Bro på strengeinstrumenter - funktion, typer og opbygning

For andre betydninger, se Bridge (flertydig).

En bro på et strygeinstrument er noget, der står på instrumentets krop og støtter strengene. Den sender strengernes vibrationer videre til hoveddelen af instrumentet, så lyden kan høres. Broen er altså et vigtigt mellemled mellem streng og resonanskasse; dens form, materiale og placering påvirker både klangstyrke, klangfarve og intonation.

Broen i violinfamilien

Broen på et instrument i violinfamilien (violin, bratsch, cello og kontrabas) kan ses meget tydeligt. Det er et stykke hårdt træ, der er formet som en bro. Toppen er som en bue i form, fordi spilleren skal kunne spille på én streng ad gangen. Broens fødder skal være formet til at passe på instrumentets forside ("maven"), som er buet. Broen er ikke fastgjort til instrumentet: den holdes kun oppe på grund af strengenes spænding (stramhed). Stolpen, som er en lille træsøjle inde i kroppen, holdes også oppe af strengene og broens spænding. Den del af strengen, der vibrerer og giver tonen, er den del mellem broen og toppen af gribebrættet (eller den del mellem broen og det sted, hvor spilleren sætter sin finger). Den anden ende af strengen er fastgjort til en halepind.

Udover at overføre vibrationer fungerer broen i violinfamilien som bærer for strengernes korrekte højde ("action") og som præcis reference for strengenes skalalængde, hvilket har direkte betydning for intonationen. Bag broen sidder også vigtige interne komponenter som stolpen (lydstop), og indvendige elementer som bashøjlen (bass bar) hjælper med at styre hvordan vibrationerne fordeles i instrumentets topplade.

Andre instrumenttyper

På en banjo fungerer broen på samme måde, men på en guitar er broen fastgjort til instrumentet, og strengene er fastgjort til broen. På banjoer er broen ofte en flydende, udskåret del (ofte af ahorn med en ebony-top) som ligger på den stramme membran og overfører strengvibrationer til klangskiven.

Der findes endda instrumenter med bevægelige broer, som f.eks. den japanske koto, der har en separat bro til hver streng. Mange traditionelle asiatiske instrumenter og nogle folkemusikinstrumenter bruger flyttelige broer for hurtigt at kunne justere intonation og temperering.

Typer af broer

• Flydende broer — Ikke limet fast; typisk for violiner, cello, kontrabas og banjo. Fordel: nemme at udskifte og justere; ulempe: kan falde eller flytte sig, hvis strengene afmonteres.
• Fastgjorte broer — Limet eller skruet på plads; almindeligt på klassiske og stålstrengede guitarer (fx tie-block eller pin-bridge) og mange elguitarer. De kan give større stabilitet i intonation og strenghøjde.
• Tremolo- og vibrato-systemer — På elguitarer findes komplekse broer med bevægelige dele (f.eks. fuld tremolo, Floyd Rose), som tillader tonevariation ved at ændre strengspændingen midlertidigt.
• Kompenserede og justerbare sadler — Mange moderne broer (især på akustiske og elektriske guitarer) har justerbare sadler, som hjælper med at finindstille intonation for hver streng.

Materialer og opbygning

Broens materiale og konstruktion påvirker klangen. Typiske materialer:

• Hårdt træ (fx ahorn) — almindeligt i violinfamilien.
• Rosewood, ebony eller mahogni — ofte brugt til guitarbroer.
• Bensadel eller syntetisk sadel (plast, Tusq) — overfører vibration og tåler slid fra strenge.
• Metaldele — findes i elguitarers saddles og tremolosystemer.

Broens højde, topens radius (for at matche gribebrættet), og strengernes kontaktpunkter (små riller eller saddles) er vigtige for både spillbarhed og tone. I violiner skærer en lutier broen ud med præcis profil og vægt for at balancere projektet og resonansen.

Justering og vedligeholdelse

Rigtig tilpasning af broen kræver ofte en fagperson (lutier eller instrumentbygger). Vigtigt at være opmærksom på:

• Tjek for slitage: Når strengene har lavet dybe riller i sadlen eller toppen af broen, bør delen udskiftes for at undgå brud eller dårlig intonation.
• Placering: På strygeinstrumenter er broens placering meget kritisk for intonation — den flyttes kun i små, præcise trin.
• Fugt og temperatur: Træbroer kan ændre form eller sætte sig i fugtige eller meget tørre omgivelser; opbevar instrumentet i passende klima og kontroller broens pasform regelmæssigt.
• Undgå at lime flydende broer (f.eks. violinbroer) fast — de er designet til at være flytbare, så man let kan justere en stolpe eller udskifte broen uden at skade instrumentet.
• Tag instrumentet til en fagperson ved større problemer: korrekt udskæring, omplacering af stolpe eller reparation af topplade bør ikke foretages af uerfarne.

Betydning for lyd og spilbarhed

Broen er ikke bare en mekanisk understøtning — den former instrumentets klang. Mindre ændringer i broens højde, vægt, materiale eller placering kan gøre tonen mørkere eller skarpere, forøge eller formindske sustain, og ændre dynamik og respons. Derfor arbejder lutieres og musikere ofte målrettet med brovalget og -justeringen for at opnå ønsket lyd.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en bro på et strygeinstrument?

Spørgsmål: Hvordan ser den ud?

Spørgsmål: Er den fastgjort til et instrument?

Spørgsmål: Hvor kommer lyden fra?

Spørgsmål: Hvordan bruger andre instrumenter som f.eks. banjoer broer?

Spørgsmål: Findes der instrumenter med bevægelige broer?

Søg efter bogstav