Kammermusik

Ord for størrelsen af grupper

Disse ord bruges til at vise, hvor mange personer der spiller. De kan også bruges om grupper af sangere (vokalsolo, duet osv.):

• en solo er kun én spiller (eller sanger). Dette kaldes normalt ikke kammermusik.

• en duet eller duo er et stykke for to instrumenter. Ordet "duo" betyder normalt et stykke, hvor de to dele er lige vigtige. Violinsonater, fløjtesonater osv. har normalt klaverakkompagnement, men kaldes normalt ikke "duetter". Klaverduetter er for to spillere ved ét klaver.

• en trio er et stykke for tre instrumenter. Klavertrioer er stykker for klaver, violin og cello. Nogle gange kan trioer kaldes efter et af instrumenterne, f.eks: Brahms' "Horntrio" er for valdhorn, violin og klaver, ikke for tre horn!

• en kvartet er et stykke for fire instrumenter. Strygekvartetter er den mest populære form for kammermusik. De er for to violiner, bratsch og cello. En klaverkvartet er for klaver, violin, bratsch og cello.

• en kvintet er et stykke for fem instrumenter. En strygekvintet kan være for to violiner, to bratscher og cello (f.eks. Mozarts strygekvintetter), eller den kan være for to violiner, bratscher og to celloer (f.eks. Schuberts kvintet). En klaverkvintet er for klaver og strygekvartet (Schuberts ørredkvintet er dog usædvanlig: den er for klaver, violin, bratsch, cello og kontrabas).

• en sekstet er et stykke for seks instrumenter. Stryge-sextetter er normalt for to violiner, to bratscher og to celloer. Poulencs sekstet er for klaver og fem blæseinstrumenter.

• en septet er ret usædvanlig og kunne være for en hvilken som helst kombination af instrumenter. Beethoven, Saint-Saëns og Ravel skrev alle septetter, men for forskellige kombinationer.

• en oktet er for otte instrumenter. Schuberts oktet er for klarinet, horn, fagot, strygekvartet og kontrabas. Mendelssohns oktet er for to strygekvartetter.

• en nonet er ret sjælden. Louis Spohr skrev en nonet for violin, bratsch, cello, kontrabas, fløjte, obo, klarinet, fagot og valdhorn.

Historie

Kammermusik for instrumenter blev populær som noget andet end store orkestre. Orkestret udviklede sig i det 17. århundrede, og det samme gjorde kammermusikken. Komponister skrev triosonater, som var for to høje instrumenter (f.eks. to violiner) og et continuoakkompagnement (normalt cembalo og cello). Arcangelo Corelli og Johann Sebastian Bach skrev mange triosonater.

Joseph Haydn skrev masser af strygekvartetter. Han gjorde denne kombination populær. Mozart og Beethoven skrev også nogle meget gode strygekvartetter. De sidste, som Beethoven skrev, var meget vanskelige at spille og forstå, men komponister fra det 19. århundrede som Schubert, Schumann, Mendelssohn og Brahms blev inspireret af dem. I det 20. århundrede blev nogle af de bedste strygekvartetter skrevet af Bartók og Sjostakovitj.

Spille kammermusik

Det er meget sjovt at spille kammermusik, fordi hver enkelt spiller er en individuel person. Det er som at føre en samtale i musik. Der er ingen dirigent, så hver musiker skal lytte nøje til de andre og lære at spille sammen som et lille hold. Musikerne kan også høre deres eget spil bedre end i et orkester. Nogle nulevende komponister har skrevet en masse musik til unge spillere, der ikke er særlig avancerede. Nogle af Mozarts tidligere strygekvartetter er ikke alt for svære og er en glimrende introduktion til kammermusikspil.