Sjæl: Betydning, religioners syn, genfødsel og videnskab

Sjælens betydning: religiøse perspektiver, reinkarnation, opstandelse og videnskabens syn — en oversigt over tro, genfødsel og skeptiske forklaringer.

Mange filosofier og religioner siger, at en sjæl er den del af et levende menneske, som er overnaturlig og lever efter døden. Det siges normalt, at den er udødelig. Den kan ikke opdages af videnskaben, fordi den ikke kan testes på nogen kontrolleret måde. Der findes mange forskellige meninger om, hvad der sker med den personlige erfaring efter døden.

Reinkarnation er en tro på, at efter kroppens død vil sjælen blive genfødt i en anden krop. Den er vigtig for hinduismen. Buddhister opfatter ideen om en evig sjæl og ideen om simpel udslettelse som en illusion; de siger, at der ikke findes noget uforanderligt, permanent selv, sjæl eller essens i fænomenerne. Buddhister tror på transmigration eller genfødsel i samsara eller andre eksistensplaner, baseret på hvordan de forstår kamma (Pāli; karma på sanskrit) og nibbana (nirvana på sanskrit) for de oplyste.

Opstandelse er den kristne tro på, at en sjæl vender tilbage i det samme legeme. I de fleste kristne trosretninger blev dette realiseret i Jesus Kristus, men det er også et løfte for alle sjæle; se himmel, helvede og den endelige dom.

De fleste ateister siger, at der ikke findes nogen sjæl, og at kroppen er den eneste del af et menneske.

Udvidet forklaring: Hvad menes med "sjæl"?

Begrebet sjæl bruges ofte til at beskrive det, mange oplever som personens indre kerne: bevidsthed, følelser, erindring, moral og identitet. I nogle traditioner er sjælen et separat væsen, der kan eksistere uafhængigt af kroppen; i andre er "sjæl" et udtryk for den samlede mentale og sociale funktion, som ikke nødvendigvis er adskilt fra den fysiske hjerne.

Religiøse synspunkter — kort oversigt

• Hinduisme: Tror ofte på en uforanderlig atman (sjæl) som reinkarneres, påvirket af karma. Målet er moksha, frigørelse fra genfødslens kredsløb.
• Buddhisme: Afviser et permanent selv (anatman). Genfødsel forstås som kontinuitet af karmiske processer snarere end en uforanderlig sjæl.
• Kristendom: Lærer om sjælens udødelighed og muligheden for opstandelse; forskellige traditioner tolker, om opstandelsen er fysisk, åndelig eller begge dele.
• Islam og jødedom: Begge anser mennesket for at have en sjæl (ofte kaldet rūḥ eller nefesh), og lægger vægt på moralsk ansvar, dom og efterliv.
• Indfødte og folkelige traditioner: Mange kulturer har syn på sjæle, ånder og forfædre, som er tæt knyttet til ritualer, helbredelse og social orden.

Filosofiske positioner

Der findes flere centrale filosofiske holdninger til sjælen og sind-krop-forholdet:

• Dualisme: Den klassiske dualisme (fx Descartes) mener, at sindet/sjælen er forskellig fra kroppen og kan eksistere adskilt.
• Materialisme/ fysisk monisme: Alt, inklusive bevidsthed, er resultat af fysiske processer i hjernen. Ingen separat sjæl antages.
• Property dualisme: Accepterer kun én form for substans (fysisk), men mener at mentale egenskaber er fundamentalt forskellige fra fysiske egenskaber.
• Funktionalisme: Identificerer sindet med funktioner eller processer; "sjæl" er et begreb for visse funktionelle tilstande.

Videnskabelig forskning og kritik

Moderne videnskab undersøger bevidsthed og personlighed gennem neurovidenskab, psykologi og kognitionsforskning. Nogle vigtige punkter:

• Observationer af hjerneskade, sygdom og psykisk forandring viser, at personlighed og bevidsthed er tæt forbundet med hjernens struktur og funktion.
• Der er ingen reproducerbare videnskabelige beviser for en immateriel sjæl, der eksisterer uafhængigt af kroppen. Forsøg på at måle eller detektere en sjæl er ikke blevet succesfuldt dokumenteret under kontrollerede forhold.
• Nær-døden-oplevelser (NDEs), ud-af-kroppen-oplevelser og lignende fænomener rapporteres ofte, men kan i mange tilfælde forklares ved hjernens fysiologi (fx iltmangel, neurotransmittere, hjernens stress-respons). De tolkes forskelligt af forskere og troende.
• Parapsykologiske påstande om bevidsthed uden for hjernen er omstridte; metodiske problemer og manglende reproducerbarhed gør dem kontroversielle i den brede videnskabelige kreds.

Genfødsel, karma og personlig identitet

Troen på reinkarnation rejser filosofiske spørgsmål om, hvad det er, der genfødes:

• Hvis sjælen er uforanderlig, hvordan forklares ændringer i karakter og erindring fra liv til liv?
• Buddhismen løser dette ved at nægte et permanent selv; kontinuitet er procesbaseret (karmiske mønstre), ikke en identisk sjæl.
• Kritikere spørger, hvordan et moralsk ansvar kan hænge sammen med genfødsel, hvis hukommelse og personlig identitet ikke bevares.

Etniske, kulturelle og praktiske konsekvenser

Overbevisninger om sjælen påvirker alt fra begravelsesritualer til moral og politik. Eksempler:

• Holdninger til dødshjælp, organtransplantation og eutanasi kan afhænge af, om man tror sjælen forlader kroppen straks ved døden eller ikke.
• Ritualer for at ære forfædre eller sikre en god genfødsel er almindelige i mange samfund.
• Forestillinger om sjælen kan give trøst ved sorg og mening i livet for mange mennesker.

Afsluttende bemærkninger

Begrebet sjæl dækker en bred vifte af religiøse, filosofiske og kulturelle opfattelser. Mens nogle traditioner beskriver sjælen som udødelig og adskilt fra kroppen, ser andre den som en metafor for mentale processer. Videnskaben har hidtil ikke kunnet bevise eksistensen af en immateriel sjæl, men forskning i bevidsthed og hjernens funktion fortsætter og bidrager til forståelsen af, hvad vi i daglig tale kalder "sjælen". Spørgsmålet om sjælens natur forbliver både et personligt og komplekst emne, hvor tro, filosofi og videnskab mødes og undertiden står i spænding med hinanden.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en sjæl?

Q: Kan videnskaben opdage sjælen?

Q: Hvad er reinkarnation?

Q: Hvad tror buddhister om sjælen?

Q: Hvad er opstandelse?

Q: Hvem tror de kristne blev oprejst?

Q: Hvad tror ateister om sjælen?

Søg efter bogstav