Fiddle (fiolin i folkemusik): definition, teknik og historisk udvikling

Fiddle (fiolin i folkemusik): definition, teknik og historisk udvikling — opdag traditioner, spilleteknikker, alternative stemninger og instrumentets rejse gennem tiden.

Ordet fiddle henviser til en violin, når det bruges i folkemusik. Mange mennesker bruger det også blot som et sjovt ord for "violin". En person, der spiller violin, er en "violinist". Buen kaldes nogle gange for en "violinpind". Fiddle-spil eller fiddling er en stilart inden for folkemusikken, der dækker mange regionale udtryk — fra irsk og skotsk fiddling til skandinavisk, central- og østeuropæisk, amerikansk "old-time" og bluegrass samt cajun- og bretonsk tradition.

Historisk udvikling

Ordet fiddle bruges også om instrumenter fra flere hundrede år siden, som udviklede sig til violinen. Disse instrumenter varierede meget fra land til land og fra tid til anden. De var af forskellige former og størrelser og havde endda mange forskellige navne. Ofte blev de holdt mod brystet i stedet for at være gemt under hagen. I middelalderen blev en lille, smal violin, kaldet et kit, ofte brugt af dansemestrene. Den var lille nok til at kunne ligge i en lomme. I Sydøsteuropa fandtes der endda en violin med en mave (forsiden af instrumentet) lavet af skind. Fiolstrenge var normalt lavet af tarm.

I takt med instrumentbygningens udvikling blev violinen standardiseret i renæssancen og barokken, men folkemusikkens fiddles beholdt ofte ældre former og lokale særtræk. I nogle områder opstod særlige varianter, fx den norske Hardanger-fiddle (Hardingfele) med sympatiske strenge, ornamenter og mørkere klang — et godt eksempel på, hvordan folkemusikinstrumentet udviklede særpræg efter lokalt musikalsk behov.

Bygning og udstyr

Mange fiddles ligner klassiske violiner i opbygning, men der er nogle typiske forskelle. Mange violiner har broer, der er fladere på toppen end broerne på klassiske violiner. De fladere broer gør det lettere at spille akkorder og at bøje hurtigt fra den ene streng til den anden. Moderne fiddles kan have stål- eller syntetiske strenge i stedet for de gamle tarmsener, hvilket giver større stabilitet i stemningen og ofte en klarere tone.

En række fiddles har særlige træk som ekstra resonansstrenge (sympatiske strenge), forskelligt indrettede grebbrætter og dekorative udskæringer. Nogle spillemænd foretrækker at undlade hagen eller bruge en kortere kinrest, fordi folkemusikken ofte kræver fleksible bevægelser og dansesituationer.

Stemning og spilleteknikker

Strengene kan stemmes på forskellige måder. En spiller kan endda ændre stemningen for at spille forskellige musikstykker. Andre stemninger end den almindelige G-D-A-E-stemning, f.eks. G-D-G-D eller A-E-A-E, er almindelige. En, to eller tre af strengene kan være blevet brugt til en drone (kontinuerlig tone), mens man spiller melodien på den eller de øverste strenge.

Teknikker i fiddling omfatter hurtige dobbelttoner (double stops), akkorder, strengebøjninger, ornamentik som triller, slide, cuts (små afbrydelser) og rytmiske bowing-mønstre. Mange traditioner har særlige ornamenter: irsk fiddling bruger fx rolls og bowed triplets; skandinavisk spil inkluderer særlige rytmiske figurer som polska-rytmer; og amerikansk old-time lægger vægt på drivende rytme til dans (reels, jigs, polkas, hornpipes, mazurkas osv.).

Buerne kan også variere: De fleste violinister bruger buer, som er de samme som violinbuer, men i nogle lande som Ungarn bruger de kortere og tungere buer med hestehår, der er bundet om frøen (buens hæl). Med denne type bue strammer spilleren håret ved at klemme det sammen, mens han spiller. I nogle traditioner bruges andre greb og armbevægelser end i klassisk spil, hvilket giver særlig artikulation og drive.

Undervisning, overlevering og social rolle

Mange violinister har ikke modtaget klassisk undervisning, men har lært det ved at lytte til andre violinister og kopiere dem. Den musik, de spiller, er ofte dansemusik. Det klassiske violinspil udviklede sig ud fra det landlige violinspil. De fleste violinister bruger buer, som er de samme som violinbuer, men i nogle lande som Ungarn bruger de kortere og tungere buer med hestehår, der er bundet om frøen (buens hæl). Med denne type bue strammer spilleren håret ved at klemme det sammen, mens han spiller.

Der blev spillet på violin af folk fra alle samfundslag: fra adelige folk til simple bønder. Mange af dem var spillemænd, som underholdt vigtige personer. Nogle af dem kunne måske læse noder, men mange lærte det ved at kopiere andre spillere og lære musikken udenad. Ved vigtige fester spillede spillemændene måske musik, mens de gik op til det høje bord, når maden blev bragt ind. De spillede som ledsagelse til dansere og sangere og endda til akrobater. Vi kan se på gamle malerier, at de undertiden spillede sammen med andre instrumenter som trompeter, trommer eller slagtøj. Vi kender ikke den musik, de spillede, fordi den aldrig blev skrevet ned, men nogle af de melodier, vi stadig hører i dag, kan stamme fra disse gamle melodier, da nogle mennesker stadig lærer melodier efter gehør, fra folk, der lærte dem efter gehør osv. Nogle amerikanske "old-time"-melodier og nogle bretonske melodier kan f.eks. være kommet til os på denne måde.

I dag findes både mundtlig overlevering og formel undervisning i fiddle-stilarter. Mange lærere kombinerer ørelæring med nodetavler, videoer og masterclasses. Fiddle-musik lever stærkt videre i fællesskaber, ved danseaftener, bryllupper, festivaler og konkurrencer, hvor teknikker og repertoire videreføres og fornyes.

Moderne brug og genrer

Fiddle spiller en central rolle i folkemusiksscener verden over og bruges både traditionelt og i krydsfelter med jazz, rock, klassisk og verdensmusik. I nogle sammenhænge skelner man mellem "violin" og "fiddle" for at markere forskel i stil og repertoire: "violin" for klassisk kontekst, "fiddle" for folkelig og danseladet musik.

Fiddletraditionerne er levende og i konstant forandring. Nye spillere kombinerer gamle melodier med moderne harmonier og rytmer, hvilket gør fiddling til et fleksibelt og vedkommende felt i nutidens musikliv.

Tips til begyndere

• Begynd med at lytte og afspille simple melodier efter gehør — ørelæring er kernen i mange traditioner.
• Spil sammen med andre for at træne rytme og akkompagnement; dansere er fremragende lærere i timing.
• Prøv forskellige stemninger (cross-tuning) for at finde nye klange og lettere akkorder til bestemte stykker.
• Undersøg lokale stilarter: ornamentik og bowing-mønstre varierer meget mellem fx irsk, skotsk, norsk og amerikansk fiddling.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en violin?

Spørgsmål: Hvordan har instrumentet ændret sig med tiden?

Spørgsmål: Hvilken type strenge bruges der på en violin?

Spørgsmål: Hvordan lærer man at spille violin?

Spørgsmål: Hvilken type buer bruger de fleste violinister?

Spørgsmål: Hvem spillede typisk på disse instrumenter?

Spørgsmål: Hvor kommer det klassiske violinspil fra?

Søg efter bogstav