Guarneri er navnet på en italiensk familie af berømte violinbyggere fra Cremona, aktive i det 17. og 18. århundrede. Sammen med familierne Amati og Stradivari skabte Guarneri nogle af de mest eftertragtede instrumenter i musikhistorien. Deres violiner, violaer og celloer er kendt for høj håndværksmæssig kvalitet, karakterfuld formgivning og en særlig klang, som mange solister foretrækker.

Andrea Guarneri (ca. 1626–1698)

Andrea Guarneri (ca. 1626 - 7. december 1698) var elev i Nicolo Amatis værksted fra 1641 til 1646 og vendte senere tilbage for at fremstille instrumenter for Amati fra 1650 til 1654. Efter sit ægteskab og med økonomisk støtte fra sin hustru kunne han købe det store hus, der blev kendt som "Casa Guarneri". Andrea fik syv børn, og to af hans sønner fulgte i hans fodspor og blev violinbyggere.

Andrea fremstillede særligt fine violaer; en af hans violaer blev spillet af den berømte violaspiller William Primrose i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans instrumenter viser tydelig indflydelse fra Amati-skolen med elegant form og traditionel opbygning, men han udviklede også egne træk i formgivning og klang.

Pietro Giovanni Guarneri (Pietro da Mantova) (1655–1720)

Pietro Giovanni Guarneri (18. februar 1655 - 26. marts 1720), kendt som Peter af Mantova (Pietro da Mantova) for at adskille ham fra sin nevø med samme navn, arbejdede i sin fars værksted fra omkring 1670 indtil sit ægteskab i 1677. I 1683 slog han sig ned i Mantova, hvor han kombinerede karrieren som musiker og som instrumentbygger.

Hans instrumenter anses ofte for at være teknisk og tonalt bedre end hans fars, og de er særligt eftertragtede for deres fine håndværk. Han producerede dog et forholdsvis lille antal instrumenter, da han brugte meget tid på at spille selv. Ingen af hans børn blev instrumentmagere. Den ungarske violinist Joseph Szigeti spillede på et instrument fra Pietro da Mantova.

Giuseppe Giovanni Battista Guarneri (filius Andreae) (1666–1739/1740)

Giuseppe Giovanni Battista Guarneri (25. november 1666 - 1739 eller 1740), kendt i familien som filius Andreae, sluttede sig til sin fars forretning i Cremona og overtog den i 1698. Han regnes som en af de store violinbyggere i Guarneri-slægten og videreførte traditionen fra Amati og de andre cremonesiske mestre.

Giuseppe Giovanni Battista var far til to andre instrumentmagere: Pietro Guarneri, der senere bosatte sig i Venedig, og Bartolomeo, bedre kendt under sit tilnavn del Gesù.

Pietro Guarneri (Pietro da Venezia) (1695–1762)

Pietro Guarneri (Peter af Venedig eller Pietro da Venezia) (14. april 1695 - 7. april 1762) fremstillede instrumenter af høj kvalitet, ofte vurderet på niveau med dem fra hans far eller onkel. Han arbejdede i Venedig og kombinerede cremonesisk tradition med lokale stildrag. Blandt hans værker findes også celloer; en af hans celloer blev f.eks. spillet af Beatrice Harrison.

Bartolomeo Giuseppe Guarneri (del Gesù) (1698–1744)

Bartolomeo Giuseppe Guarneri, kaldes almindeligvis del Gesù (også kendt som Joseph) (21. august 1698 - 17. oktober 1744), og regnes ofte for den mest markante og musikalsk betydningsfulde skikkelse i Guarneri-familien. Tilnavnet del Gesù kommer af, at hans etiketter ofte bærer bogstaverne I.H.S. (iota-eta-sigma) og et romersk kors — et kristeligt monogram, der giver etiketten et karakteristisk udtryk.

Del Gesùs instrumenter adskiller sig fra de øvrige i familien ved en mere robust og ofte mere fri byggeteknik: tykkere f-liner, kraftigere kantarbejde, en lidt mere rustik form og en ofte mørk, tæt og kraftfuld klang. Disse violiner vurderes af mange musikere til at være på højde med Stradivaris i kompositionsmæssig betydning, og flere solister foretrak del Gesùs instrumenters stærke projicering og udtryksfulde tone.

Niccolò Paganinis yndlingsinstrument var en Guarneri del Gesù fra 1743 — kendt under tilnavnet "Il Cannone" — og den berømte "Lord Wilton" fra 1742 blev ejet af Yehudi Menuhin. Andre prominente del Gesù-brugere i det 20. århundrede har inkluderet Arthur Grumiaux, Jascha Heifetz, Isaac Stern og Henryk Szeryng.

Stil, håndværk og arv

Guarneri-instrumenterne repræsenterer en vigtig gren af den cremonesiske skoling i instrumentbygning. Fra Nicolò Amatis klassiske linjer udviklede familien gradvist egne træk, og især del Gesùs værker udviser en personlig, næsten eksperimenterende tilgang til form og akustik. Voks, laquer/varnish og trævalg var nøje overvejede elementer, og variationerne mellem individuelle violinmagere i familien gør hvert instrument unikt.

Instrumenterne fra Guarneri er i dag højt værdsatte af solister, samlere og fonde. Mange af dem opbevares i koncerthuse, museer eller hos private ejere og bruges stadig aktivt i opførelser. Guarneri-navnet står fortsat som synonym for stor klanglig varme, respons og musikalsk udtryk.

Bemærkninger

  • Guarneri-navnet er ofte latinisert til "Guarnerius" i ældre faglitteratur.
  • Der findes variationer i stavemåde og tilnavne (fx da Mantova, da Venezia, filius Andreae, del Gesù), som bruges for at skelne mellem familiemedlemmer.
  • Mange detaljer om enkelte instrumenters præcise datering, ejerskab og restaureringshistorie er genstand for forskning og kan opdateres, efterhånden som ny viden fremkommer.