Musikalsk note | en lille lydbit, svarende til en stavelse i talesprog

Musik

I nogle vestlige lande, som Storbritannien, Tyskland og USA, får noderne (i betydningen tonehøjder) et bogstav i alfabetet i overensstemmelse med deres tonehøjde. Fra lavest klingende til højest klingende: A, B, C, D, E, F, G. Dette mønster gentager sig, således at der efter G kommer A. Dette A er en oktav højere end det første A.

Da der er 12 toner i vestlig musik, kan disse 7 toner have modifikatorer (symboler eller ord, der ændrer dem). De to vigtigste modifikatorer er skråtoner, som hæver tonen et halvt trin, og flats, som sænker tonen et halvt trin. Symbolet for en skarp er ♯ (ligesom hash-symbolet (amerikansk: talsymbol): #). Symbolet for en flad er ♭ (som et lille kursivt b). For at fjerne en flade eller uskarp tone skrives naturalsymbolet ♮ foran tonen. Når man skriver med ord (som på denne side), skrives symbolerne efter nodebetegnelsen, f.eks: "B♭" betyder B-mat, og "F♯" står for Fis. Når man derimod skriver i nodeform, skrives flade, skarpe eller naturlige tegn FØR noden. En måde at huske dette på er at sige: Hvis tegnet kom efter tonen, ville det være for sent, og du ville allerede have spillet den, så det skal stå før, så du ved, hvad der kommer.

Skarpt og fladt kan også skrives i tonearter. En toneart skrives i begyndelsen af stykket og gentages i begyndelsen af hver linje. Den angiver de skarpe eller flade toner, som vil være regelmæssige i stykket.

To andre modifikatorer er dobbelte skråtoner, som hæver tonen et helt trin, og dobbelte bemains, som sænker tonen et helt trin. Disse er langt mindre almindelige end de simple skarpe og flade, men kan stadig ses i nogle typer musik. Symbolet for en dobbelt skarpe er × og symbolet for en dobbelt flad er ♭♭. F.eks. er E♭♭ et andet navn for D. Dette kaldes en enharmonisk ækvivalent. En anden enharmonisk ækvivalent er C og B♯.

Andre navne på noter

På nogle sprog, f.eks. de romanske sprog (spansk, portugisisk, fransk, italiensk og rumænsk), hedder tonerne Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si (eller Ti) i stedet for C, D, E, F, G, A, B. Denne notation kaldes solfege i USA. Disse noter er omdrejningspunktet for en sang i The Sound of Music.

Trommesæt har ikke noder, de har steder på manuskriptet, hvor hver linje betyder hver tromme, hvert symbol betyder hver cymbak på sættet - hvor mange gange man skal slå den i hvilken hastighed, og slag i en takt er normalt vist som 4/4, og man tæller 1 2 3 4 i hver takt.