OCD (Obsessiv-kompulsiv lidelse): definition, symptomer og behandling

Besættelser

En person med tvangstanker har påtrængende (uønskede) tanker, der kaldes tvangstanker. En uønsket tanke er en tvangstanke, der vil opstå mange gange, og er en tanke, som personen ikke ønsker at have. Det er normalt at have tvangstanker, men det, der ændrer sig, er, hvordan man reagerer på tankerne. Mennesker, der ikke har OCD, er i stand til at ignorere dårlige tanker og komme videre, og/eller sådanne tanker volder dem ikke megen uro eller angst. Mennesker, der har OCD, har meget svært ved at forsøge at ignorere disse tanker. Bare fordi nogen har påtrængende (uønskede) tanker betyder det dog ikke altid, at de har OCD, men det kan betyde, at de har noget andet. Andre hjernebaserede lidelser, der kan resultere i påtrængende tanker, omfatter bl.a. bipolar lidelse, depression, kropsdysmorfisk lidelse og undertiden ADHD (Attention-deficit hyperactivity disorder).

Forskellige mennesker vil have forskellige tvangstanker. Nogle mennesker har tvangstanker om, at Gud, Djævelen eller en anden religiøs figur kan skade dem eller en person, de elsker. Andre mennesker har tvangstanker om sex. De kan tænke på ting som at kysse, have sex med eller røre ved folk omkring dem. Mennesker med OCD kan være bekymrede for, at de vil handle på disse tanker.

Nogle mennesker har tvangstanker uden tvangstanker. Dette kaldes "primært tvangsmæssig OCD" eller "ren OCD". Man mener, at op til halvdelen af alle mennesker med tvangstanker har primært tvangsmæssig OCD. Personer med primært tvangsmæssig OCD kan have en tredje type tvangstanker; det er aggressive tanker. Personer med aggressive tanker kan have tvangstanker om at skade eller dræbe sig selv eller mennesker omkring dem. I stedet for at udføre tvangstanker kan personer med primært tvangsmæssig OCD udføre tvangstanker i deres sind eller undgå de ting og steder, der forårsager tvangstankerne.

Tvangshandlinger

Mange mennesker med tvangstanker handler på en bestemt måde for at stoppe den tvangstanke. Disse specifikke handlinger er kendt som tvangstanker. For en person med tvangstanker er disse tvangshandlinger en måde at stoppe den tvangstanke på. De tror måske også, at de ved at udføre tvangen vil forhindre, at der sker noget dårligt for dem eller for nogen, de holder af.

Mange tvangstanker ligner kropslige tics, og op til 40 % af personer med tvangstanker har en tic-forstyrrelse. Nogle eksempler på tvang omfatter:

• De stoler på, at folk eller internettet som Wikipedia fortæller dem, at der ikke er noget galt med dem igen og igen
• Håndvask
• Rengøring af sig selv eller ting omkring dem
• Gør noget (f.eks. tænde og slukke lyset) et bestemt antal gange
• Placering af genstande i bestemte rækkefølger
• Tælle til et bestemt tal mange gange
• Kontrol af, at de har udført en handling, normalt et bestemt antal gange

Mange mennesker tror fejlagtigt, at OCD kun handler om organisering eller rengøring, men det er mere end blot disse to ting. For eksempel er en person, der har overdreven frygt for at skuffe Gud, frygt for at komme i helvede ved døden eller for at begå synder, skrupelløs, hvilket er OCD baseret på religion. Tvangshandlinger hos en person, der er samvittighedsfuld, omfatter overdreven bøn, overdrevne ture til deres kirke, stille deres præst det samme spørgsmål, om det, de har gjort, er en synd, selv om de har fået at vide, at det ikke er det osv.

Mennesker med tvangstanker ved normalt godt, at deres tvangstanker ikke giver mening, men de gør dem alligevel for at stoppe følelsen af panik eller angst. Mennesker med tvangstanker kan udføre deres tvangstanker i timevis hver dag. Deres tvangstanker kan også skade dem, som f.eks. tvangsmæssig håndvask, der gør deres hænder røde og skåret.

