Personlighedsforstyrrelse: definition, symptomer, årsager og behandling
Lær om personlighedsforstyrrelser: definition, symptomer, årsager og effektiv behandling — hjælp, diagnoser og vejledning til pårørende og fagfolk.
En personlighedsforstyrrelse (PD) eller karakterforstyrrelse er en type forstyrrelse, hvor en person tænker, føler og opfører sig anderledes, end samfundet typisk forventer. Hvor personlighedstræk hos de fleste mennesker kan tilpasse sig forskellige situationer, er disse træk hos personer med en personlighedsforstyrrelse stive og gennemgribende. Det skaber varige mønstre, som ofte medfører problemer i relationer, arbejde og i personens daglige fungeren. I nogle lande — for eksempel i USA og i Det Forenede Kongerige — klassificeres personlighedsforstyrrelser som en form for psykisk lidelse og behandles af sundhedsfagligt personale. Forekomsten er betydelig: omkring ti procent af de voksne har en personlighedsforstyrrelse i løbet af livet. Mange tilfælde har sammenhæng med tidlige belastninger som børnemisbrug og traumer, men årsagerne er ofte sammensatte.
Symptomer og typiske kendetegn
Symptomer varierer efter type, men fælles træk omfatter ofte:
- Stive og uhensigtsmæssige tanke- og følelsesmønstre
- Vanskeligheder i nære relationer (konflikter, ustabilitet eller tilbagetrækning)
- Problemer med impulskontrol (fx risikoadfærd, aggressivitet eller selvskade)
- Følelsesmæssig ustabilitet eller vedvarende ulykkefølelse
- Manglende empati eller overdreven behov for beundring (afhængigt af type)
- Overdreven mistænksomhed eller social isolation
Diagnosesystemerne grupperer ofte personlighedsforstyrrelser i klynger, f.eks.:
- Cluster A: excentriske eller underlige (paranoid, schizoid, schizotypal)
- Cluster B: dramatiske, følelsesladede eller impulsive (antisocial, borderline, histrionisk, narcissistisk)
- Cluster C: ængstelige eller frygtsomme (undgående, afhængig, obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse)
Årsager
Årsager til personlighedsforstyrrelser er mangeartede og involverer ofte en kombination af:
- Genetiske dispositioner og temperament (sårbarhed i personlighedstræk)
- Tidlige relationelle erfaringer og opvækstvilkår, herunder omsorgssvigt, misbrug eller alvorlige traumer
- Sociale og kulturelle faktorer (fx langvarig ustabilitet eller konflikt i familien)
- Biologiske faktorer som forskelle i hjernens funktion, stressrespons og neurokemiske ubalancer
Det betyder, at selvom børnemisbrug og traumer ofte spiller en rolle, er udviklingen af en personlighedsforstyrrelse normalt resultatet af flere indbyrdes påvirkninger.
Diagnose
Diagnosen stilles af en psykiater, psykolog eller anden relevant fagperson på baggrund af:
- En grundig klinisk samtale, hvor varighed og gennemgribende karakter af symptomer vurderes
- Vurdering af funktionsevne i arbejde, sociale relationer og dagligliv
- Udelukkelse af andre forklaringer (fx psykose, bipolar lidelse, depression, PTSD, eller virkninger af rusmidler)
- Brug af diagnostiske kriterier fra anerkendte systemer (fx DSM eller ICD)
Behandling
Personlighedsforstyrrelser er ofte langvarige, men der findes effektive behandlingsformer, især psykoterapi. Behandlingsmuligheder omfatter:
- Psykoterapi: forskellige former har dokumenteret effekt for bestemte typer — f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DBT) ved borderline, mentaliseringsbaseret terapi (MBT), skema-terapi, kognitiv adfærdsterapi (CBT) og psykodynamisk terapi.
- Medicinsk behandling: medicin kan bruges til at lindre specifikke symptomer som angst, depression, impulsivitet eller aggression, men medicin behandler sjældent hele personlighedsforstyrrelsen.
- Gruppeterapi og social træning: kan hjælpe med sociale færdigheder, relationer og færre isolationstendenser.
- Familie- og netværksinddragelse: undervisning og støtte til pårørende kan forbedre relationer og støtte recovery.
- Langsigtet støtte og rehabilitering: psykosocial støtte, arbejde/uddannelsesstøtte og boligstøtte kan være nødvendigt for at forbedre funktionsevnen.
Behandlingsforløb er ofte længerevarende, og fremskridt kan være gradvise. Mange oplever dog bedring i symptomer og i livskvalitet ved målrettet behandling.
