk, som kun findes omkring ledskålen?
A: Den slags brusk, der adskiller sig fra ledbrusk, og som kun findes omkring ledskålen, er labrum, som er mere fibrøs eller stiv end ledbrusk.
Sp: Hvorfor skal skuldrene være både bevægelige og stabile?
A: Skuldrene skal være både bevægelige og stabile for at muliggøre en bred vifte af bevægelser, f.eks. løft, skub, træk og andre bevægelser med arme og hænder.
Spørgsmål: Hvorfor har skuldre flere problemer end andre led, f.eks. hofter?
A: Skuldre har flere problemer end andre led som f.eks. hofter, fordi der skal være et kompromis mellem mobilitet og stabilitet, hvilket resulterer i mange potentielle problemer med skuldre.
Søge