Johannes Brahms | berømt tysk komponist

Hans liv

Tidlige år

Brahms blev født i Tyskland. Hans far var kontrabassist i Hamborgs byorkester. Han gav sandsynligvis den unge dreng sin første musikundervisning. Han lærte snart klaver hos en lærer ved navn Otto Cossel. Da Brahms spillede i en offentlig koncert i 1843, bad en amerikansk agent ham om at komme på turné i Amerika, men hans lærer indså, at han var for ung. Han sagde, at Johannes skulle studere hos Eduard Marxsen, en kendt lærer i Hamborg. I 1848 spillede han klaverkoncerter. Han begyndte også at komponere, og han sendte nogle af sine kompositioner til Robert Schumann for at bede ham om råd. Schumann sendte pakken uåbnet tilbage.

På dette tidspunkt var der mange ungarske musikere i Hamborg. Brahms kunne lide deres folkemusik med dens usædvanlige rytmer, små trioletfigurer og sans for rubato. Den skulle komme til at påvirke hans egen kompositionsstil. En af ungarerne hed Remenyi. Han spillede violin, og Brahms ledsagede ham ofte ved koncerter. De tog på turné sammen og mødte berømte mennesker som komponisten Franz Liszt og violinisten Joseph Joachim, som blev en nær ven af Brahms i mange år. Joachim bad Brahms om at besøge Schumann og hans kone Clara i Düsseldorf. Schumann kunne lide Brahms og kunne se, at han ville blive en stor komponist, så han skrev en artikel om ham i sit musiktidsskrift. Artiklen havde titlen: Neue Bahnen (Nye veje). Schumann viste sig at have ret: Brahms blev en berømt komponist og fandt "nye veje" (nye måder at komponere på). Brahms forblev en meget nær ven af Schumann. Da Schumann fik et nervøst sammenbrud, tog Brahms hele vejen til Düsseldorf for at besøge ham. Brahms forelskede sig hurtigt i Clara, som var 14 år ældre end ham selv. Han fortsatte med at være forelsket i hende efter Robert Schumanns død, og de havde et tæt forhold, selv om Brahms blev interesseret i andre kvinder og kortvarigt var forlovet. Han blev dog aldrig gift.

Tidlig karriere i Hamburg

I 1859 bosatte Brahms sig i Hamborg. Han grundlagde et kvindekor og skrev og arrangerede en masse musik for dem. Hans første klaverkoncert blev en stor succes i Hannover og Hamburg, men ikke i Leipzig, hvor mange foretrak Liszts vildt romantiske musik, som var helt anderledes end Brahms' stil, der var baseret på den klassiske musikstil. Brahms besluttede sig for at tage til Wien. Der skulle han blive resten af sit liv.

De første år i Wien

I Wien fik han hurtigt mange venner, som kunne lide hans musik. I en kort periode var han leder af et kor kaldet Wiener Singakademie, som sang nogle af hans kompositioner. Han mødte Wagner. Wagner var bange for, at Brahms ville begynde at skrive operaer, som ville blive mere berømte end hans egne. Så Wagner skrev en artikel, hvori han skrev, at Brahms var en meget dårlig dirigent. Wagner havde gjort sig selv til Brahms' fjende, som alligevel aldrig skrev nogen operaer.

I 1870 blev Brahms leder af en koncertrække kaldet Vienna Gesellschaftskonzerte. Han blev mere og mere berømt som komponist, men han var aldrig særlig god til at dirigere, og i 1875 overtog en dirigent ved navn Hans Richter ledelsen af koncerterne. I disse år færdiggjorde han et af sine største værker: Ein deutsches Requiem (Et tysk Requiem) og et af sine mest populære værker: Variationer over Sankt Antonius-koralen (nogle gange fejlagtigt kendt som Variationer over et tema af Haydn).

År af berømmelse

Endelig, i 1876, lod han sin første symfoni blive opført. Den var ikke særlig vellykket i begyndelsen, men i Wien kunne publikum lide den. Han begyndte at komponere mange af sine største værker og modtog mange hædersbevisninger fra universiteterne. Om vinteren gav han koncerter, og om sommeren brugte han sin tid på at komponere. Han skrev sin sidste symfoni (fjerde symfoni) i 1885 og dirigerede den og tog på turné med orkestret gennem Tyskland og Holland.

Fra 1889 tilbragte Brahms hver sommer i Ischl, hvor han havde mange venner. I 1890 havde han besluttet at holde op med at komponere, selv om han stadig skrev fire smukke værker for klarinet efter at have mødt klarinettisten Richard Mühlfeld. I 1896 skrev han Fire alvorlige sange, som sandsynligvis var inspireret af Clara Schumanns sørgelige død. Året efter døde Brahms af kræft i Wien. Hans far var død af den samme sygdom.

Hans musik

Brahms skrev en stor mængde vokalmusik. Det største af disse værker er det tyske Requiem. Der var mange værker for kor og en stor samling af sange med klaverakkompagnement (Lieder). Han skrev en masse klavermusik, som omfatter sonater og mange kortere stykker som f.eks. fantasier, rapsodier, ballader, intermezzoer, capricci og romancer. Hans kammermusik omfatter strygekvartetter, kvintetter og sekstetter samt klavertrioer, -kvartetter og en klaverkvintet. Han skrev fire symfonier og fire koncerter: to for klaver, en for violin og en for violin og cello (dobbeltkoncerten). Det tyske Requiem er hans største vokalværk.

Brahms var også meget interesseret i gammel musik og hjalp med at redigere musik af François Couperin samt musik af hans ven Robert Schumann. Til at skrive sin musik brugte Brahms for det meste tyske og wieneriske klaverer. Han ejede et Conrad Graf klaver, som han fik af Clara Schumann i 1856. Senere i livet spillede han for det meste på et Streicher-piano. Brahms beholdt dette klaver i sit hus indtil sin død.