Periodiske instrumenter
Periodiske instrumenter er musikinstrumenter, der er fremstillet på samme måde som for flere hundrede år siden, så gammel musik lyder som dengang, den blev komponeret.
Musikinstrumenterne har ændret sig meget i løbet af de sidste par århundreder. Komponister som Johann Sebastian Bach (1685-1750) skrev musik til instrumenter, der lød anderledes end de gør i dag. Selv om de fleste af de orkesterinstrumenter, vi bruger i dag, allerede var i brug på Bachs tid, har instrumentmagere foretaget ændringer af dem. Disse ændringer gav ofte instrumenterne en større lyd, så de kunne høres godt i store koncertsale. Orkestrene er også blevet større.
I løbet af det 20. århundrede begyndte musikere at indse, at den måde, vi spiller Bachs og andre komponisters musik fra fortiden på, fik musikken til at lyde helt anderledes end den måde, den først blev hørt på. Folk begyndte at interessere sig for at høre, hvordan musikken ville have lydt i det 17. og tidlige 18. århundrede (barokperioden). Der fandtes kun meget få af de gamle instrumenter, og de instrumenter, der havde overlevet, var blevet "moderniseret". Så instrumentmagere begyndte at lave instrumenter på de gamle måder. Nogle musikere og orkestre begyndte at spille på disse instrumenter. Instrumenterne kaldes ofte "periodeinstrumenter" (eller "autentiske instrumenter" eller "historiske instrumenter"), fordi de er lavet, så de ligner instrumenter fra ældre perioder af historien.
Udvikling af instrumenterne
Nutidens instrumenter i strygerfamilien (violin, bratsch, cello og kontrabas) kan se næsten ens ud som de gamle, men der er forskelle: de gamle gribebrætter var kortere, og strengene var lavet af tarm og ikke af metal. Buerne var formet anderledes, og spilleteknikken var også anderledes.
Træblæserinstrumenterne har ændret sig meget siden de gamle dage. Fløjter, oboer og fagotter havde næsten ingen klapper (de metalnøgler, som dækker hullerne). Klapperne blev tilføjet i det 18. århundrede, og det gjorde det meget nemmere at spille vanskelig musik med mange skarpe og flade toner. Klarinetter blev først opfundet i slutningen af det 18. århundrede, men selv de har udviklet sig meget siden Mozarts tid (1756-1791).
Messinginstrumenter som trompet og valdhorn har nu ventiler, som gør det lettere at spille i forskellige tonearter. Trombonen er det eneste instrument, der ikke har ændret sig. Tubaen blev opfundet i begyndelsen af det 19. århundrede.
Blandt slagtøjsinstrumenterne er bl.a. paukerne, som har ændret sig meget. I baroktiden havde de hoveder af kalveskind, men nu er hovederne lavet af plastik. Det giver en meget anderledes lyd.
Barokkens klaviaturinstrumenter omfattede bl.a. cembalo og clavichord. Klaveret blev opfundet i det 18. århundrede. Det lød stadig meget forskelligt, da Mozart skrev til det. Stellet var lavet af træ og ikke af støbejern, og hamrene havde læderhoveder i stedet for filt. Et moderne klaver lyder helt anderledes.
Moderne interesse for historiske instrumenter
Interessen for historiske instrumenter begyndte i midten af det 20. århundrede. Folk som Wanda Landowska spillede barok keyboardmusik på cembalo i stedet for klaver. Dirigenter som Nikolas Harnoncourt har trænet små orkestre i at spille på historiske instrumenter ved hjælp af teknikker, der blev brugt i baroktiden. Efterhånden begyndte musikere også at bruge historiske instrumenter til musik fra den klassiske musikperiode (Mozart og Beethovens tid). Selv i midten af det 18. århundrede havde det moderne orkester endnu ikke udviklet sig. I de senere år har dirigenter som John Elliot Gardiner opført musik af Hector Berlioz på historiske instrumenter. Der findes nu mange små instrumentalgrupper og orkestre, som regelmæssigt optræder på historiske instrumenter, f.eks. The English Concert og English Baroque Soloists.
Evaluering
Lyder gammel musik bedre på historiske instrumenter? Musikere er ikke alle enige om dette spørgsmål, og de diskuterer stadig meget om den måde, hvorpå noget af musikken skal spilles. Det er dog vigtigt at lytte til den måde, som de historiske instrumenter spilles på. Musikere som violinisten Andrew Manze har forsket meget i gamle bøger og gammel musik og har gjort meget for at få folk til at genoverveje, hvordan musik fra tidligere århundreder skal spilles.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er periodeinstrumenter?
A: Periodiske instrumenter er musikinstrumenter, der er fremstillet på samme måde, som de blev fremstillet for flere hundrede år siden, så tidligere musik lyder som dengang den blev komponeret.
Spørgsmål: Hvordan har musikinstrumenter ændret sig gennem tiden?
A: Musikinstrumenter har ændret sig meget i løbet af de sidste par århundreder. Instrumentmagere har foretaget ændringer af dem og ofte givet instrumenterne en større lyd, så de kunne høres godt i store koncertsale. Orkestrene er også blevet større.
Spørgsmål: Hvorfor vil folk gerne høre, hvordan musikken lød i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede?
A: I løbet af det 20. århundrede begyndte musikere at indse, at den måde, vi spiller Bachs og andre komponisters musik på, fik musikken til at lyde anderledes end den måde, den først ville være blevet hørt på. Folk blev interesserede i at høre, hvordan musikken ville have lydt i disse tidligere perioder (barokperioden).
Spørgsmål: Hvad skete der med mange af de gamle instrumenter?
Svar: Mange af de gamle instrumenter havde overlevet, men var blevet "moderniseret", hvilket betyder, at de var blevet ændret i forhold til deres oprindelige form.
Spørgsmål: Hvad begyndte instrumentmagere at gøre som følge heraf?
A: Som følge heraf begyndte instrumentmagere at lave nye versioner af disse ældre instrumenter ved hjælp af traditionelle metoder og materialer, så de lignede dem, der blev brugt i tidligere perioder.
Spørgsmål: Hvordan omtales disse nye versioner af ældre musikinstrumenter?
A: Disse nye versioner af ældre musikinstrumenter omtales ofte som "periodiske instrumenter" (eller "autentiske instrumenter" eller "historiske instrumenter").
Sp: Hvem spiller på historiske instrumenter?
Svar: Nogle musikere og orkestre begyndte at spille på disse historiske instrumenter, så de kunne genskabe, hvordan visse musikstykker oprindeligt ville have lydt.
