Gift og giftstoffer: definition, forgiftning, typer, virkninger og modgift
Lær om gift og giftstoffer: definition, typer, forgiftningens symptomer, virkninger og effektive modgifter — vigtig viden for sikkerhed og førstehjælp.
Definition og eksponeringsveje
Giftstoffer er stoffer, der forårsager død eller skade, når de indtages af et levende væsen. De kan komme ind i kroppen ved at blive indtaget med mad eller drikke, optaget gennem huden, indåndet som gasser eller partikler, eller via injektion/bid. Skaden opstår ofte ved en kemisk reaktion i kroppen, som forstyrrer normale biologiske processer.
Det er vigtigt at forstå, at ethvert stof kan være giftigt i tilstrækkeligt store mængder. Den sygdomsfremkaldende eller dødelige effekt afhænger af den mængde, der optages, eksponeringsvejen og den udsatte persons alder, vægt og helbredstilstand.
Toksiner kontra giftstoffer
Inden for medicin og zoologi skelnes ofte mellem »toksiner« og »giftstoffer«: toksiner er produkter af biologiske processer, mens kemiske giftstoffer kan være syntetiske eller naturlige stoffer. I teksten ovenfor er der en pointe om, at giftstoffer kan være stoffer, som en organisme bruger til at skade andre arter. Mange dyr og planter bruger giftstoffer til jagt eller forsvar.
Eksempler: nogle svampe er giftige at spise, slanger og bier er giftige fordi de kan levere gift via bid eller brod. For nogle meget dødbringende bid findes der effektive modgiftmidler, som reducerer dødelighed og skader.
Dosis, virkning og eksempler
Ofte er det kun mængden af et stof, der gør forskellen. Som klassisk sagt: «Alle ting er giftige — det er dosis, der bestemmer, om noget er gift». Fx kan alkoholiske drikkevarer i moderate mængder give beruselse med aggressiv adfærd, taleproblemer og hukommelsestab. Ved meget højt indtag kan alkohol føre til bevidstløshed, åndedrætsdepression og chok. Samtidig anvendes alkohol i lavere koncentrationer som desinfektionsmiddel.
Et andet vigtigt begreb er forskellen mellem akut og kronisk forgiftning: akut forgiftning opstår hurtigt efter høje doser (fx kemikalieuheld), mens kronisk forgiftning følger ved langvarig lavdosiseksponering (fx visse kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet).
Symptomer på forgiftning
Symptomer afhænger af stoffet og eksponeringsmåden, men almindelige advarsler kan være:
- Kvalme, opkastning, mavesmerter
- Døsighed, svimmelhed, forvirring
- Åndedrætsbesvær, hoste eller hurtig vejrtrækning
- Brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser
- Kramper, bevidstløshed eller koma
- Hudirritation, blærer eller brandskader ved kontakt
Ved mistanke om forgiftning er hurtig handling vigtig. Kontakt alarmcentralen eller Giftlinien og vær klar med oplysninger om stoffet (hvis muligt), mængde, tidspunkt for eksponering og den eksponerede persons alder/vægt.
Modgifte og behandling
Nogle giftstoffer har specifikke modgifter, der kan bremse eller vende giftens virkninger. Modgiften kan i sig selv være giftig i store doser, men under lægeligt tilsyn bruges den i doser, hvor fordelene opvejer risiciene. Fx er atropin en kendt modgift mod visse nervegasser (som tabun og sarin) og mod nogle insektgifte. Atropin bruges også som medicin, og selvom høje doser er giftige, er det listet som et vigtigt lægemiddel af Verdenssundhedsorganisationen.
Andre eksempler på behandling:
- Aktivt kul til at binde visse indtagne giftstoffer i mave-tarm-kanalen (bruges kun efter lægelig anvisning).
- Naloxon som modgift ved opioidoverdosering.
- Pralidoxim (også kaldet 2-PAM) ved organofosfatforgiftning sammen med atropin.
- Understøttende behandling: ilt, væsketerapi, overvågning af vitale funktioner og symptomatisk behandling (fx krampekontrol).
Førstehjælp ved forgiftning (generelle råd):
- Flyt den forgiftede væk fra kilden, hvis det er sikkert.
- Ring straks til alarmcentralen eller Giftlinien. Følg deres anvisninger.
- Giv ikke mad, drikke eller fremkald ikke opkastning uden professionel vejledning — ved nogle stoffer kan opkastning gøre mere skade.
- Medbring emballage eller etiketten til lægen eller ambulancen, så personalet kan identificere stoffet.
Typer af farlige stoffer
Der findes flere kategorier af specielt farlige stoffer. De nævnte eksempler i den oprindelige tekst er vigtige:
- Kræftfremkaldende stoffer (kræftfremkaldende giftstoffer), som akrylamid, asbest og benzen
- Mutagener (mutationsfremkaldende giftstoffer) som f.eks. stråling og benzen
- Teratogener (giftstoffer, der forårsager fødselsfejl), som thalidomid og alkohol
Der findes også neurotoksiner (skader nervesystemet), kardiotoksiner (skader hjertet), lever- og nyretoksiner og mange andre grupper. Forurening og giftigt affald er praktiske eksempler på blandede giftstoffer, som kan udgøre langvarige sundheds- og miljøfarer.
