Eutanasi (aktiv dødshjælp) – definition, typer og lovgivning

Eutanasi kan være aktiv eller passiv, frivillig, ikke-frivillig og ufrivillig. Mange mennesker ser store forskelle, og de kan acceptere nogle typer, men ikke andre.

Aktiv og passiv eutanasi

Passiv dødshjælp betyder, at man lader en person dø. En uhelbredeligt syg person får lov til at dø, selv om behandling kan hjælpe vedkommende til at leve længere. Dette omfatter fjernelse af livsunderstøttelse, f.eks. en respirator, der bruges til at holde personen i live, eller ved ikke at give den pågældende mad eller vand. Aktiv dødshjælp betyder, at man gør noget for at afslutte en persons liv. Det kan være at give dem en indsprøjtning eller piller, som vil medføre deres død.

Nogle mennesker ser passiv dødshjælp som et mere acceptabelt valg, fordi det ikke er en bevidst handling at dræbe. Andre hævder imidlertid, at når først nogen har besluttet at lade en anden person dø, bør de gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt og derefter handle for at bringe den pågældende død til ophør. Dette er også kendt som barmhjertighedsdrab.

Frivillig, ikke-frivillig og ufrivillig eutanasi

Frivillig dødshjælp er, når en person beder om at få lov til at dø eller blive dræbt. Dette betragtes ofte som den bedste løsning af folk, der tror på eutanasi, fordi det er tydeligt, at personen ønsker at dø. Hvis personen ikke kan sige, at han/hun ønsker at dø, men folk tror, at han/hun ville bede om at dø, hvis han/hun kunne, er der tale om ikke-frivillig eutanasi. Ikke-frivillig dødshjælp er et valg for personer, der ligger i koma eller er meget unge, da de ikke kan sige, hvad de ønsker. Ufrivillig dødshjælp er, når nogen bliver dræbt, selv om de har bedt om ikke at dø, eller når de kunne have bedt om at dø, men ikke gjorde det. Mange mennesker mener, at dette er mord og ikke eutanasi.

Disse typer af aflivning kan være blandede. Hvis en person beder om at dø, og en anden person giver vedkommende en indsprøjtning, som vil dræbe vedkommende, er der tale om aktiv frivillig dødshjælp. En person i koma, som holdes i live med en respirator, og lægerne slukker for den, og vedkommende dør, er passiv ikke-frivillig dødshjælp.

Eutanasi kan være aktiv eller passiv, frivillig, ikke-frivillig og ufrivillig. Mange mennesker ser store forskelle, og de kan acceptere nogle typer, men ikke andre.

Aktiv og passiv eutanasi

Passiv dødshjælp betyder, at man lader en person dø. En uhelbredeligt syg person får lov til at dø, selv om behandling kan hjælpe vedkommende til at leve længere. Dette omfatter fjernelse af livsunderstøttelse, f.eks. en respirator, der bruges til at holde personen i live, eller ved ikke at give den pågældende mad eller vand. Aktiv dødshjælp betyder, at man gør noget for at afslutte en persons liv. Det kan være at give dem en indsprøjtning eller piller, som vil medføre deres død.

Nogle mennesker ser passiv dødshjælp som et mere acceptabelt valg, fordi det ikke er en bevidst handling at dræbe. Andre hævder imidlertid, at når først nogen har besluttet at lade en anden person dø, bør de gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt og derefter handle for at bringe den pågældende død til ophør. Dette er også kendt som barmhjertighedsdrab.

Frivillig, ikke-frivillig og ufrivillig eutanasi

Frivillig dødshjælp er, når en person beder om at få lov til at dø eller blive dræbt. Dette betragtes ofte som den bedste løsning af folk, der tror på eutanasi, fordi det er tydeligt, at personen ønsker at dø. Hvis personen ikke kan sige, at han/hun ønsker at dø, men folk tror, at han/hun ville bede om at dø, hvis han/hun kunne, er der tale om ikke-frivillig eutanasi. Ikke-frivillig dødshjælp er et valg for personer, der ligger i koma eller er meget unge, da de ikke kan sige, hvad de ønsker. Ufrivillig dødshjælp er, når nogen bliver dræbt, selv om de har bedt om ikke at dø, eller når de kunne have bedt om at dø, men ikke gjorde det. Mange mennesker mener, at dette er mord og ikke eutanasi.

