Personlighedsforstyrrelse | type af forstyrrelse
En personlighedsforstyrrelse (PD) eller karakterforstyrrelse er en type forstyrrelse, hvor en person tænker, føler og opfører sig anderledes, end samfundet forventer af ham eller hende. Hvor disse træk ville være fleksible hos de fleste mennesker, er disse træk stive og uanvendelige hos en person med en personlighedsforstyrrelse og skaber varige mønstre og ofte varige problemer. Disse tanker, følelser og adfærd kan skabe problemer for den pågældende person og for andre mennesker omkring vedkommende. I USA, Det Forenede Kongerige og mange andre lande klassificeres personlighedsforstyrrelser som en form for psykisk lidelse og behandles af læger. Omkring ti procent af de voksne har en personlighedsforstyrrelse. De er ofte forårsaget af børnemisbrug og traumer.
Typer
I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, en bog om psykiske sygdomme skrevet af American Psychiatric Association, er der ti personlighedsforstyrrelser. De er opdelt i tre "klynger" eller grupper.
Klynge A
Klynge A er den mærkelige eller excentriske gruppe af personlighedsforstyrrelser. De har ligheder med skizofreni. De er:
- Paranoid personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har ikke tillid til andre. De tror, at andre forsøger at ødelægge deres liv.
- Skizoid personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker kan lide at være alene. De nyder ikke de fleste ting og viser ikke mange følelser.
- Schizotypisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har underlige overbevisninger og er meget bange for andre mennesker.
Klynge B
Klynge B er den dramatiske eller følelsesmæssige gruppe af personlighedsforstyrrelser. De er:
- Antisocial personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har en tendens til at mobbe andre. De er ligeglade med mennesker og loven. Omkring tre procent af mændene og en procent af kvinderne har ASPD.
- Borderline personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har ustabile relationer, selvopfattelse og humør. De er meget impulsive. Omkring en procent af mændene og tre procent af kvinderne har BPD.
- Histrionisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker er meget følelsesladede og har brug for at være i centrum for opmærksomheden. De er flirtende og forførende. Omkring en procent af mændene og fire procent af kvinderne har HPD.
- Narcissistisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker tror, at de er bedre end andre mennesker. De praler af sig selv og har brug for, at andre mennesker ser op til dem. De bruger andre mennesker til at nå deres mål. Omkring en procent af alle mennesker har NPD.
Alle Cluster B-forstyrrelser er komorbide med hinanden. Der er ting, der er i mere end én PD. F.eks. er egoisme og mangel på empati store dele af ASPD og NPD. Behov for at blive beundret er en stor del af HPD og NPD.
Klynge C
Klynge C er den ængstelige eller frygtsomme gruppe af personlighedsforstyrrelser. De er:
- Undvigende personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker undgår nære relationer, fordi de føler sig dårligere end andre mennesker. De har en høj grad af social angst og føler sig forfærdelige, når de bliver kritiseret.
- Afhængig personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker søger andre menneskers hengivenhed. De kan ofte ikke træffe beslutninger på egen hånd.
- Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker kan ikke slappe af. De har ofte meget travlt.
ICD
Verdenssundhedsorganisationen har en anden måde at beskrive personlighedsforstyrrelser på. Den benytter sig af den internationale statistiske klassifikation af sygdomme og relaterede sundhedsproblemer (ICD).
De specifikke personlighedsforstyrrelser er: paranoid, skizoid, dissocial, følelsesmæssigt ustabil (borderline-type og impulsiv type), histrionisk, anankastisk, ængstelig (undgående) og afhængig i den nuværende version. Den nuværende version er ICD-10.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
A: En personlighedsforstyrrelse (PD) eller karakterforstyrrelse er en type psykisk lidelse, hvor en persons tanker, følelser og adfærd er stive og uigennemførlige i forhold til, hvordan samfundet forventer, at de skal være.
Spørgsmål: Hvordan påvirker personlighedsforstyrrelser mennesker?
A: Personlighedsforstyrrelser kan medføre varige problemer for personen med PD såvel som for dem omkring vedkommende.
Spørgsmål: Er personlighedsforstyrrelser klassificeret som psykiske lidelser?
A: Ja, i USA, Storbritannien og mange andre lande klassificeres personlighedsforstyrrelser som en form for psykisk lidelse.
Spørgsmål: Hvem behandler mennesker med personlighedsforstyrrelser?
A: Personer med PD behandles af læger som f.eks. psykiatere eller psykologer.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af voksne har en PD?
A: Omkring ti procent af de voksne har PDs.
Q: Hvad er årsagen til personlighedsforstyrrelser?
Svar: Personlighedsforstyrrelser skyldes ofte misbrug og traumer hos børn.