Regulering, mærkning og forebyggelse
Juridisk og i forbindelse med mærkning af farlige kemikalier defineres nogle stoffer som særligt giftige, mens mindre farlige mærkes som »skadelige« eller »irriterende«. Arbejdspladser, producenter og transportører har pligt til at følge regler for sikker håndtering, mærkning og opbevaring (fx sikkerhedsdatablade, PEUD/CLP i EU mv.).
Forebyggelse omfatter korrekt opbevaring, brug af personlige værnemidler (handsker, åndedrætsværn), uddannelse i sikkerhedsprocedurer, samt bortskaffelse efter gældende regler. I hjemmet bør medicin, rengøringsmidler og plantebeskyttelsesmidler opbevares utilgængeligt for børn.
Afsluttende bemærkninger
Gift og giftstoffer er et bredt felt, der spænder fra nyttige lægemidler til dødelige kemikalier. Hurtig identifikation, korrekt førstehjælp og adgang til lægehjælp er afgørende ved forgiftning. For mere detaljeret, stofspecifik vejledning, kontakt lokale sundhedsmyndigheder eller Giftlinien.


Kranie-symbolet bruges til at mærke noget, der indeholder gift.
Giftgas
I krige bruger nogle lande giftgasser mod deres fjender. Dette kaldes kemisk krigsførelse.
Giftgasser som klorgas og sennepsgas blev brugt under Første Verdenskrig. Under Anden Verdenskrig brugte nazisterne en form for hydrogencyanidgas til at dræbe mange mennesker i deres dødslejre og koncentrationslejre.
Giftgas er også blevet brugt til at dræbe mennesker med vilje som dødsstraf.
Forgiftning med gas sker undertiden ved et uheld. F.eks. kan en defekt ovn eller et defekt varmesystem forårsage kulilteforgiftning.
Der findes mange typer af giftige gasser. Ætsende giftgasser forårsager f.eks. alvorlige forbrændinger på hud, øjne og lunger. Nervegifte er giftstoffer, der kan dræbe ved at skade centralnervesystemet. Blistergifte forårsager alvorlige vabler på indersiden og ydersiden af kroppen. Kvælningsmidler får væske til at ophobe sig i en persons lunger, indtil vedkommende drukner.
Dødsfald
I 2010 resulterede forgiftninger i ca. 180.000 dødsfald, hvilket er et fald fra 200.000 i 1990. Der var ca. 727 500 besøg på skadestuerne i USA i forbindelse med forgiftninger - 3,3 % af alle skadestuebesøg.


Forgiftningsforgiftninger pr. 100 000 indbyggere i 2004: handicapjusterede leveår for forgiftninger pr. 100 000 indbyggere i 2004. ingen data <10 10-90 90-170 170-250 250-330 330-410 410-490 490-570 570-650 650-700 700-880 >880
Relaterede sider
- Eksponering for giftstoffer
- Forgiftning
- Toksicitet (hvordan toksiner påvirker kroppen)
- Kemiske våben
- NFPA 704 "branddiamant" (system, der advarer folk om, hvor giftigt og farligt et bestemt kemikalie er)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en gift?
A: En gift er et stof, der forårsager død eller skade, når det indtages af et levende væsen. Det kan indtages, indåndes eller absorberes gennem huden.
Spørgsmål: Hvordan varierer virkningen af en gift?
A: Giftens virkning varierer med den mængde, der optages (indtages eller indåndes).
Spørgsmål: Hvad adskiller toksiner og giftstoffer fra giftstoffer?
A: Inden for medicin og zoologi er toksiner og giftstoffer forskellige fra giftstoffer. Toxiner er resultatet af en biologisk proces, mens gifte er stoffer, som en organisme bruger til at skade andre arter.
Spørgsmål: Er alkohol giftigt?
Svar: Hvis man drikker alkoholholdige drikkevarer, kan det føre til aggressiv adfærd, taleproblemer og forskellige former for hukommelsestab - denne virkning kaldes forgiftning. Personer, der drikker endnu mere, kan komme i chok. Alkohol kan dog også bruges som et desinfektionsmiddel, så det afhænger af den indtagne mængde, om det betragtes som giftigt eller ej.
Spørgsmål: Findes der modgifte til visse gifte?
A: Ja, nogle gange findes der modgifte til visse gifte, som vil bremse eller vende virkningerne - selv om disse modgifte nogle gange også selv kan være giftige. Et eksempel er atropin, der kan bruges som modgift mod visse nervegasser som tabun eller sarin, men som i høje doser også selv er giftigt.
Spørgsmål: Hvilke andre typer farlige materialer findes der ud over giftstoffer?
A: Ud over giftstoffer findes der også carcinogener (kræftfremkaldende stoffer), mutagener (mutationsfremkaldende stoffer) og teratogener (stoffer, der forårsager fødselsdefekter). Forurening kan også undertiden være giftig, f.eks. giftigt affald.
Søge