Epigenetik | studiet af ændringer i genaktivitet, som ikke skyldes ændringer i DNA-sekvensen
Epigenetik er studiet af ændringer i genaktivitet, som ikke skyldes ændringer i DNA-sekvensen. Det er studiet af genekspression, dvs. den måde, hvorpå generne skaber deres fænotypiske virkninger.
Disse ændringer i genaktiviteten kan vare ved i resten af cellens liv. De kan vare ved i mange generationer af celler gennem celledelinger. Der sker dog ingen ændring i organismens underliggende DNA-sekvens. I stedet får ikke-arvelige faktorer organismens gener til at opføre sig (udtrykke sig) anderledes. Epigenetik fungerer ved hjælp af mekanismer som f.eks. DNA-methylering.
Epigenetiske faktorer kan vare ved helt op i voksenalderen.
Epigenetiske mekanismer
Definitioner
En generel definition er "studiet af... genaktivitet under udviklingen af komplekse organismer". Epigenetik kan således bruges til at beskrive alt andet end DNA-sekvensen, som påvirker en organismes udvikling.
En strengere eller snævrere definition er "studiet af mitotisk og/eller meiotisk arvelige ændringer i genfunktionen, som ikke kan forklares ved ændringer i DNA-sekvensen".
Udtrykket "epigenetik" er blevet brugt til at beskrive processer, som ikke er arvelige. Et eksempel er histonmodificering. Så nogle definitioner kræver ikke arvelighed. Adrian Bird definerede epigenetik som "den strukturelle tilpasning af kromosomale regioner med henblik på at registrere, signalere eller videreføre ændrede aktivitetstilstande". Denne definition omfatter DNA-reparation eller celledelingsfaser og stabile ændringer på tværs af cellegenerationer. Den udelukker andre former som f.eks. prioner, medmindre de påvirker kromosomernes funktion.
NIH Roadmap Epigenomics Project bruger denne definition: "I forbindelse med dette program henviser epigenetik både til arvelige ændringer i genaktivitet og -udtryk (i cellernes eller individernes afkom) og til stabile, langsigtede ændringer i en celles transkriptionspotentiale".
I 2008 blev der på et Cold Spring Harbor-møde fastlagt en konsensusdefinition af epigenetiske træk, nemlig "stabilt arvelig fænotype, der skyldes ændringer i et kromosom uden ændringer i DNA-sekvensen".
En noget forældet, men ellers pålidelig og læseværdig beretning er fra avisen The Guardian.
Trykning
Genomisk prægning betyder i denne sammenhæng, at et gen er mærket for hele individets levetid. Tagging er den grundlæggende operation, hvor cytosinaminosyrer får tilføjet en methylgruppe af enzymet DNA-methyltransferase. Dette ændrer genets funktion, så det (normalt) er mere gunstigt for individet. Normalt slukker det genet.
Generelt er fordelen ved dette at holde genproduktionen i den mest gunstige tilstand i det pågældende individs levetid.
Prægning giver anledning til meget medicinsk forskning i øjeblikket.
Pattedyr
Prægning synes først at have udviklet sig hos dyr for ca. 150 millioner år siden. Den synes i vid udstrækning at være begrænset til pattedyr. Den kan dog være opstået separat (og tidligere) hos planter.
Eksempler
Det bedste eksempel på epigenetiske ændringer i eukaryoter er celledifferentieringsprocessen. Under morfogenese bliver generaliserede stamceller til embryonets cellelinjer, som igen bliver fuldt differentierede celler. Med andre ord deler en enkelt befrugtet ægcelle - zygoten - sig og forandrer sig til alle de mange celletyper: neuroner, muskelceller, epitel, blodkar osv.
Efterhånden som embryoet udvikler sig, bliver nogle gener aktiveret, mens andre bliver slukket eller modereret. Denne proces kaldes genregulering. Der er mange molekyler inde i cellekernen, som gør arbejdet med at justere genernes output.
DNA og histoner udgør det, der kaldes kromatin. Epigenetiske ændringer i kromatinet kopieres under celledelingen. Dette giver en række celler, som alle er ens. Dette kaldes et væv.
Meiose annullerer epigenetiske ændringer og nulstiller genomet til dets grundtilstand, så processen fortsætter i hver ny generation. Der er nogle undtagelser fra denne regel, men ingen af disse undtagelser vedrører ændringer i DNA-baseparsekvenser.
Denne proces adskiller sig fra mutationer i DNA'et. Genetiske mutationer ændrer den primære DNA-sekvens, og mutationer kan forekomme i alle celler. Det er dog kun mutationer i celler, der er involveret i reproduktion, der kan påvirke afkommet.
Der er fundet former for genetisk prægning i planter og trådformede svampe.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er epigenetik?
A: Epigenetik er studiet af ændringer i genaktivitet, som ikke skyldes ændringer i DNA-sekvensen. Det er studiet af genekspression, eller hvordan generne fremkalder deres fænotypiske virkninger.
Spørgsmål: Hvor længe varer epigenetiske ændringer?
Svar: Epigenetiske ændringer kan forblive i resten af en celles liv og kan endda vare i mange generationer af celler gennem celledelinger.
Spørgsmål: Er der en ændring i den underliggende DNA-sekvens, når der sker epigenetik?
Svar: Nej, der sker ingen ændring i den underliggende DNA-sekvens i en organisme, når epigenetik forekommer. I stedet får ikke-arvelige faktorer generne til at opføre sig anderledes uden at ændre deres genetiske sammensætning.
Spørgsmål: Hvilke mekanismer bruger epigenetik til at virke?
Svar: Epigenetik fungerer ved hjælp af mekanismer som f.eks. DNA-methylering.
Spørgsmål: Fortsætter epigenetiske faktorer ind i voksenalderen?
Svar: Ja, epigenetiske faktorer kan fortsætte ind i voksenalderen.
Spørgsmål: Hvordan udtrykker gener sig forskelligt på grund af epigenetik? Svar: Gener udtrykker sig anderledes på grund af ikke-arvelige faktorer, som får dem til at opføre sig anderledes uden at ændre deres genetiske sammensætning.
Spørgsmål: Har hver organisme sit eget unikke sæt af epigenetiske processer?
A: Ja, hver organisme har sit eget unikke sæt af epigenetiske processer, der bestemmer, hvordan dens gener kommer til udtryk over tid og på tværs af generationer.