Prognose og håndtering
Prognosen varierer efter type, sværhedsgrad og hvor tidligt man får hjælp. Nogle mennesker forbedres markant med terapi, mens andre har behov for længerevarende støtte. Tidlig indsats, stabil terapeutisk relation og et netværk af støtte øger chancerne for bedring.
Når bør du søge hjælp?
- Hvis du oplever gentagne, langvarige problemer i relationer eller arbejde
- Hvis du har vedvarende følelsesmæssige svingninger, impulsive handlinger eller selvskadende adfærd
- Hvis nære pårørende eller kolleger påpeger, at din adfærd skader dig eller andre
Søg kontakt til din læge, en psykiatrisk afdeling eller en psykolog for vurdering og vejledning om videre forløb.
Typer
I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, en bog om psykiske sygdomme skrevet af American Psychiatric Association, er der ti personlighedsforstyrrelser. De er opdelt i tre "klynger" eller grupper.
Klynge A
Klynge A er den mærkelige eller excentriske gruppe af personlighedsforstyrrelser. De har ligheder med skizofreni. De er:
- Paranoid personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har ikke tillid til andre. De tror, at andre forsøger at ødelægge deres liv.
- Skizoid personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker kan lide at være alene. De nyder ikke de fleste ting og viser ikke mange følelser.
- Schizotypisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har underlige overbevisninger og er meget bange for andre mennesker.
Klynge B
Klynge B er den dramatiske eller følelsesmæssige gruppe af personlighedsforstyrrelser. De er:
- Antisocial personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har en tendens til at mobbe andre. De er ligeglade med mennesker og loven. Omkring tre procent af mændene og en procent af kvinderne har ASPD.
- Borderline personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker har ustabile relationer, selvopfattelse og humør. De er meget impulsive. Omkring en procent af mændene og tre procent af kvinderne har BPD.
- Histrionisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker er meget følelsesladede og har brug for at være i centrum for opmærksomheden. De er flirtende og forførende. Omkring en procent af mændene og fire procent af kvinderne har HPD.
- Narcissistisk personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker tror, at de er bedre end andre mennesker. De praler af sig selv og har brug for, at andre mennesker ser op til dem. De bruger andre mennesker til at nå deres mål. Omkring en procent af alle mennesker har NPD.
Alle Cluster B-forstyrrelser er komorbide med hinanden. Der er ting, der er i mere end én PD. F.eks. er egoisme og mangel på empati store dele af ASPD og NPD. Behov for at blive beundret er en stor del af HPD og NPD.
Klynge C
Klynge C er den ængstelige eller frygtsomme gruppe af personlighedsforstyrrelser. De er:
- Undvigende personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker undgår nære relationer, fordi de føler sig dårligere end andre mennesker. De har en høj grad af social angst og føler sig forfærdelige, når de bliver kritiseret.
- Afhængig personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker søger andre menneskers hengivenhed. De kan ofte ikke træffe beslutninger på egen hånd.
- Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse: Disse mennesker kan ikke slappe af. De har ofte meget travlt.
ICD
Verdenssundhedsorganisationen har en anden måde at beskrive personlighedsforstyrrelser på. Den benytter sig af den internationale statistiske klassifikation af sygdomme og relaterede sundhedsproblemer (ICD).
De specifikke personlighedsforstyrrelser er: paranoid, skizoid, dissocial, følelsesmæssigt ustabil (borderline-type og impulsiv type), histrionisk, anankastisk, ængstelig (undgående) og afhængig i den nuværende version. Den nuværende version er ICD-10.
Relaterede sider
- Psykisk sygdom
- Psykologi
- Psykiatri
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
A: En personlighedsforstyrrelse (PD) eller karakterforstyrrelse er en type psykisk lidelse, hvor en persons tanker, følelser og adfærd er stive og uigennemførlige i forhold til, hvordan samfundet forventer, at de skal være.
Spørgsmål: Hvordan påvirker personlighedsforstyrrelser mennesker?
A: Personlighedsforstyrrelser kan medføre varige problemer for personen med PD såvel som for dem omkring vedkommende.
Spørgsmål: Er personlighedsforstyrrelser klassificeret som psykiske lidelser?
A: Ja, i USA, Storbritannien og mange andre lande klassificeres personlighedsforstyrrelser som en form for psykisk lidelse.
Spørgsmål: Hvem behandler mennesker med personlighedsforstyrrelser?
A: Personer med PD behandles af læger som f.eks. psykiatere eller psykologer.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af voksne har en PD?
A: Omkring ti procent af de voksne har PDs.
Q: Hvad er årsagen til personlighedsforstyrrelser?
Svar: Personlighedsforstyrrelser skyldes ofte misbrug og traumer hos børn.
Søge