Plejefamilie (fosterpleje) – definition, regler og forskelle på adoption
Plejefamilie forklaret: definition, juridiske regler, plejeforældres ansvar og forskelle til adoption. Få klar vejledning om rettigheder, varighed og støtte.
Plejefamilie er betegnelsen for, når et barn bor og passes af en familie, som ikke er dets egen. Barnet kan blive anbragt i en plejefamilie, fordi dets egne forældre midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at tage sig af det. Årsagerne kan være mange: Forældrene kan være alvorligt syge, have problemer med alkoholisme eller stofmisbrug, sidde i fængsel, eller barnet kan være udsat for vold eller andre forhold, der gør hjemmet usikkert. Formålet med anbringelsen er typisk at sikre barnets tryghed og trivsel samt give det mulighed for et mere normalt hverdagsliv i en andens hjem.
Juridisk grundlag og beslutning om anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, involverer det altid juridiske og administrative beslutninger. I nogle tilfælde giver forældrene samtykke til en frivillig anbringelse. I andre tilfælde træffer sociale myndigheder eller retten beslutning om anbringelse, hvis det vurderes at være nødvendigt for barnets tarv. Begrebet juridisk ansvar dækker, hvem der har rettigheder og pligter i forhold til barnets daglige omsorg og vigtige beslutninger.
Hvad betyder det at være plejeforælder?
Den person eller de personer, som barnet bor hos, kaldes plejeforældre. Plejeforældrene overtager praktisk set omsorgen for barnet og fungerer ofte "in loco parentis", hvilket betyder "i forældrenes sted" i hverdagen — fx omkring skole, sundhed og daglig omsorg. Det er vigtigt at understrege, at plejeforældre normalt ikke får de juridiske forældreborgerrettigheder, som biologiske forældre har; de kan ikke automatisk træffe alle retslige beslutninger uden samtykke eller bemyndigelse fra de relevante myndigheder.
Typer af plejefamilieordninger
- Midlertidig/aflastningspleje: Kortvarige anbringelser, fx i akut situation eller som aflastning for familien.
- Netværks- eller slægtspleje: Barnet placeres hos bedsteforældre, søskende eller andre familiemedlemmer, når det er muligt og hensigtsmæssigt.
- Længerevarende plejefamilie: En mere stabil, ofte flere års løsning, hvor målet kan være barnets trivsel i et fast hjem, mens forældrenes forhold Ændres.
- Bereds-/beredskabspleje: Hurtig, midlertidig løsning når barnets hjem pludselig ikke er sikkert.
Mål for anbringelsen og kontakt til biologisk familie
Mange anbringelser har som overordnet mål enten at skabe den nødvendige tryghed, så barnet senere kan vende tilbage til sine forældre, eller at give barnet et varigt og stabilt hjem, hvis tilbagevenden ikke vurderes mulig. I mange tilfælde arbejder myndigheder, plejefamilie og biologiske forældre sammen om støtte, behandling og kontakt, så relationer bevares eller forbedres, hvis det er til barnets bedste.
Økonomi, støtte og tilsyn
Plejeforældre modtager normalt økonomisk støtte fra det offentlige til at dække barnets daglige udgifter og eventuelle særlige behov. Der kan være tilskud til skole, fritidsaktiviteter og behandling. Plejefamilier tilbydes ofte oplæring, rådgivning og løbende støtte fra de sociale myndigheder, og der føres tilsyn med anbringelsen for at sikre barnets trivsel.
Forskellen på plejefamilie og adoption
Adoption er noget andet end plejefamilie. Ved adoption overføres de juridiske forældrerettigheder og -pligter permanent til adoptivforældrene – barnets juridiske forhold ændres, og det bliver en del af adoptivfamiliens slægtslinie. Plejefamilie betyder derimod typisk, at den biologiske forælder bevarer de juridiske rettigheder, medmindre disse fraviges ved en særskilt retlig afgørelse. Plejefamilier har derfor ikke samme permanente retlige status som adoptivforældre.
Forskellen på plejefamilie og plejehjem/institution
Plejehjem (eller døgninstitutioner og børnehjem) er en anden form for anbringelse end plejefamilie. I institutioner bor flere børn sammen og passes af personale i en mere institutionslignende ramme. Nogle samfund vælger at bruge familiebaserede løsninger frem for institutionelle, fordi en plejefamilie kan give mere individuel omsorg og et hjemligt miljø. Diskussionen om familiepleje versus institutioner er ofte både et socialt og politisk spørgsmål, mens de konkrete anbringelser også har juridiske aspekter.
Praktisk om vejledning og godkendelse
Folk, der ønsker at blive plejeforældre, skal typisk gennem en ansøgnings- og godkendelsesproces, som omfatter hjemmebesøg, samtaler og vurdering af egnethed. Formålet er at sikre, at barnet kommer til et trygt og stabilt hjem. Efter anbringelsen følger løbende opfølgning og samarbejde mellem plejefamilien og de sociale myndigheder.
Samlet set er plejefamilie en vigtig og ofte nødvendig løsning for børn, der ikke kan bo hos deres forældre. Hvilken form for anbringelse og hvilke juridiske rammer der gælder, varierer mellem lande og sager, men fællesnævneren er, at barnets tarv skal være i centrum.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er plejefamilie?
A: Plejepleje er, når et barn bor og passes af en familie, som ikke er dets egen, som regel fordi dets egne forældre ikke er i stand til at passe det.
Q: Hvad skal du gøre for at sikre, at dit plejebarn føler sig velkommen i sit nye hjem?
A: For at sikre, at dit plejebarn føler sig velkommen i sit nye hjem, skal du gøre mere end blot at åbne hoveddøren for det. At tage imod et plejebarn i dit hjem er som en balancegang.
Spørgsmål: Hvorfor bliver børn anbragt i plejefamilier?
A: Børn kan blive anbragt i plejefamilier af flere årsager. Forældrene kan være meget syge eller ude af stand til at styre deres eget liv, måske på grund af alkoholisme eller stofmisbrug. De kan være i fængsel, eller børnene kan være truet af vold i deres eget hjem. Børn anbringes i plejefamilier, så de er i sikkerhed og kan leve et mere normalt liv i en andens hjem.
Spørgsmål: Hvem tager sig af det anbragte barn i stedet for dets egne forældre?
A: Den person, der tager sig af det anbragte barn i stedet for dets egne forældre, kaldes en "plejeforælder".
Søge