Årsagen til tvangsforstyrrelser er ukendt. Der er tegn på, at generne spiller en stor rolle for udviklingen af lidelsen. Hvis forstyrrelsen starter i barndommen, er det mere sandsynligt, at andre familiemedlemmer vil have OCD, end hvis forstyrrelsen starter i voksenalderen. Man mener, at tvangstanker er et resultat af ting, som mennesker gjorde, da de udviklede sig. Stressfremkaldende begivenheder gør også OCD mere alvorlig.

Der er fire DSM-diagnosekriterier for tvangstanker:

1. Personen skal have tvangstanker, tvangstanker eller begge dele. I DSM defineres tvangstanker som tanker, der opstår flere gange, og som personen ikke ønsker. Personen skal forsøge at slippe af med tankerne. I DSM defineres tvangstanker som handlinger, der udføres flere gange på grund af en tvangstanke. Disse handlinger udføres for at reducere den stress, der er forårsaget af en tvangstanke.
2. Tvangstankerne eller tvangstankerne tager meget tid eller skaber mange problemer i personens liv.
3. Symptomerne er ikke forårsaget af et lægemiddel eller et andet medicinsk problem.
4. Problemerne er ikke tættere på de problemer, der skyldes andre psykiske lidelser som f.eks. en angstlidelse eller en kropsdysmorfisk lidelse.

Differentialdiagnose

Der findes en anden psykisk lidelse, der ligner obsessiv-kompulsiv lidelse, kaldet obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse eller OCPD. Forskellen mellem de to er, at personer med tvangstanker ved, at noget er galt, og at de bliver stressede på grund af deres tvangstanker. Personer med tvangspræget personlighedsforstyrrelse ved ikke, at noget er galt, og de kan lide deres tvangstanker og tvangstanker.

Terapi

Adfærdsterapi og kognitiv adfærdsterapi bruges til at hjælpe mennesker med tvangstanker. Terapien virker ved at få folk til at være på de steder, hvor de har deres tvangstanker. Derefter får man dem til ikke at gøre deres tvangstanker. Med tiden vænner personen sig til det sted eller de ting, der får dem til at have deres tvangstanker. Et eksempel på dette er en person, der er bange for snavs, der får snavs på hænderne uden at kunne vaske det af.

Medicinering

De lægemidler, der normalt anvendes, kaldes "selektive serotonin genoptagelseshæmmere" eller SSRI'er. Disse lægemidler virker ved at stoppe et kemikalie i hjernen, der kaldes serotonin, i at virke. Dette får de tvangstanker til at forekomme mindre. Hos voksne anvendes SSRI'er til personer med moderate eller alvorlige problemer. Hos børn anvendes SSRI'er efter eller sammen med terapi til personer med alvorlige problemer.

Hvis SSRI'er ikke virker, kan lægen give en person med tvangstanker antipsykotisk medicin. Læger kan bruge både medicin og rådgivning til dem med lidelsen, og de finder, at denne tilgang virker bedst.

Procedurer

Kirurgi kan bruges til at hjælpe folk, hvis andre behandlinger ikke virker. I USA opereres der ikke, medmindre medicin og behandling ikke har virket flere gange. I Det Forenede Kongerige kan man ikke operere, medmindre kognitiv adfærdsterapi ikke har virket.

Børn

Terapi kan bruges til at reducere tvangstankerne hos børn og unge voksne. Inddragelse af familien er meget vigtig i behandlingen af børn. Familien kan også give barnet positiv forstærkning for ikke at udføre sin tvangsadfærd.

I Europa fra det 14. til det 16. århundrede troede man, at folk, der havde tvangstanker, var besatte. Man behandlede disse mennesker ved at udføre nogle gange farlige eksorcismer for at fjerne djævelen eller den onde ånd fra personen. I 1910'erne sagde en læge ved navn Sigmund Freud, at tvangstanker skyldtes, at der var kamp i hovedet på en person. Han sagde, at disse kampe starter i barndommen, når en person får en "berøringsfobi", som kæmper mod den naturlige lyst til at røre ved ting.

Der er flere film og tv-serier, der viser mennesker med tvangstanker. Filmen The Aviator viser Howard Hughes' liv. Hughes var bange for bakterier, og hans tvangstanker og tvangstanker handlede om at holde bakterier væk. Den engelske fodboldspiller David Beckham har talt om sin tvangstanke. Tv-værterne Howie Mandel og Marc Summers har også talt om deres tvangstanker og tvangstanker.