Antonín Dvořák

Livet

Unge

Dvořák blev født i en landsby nær Prag i Tjekkoslovakiet. I dag er Prag hovedstaden i Tjekkiet, men dengang var det en del af det østrigske kejserrige. Hans far var slagter og kroejer. Han spillede også på cither og komponerede nogle få enkle danse.

Den unge Antonín begyndte at få violinundervisning hos landsbyens skolemester. Snart spillede han violin i sin fars kro, i de lokale kirker og i landsbyens orkester. Lige før sin 12-års fødselsdag forlod han skolen og begyndte at lære at blive slagter. Et år senere forlod han hjemmet for at gå i skole i Zlonice. Han lærte en masse om musik der, og han lærte også tysk. Hans lærer overbeviste Dvořáks forældre om, at han skulle have en musikalsk karriere, så de sendte ham til at studere musik i Prag på orgelskolen. Han fortsatte med at lære tysk, og han blev en god bratschist og spillede til koncerter og i Statstheatret, når de havde brug for et stort orkester til Wagners operaer Lohengrin og Tannhäuser.

Tidlig karriere

Da Dvořák var færdig med sine studier, fik han sit første job som musiker i et band på restauranter og til baller. Det var en tid, hvor der pludselig opstod en stor interesse for national kultur i Bøhmen. Det blev tilladt at opføre skuespil og operaer på tjekkisk sprog. Det band, han spillede med, blev en del af det provisoriske bøhmiske teaterorkester, som fra 1866 blev dirigeret af Bedřich Smetana. Dvořák var solobratschist i orkestret. Han tjente ekstra penge ved at undervise, og han begyndte at komponere.

I 1871 forlod han orkestret, så han kunne bruge mere tid på at komponere. I flere år måtte han dog stadig undervise for at tjene penge nok til at leve. Han skrev en kantate The arvinger of the White Mountain, som blev en stor succes. I 1874 skrev han en opera King and Charcoal Burner, men operahuset ville ikke have den. Dette fik Dvořák til at indse, at han måtte være mere selvkritisk. Han ødelagde en masse af sine kompositioner, som han ikke mente var hans bedste værker. Han besluttede sig for, at han ikke måtte komponere som Wagner, men at han måtte finde sin egen stil i kompositionen.

I 1873 blev han gift. Han fik job som kirkeorganist. Hans tredje symfoni blev opført ved en koncert under ledelse af Smetana. Dvořák omskrev sin opera Konge og kulbrænder med helt anden musik. Den blev opført i 1874. Han komponerede en masse mere musik.

År af berømmelse

I 1877 fik han et brev fra Hanslick om, at han havde vundet en pris på 600 gulden, og at den store komponist Johannes Brahms var interesseret i hans musik. Hans musik begyndte at blive udgivet af Simrock, et velkendt tysk musikforlag, og hans musik blev opført i mange lande, selv så langt væk som New York. Hans berømmelse bredte sig. Selv hans operaer blev opført i udlandet. Dimitrij havde særlig stor succes. Brahms var en god ven og hjalp ham meget. Brahms og Hanslick forsøgte at overtale ham til at flytte til Wien, fordi det var en stor musikalsk by, men Dvořák ønskede at blive i sit eget land.

Dvořáks Slaviske danse blev udgivet i 1878 og har altid været meget populære. Dirigenten Hans Richter dirigerede den slaviske rapsodi nr. 3 i Wien. Hans Stabat Mater (1880) blev opført i udlandet, og Dvořák blev inviteret til at besøge England i 1884. Han blev meget populær i England og rejste dertil mange gange. De engelske kor kunne lide at synge hans korværker. Hans Requiem-messe blev uropført i Birmingham på Triennial Music Festival. Han fik en æresgrad fra Cambridge University. Tchaikovsky inviterede ham til Rusland i 1890.

Amerika (1892-1895)

Fra 1892 til 1895 var Dvořák direktør for National Conservatory of Music i New York City. Han tjente en masse penge: 15.000 dollars om året. Dvořák var interesseret i de sorte amerikaneres musik. Han mødte den studerende Harry T. Burleigh, en af de tidligste afroamerikanske komponister, som introducerede ham til traditionelle amerikanske spirituals.

I vinteren og foråret 1893, mens han var i New York, skrev Dvořák sit mest populære værk, symfoni nr. 9, "Fra den nye verden". Sommeren 1893 tilbragte han sammen med sin familie i det tjekkisksprogede samfund i Spillville, Iowa, hvor nogle af hans fætre boede. Han komponerede også kammermusik der, bl.a. en strygekvartet i F, der er kendt som den "amerikanske", og en sonatine for violin og klaver.

I 1895 skrev Dvořák sin Cellokoncert i h-mol, som skulle blive et af hans mest populære værker. Han ønskede imidlertid at vende tilbage til sit eget land. Han fik heller ikke udbetalt hele sin løn. Han hørte, at han var blevet udnævnt til æresmedlem af Gesellschaft der Musikfreunde i Wien. Han besluttede sig for at vende tilbage til Bøhmen og fortsætte sit job som professor i komposition ved konservatoriet i Prag.

Sidste år

I sine sidste år brugte Dvořák det meste af sin tid på at skrive operaer. Rusalka er særlig populær, især den berømte aria for sopranen Til månen. Operaen handler om et eventyr, og historien er baseret på Hans Andersons fortælling om Den lille havfrue. I 1896 besøgte han London for sidste gang for at høre den første opførelse af sin cellokoncert. I 1897 giftede hans datter sig med hans elev, komponisten Josef Suk.

Han døde i 1904 efter en kortvarig sygdom.

Hans musik

Dvořák skrev mange slags musik. Selv om han baserede sin stil på de klassiske former som Beethoven, viser de også indflydelse fra tjekkisk folkesang. Han levede på et tidspunkt, hvor nationalistiske følelser var meget stærke hos det tjekkiske folk. Smetana skrev musik, som var meget tjekkisk i sin karakter. Dvořák lærte af Smetanas musik, men efterlignede aldrig hans stil. Kun fem af hans ni symfonier blev kendt i hans levetid. Da de fire andre blev opdaget og udgivet i 1960'erne, blev alle symfonierne omnummereret. De tre sidste symfonier, nummer 7, 8 og 9 (som tidligere hed nummer 2, 4 og 5) er de mest spillede symfonier. Den niende symfoni: Fra den nye verden er en af de mest populære symfonier, der nogensinde er skrevet. De to sæt slaviske danse er meget kendte. De spilles ofte som klaverduet. Han skrev koncerter for violin, cello og klaver. Dvořák skrev mange operaer (hvoraf den mest kendte er Rusalka), kammermusik (herunder en række strygekvartetter og kvintetter), sange, kormusik og klavermusik.

Bøger om Dvořák

Slavisk rapsodi: Antonín Dvořáks liv, af Barthold Fles