Disse typer af aflivning kan være blandede. Hvis en person beder om at dø, og en anden person giver vedkommende en indsprøjtning, som vil dræbe vedkommende, er der tale om aktiv frivillig dødshjælp. En person i koma, som holdes i live med en respirator, og lægerne slukker for den, og vedkommende dør, er passiv ikke-frivillig dødshjælp.

Nogle mennesker mener, at dødshjælp bør være tilladt, og andre mener, at det ikke bør være det.

Glatte skråninger

Nogle mennesker mener, at hvis man tillader eutanasi, vil det føre til dårlige ting. Hvis det er tilladt for folk, der beder om at dø, kan det måske også være tilladt for folk, der er meget syge, men som ikke kan bede om at dø. Hvis det sker, vil det måske blive tilladt for mennesker, der er meget syge og ikke vil blive raske, men som ikke ønsker at dø. Dette kaldes argumentet om "glidebane".

Folk, der tror på argumentet om glidebane, peger på tidspunkter, hvor dette er sket. I Tyskland tillod Adolf Hitler, at handicappede børn blev dræbt, og han kaldte det eutanasi. Folk er nu enige om, at det var forkert, men hvis eutanasi blev tilladt, kunne det ske igen. De mener, at det er en for stor risiko at tillade eutanasi overhovedet.

Andre siger, at der er stor forskel på at dræbe en meget syg person, der beder om at dø, og at dræbe et barn med et handicap. De mener ikke, at eutanasi vil føre til dårlige ting. De siger, at Hitlers handlinger ikke var eutanasi.

Den amerikanske lægeforening (AMA) og andre læger mener, at det er lægens opgave at hjælpe og ikke at dræbe mennesker. ^[] I en undersøgelse sagde 76 % af lægerne, at de ikke ville udføre eutanasi, selv hvis det var lovligt. ^[] De mener, at patienterne ikke ville have tillid til dem. I Nederlandene, hvor eutanasi er lovligt, var 60 % af de ældre mennesker i en undersøgelse bange for, at deres læger ville slå dem ihjel. ^[]

Nogle mennesker mener, at dødshjælp bør være tilladt, og andre mener, at det ikke bør være det.

Glatte skråninger

Nogle mennesker mener, at det vil føre til dårlige ting, hvis man tillader eutanasi. Hvis det er tilladt for folk, der beder om at dø, kan det måske også være tilladt for folk, der er meget syge, men som ikke kan bede om at dø. Hvis det sker, vil det måske blive tilladt for mennesker, der er meget syge og ikke vil blive raske, men som ikke ønsker at dø. Dette kaldes argumentet om "glidebane".

Folk, der tror på argumentet om glidebane, peger på tidspunkter, hvor dette er sket. I Tyskland tillod Adolf Hitler, at handicappede børn blev dræbt, og han kaldte det eutanasi. Folk er nu enige om, at det var forkert, men hvis eutanasi blev tilladt, kunne det ske igen. De mener, at det er en for stor risiko at tillade eutanasi overhovedet.

Andre siger, at der er stor forskel på at dræbe en meget syg person, der beder om at dø, og at dræbe et barn med et handicap. De mener ikke, at eutanasi vil føre til dårlige ting. De siger, at Hitlers handlinger ikke var eutanasi.

Den amerikanske lægeforening (AMA) og andre læger mener, at det er lægens opgave at hjælpe og ikke at dræbe mennesker. ^[] I en undersøgelse sagde 76 % af lægerne, at de ikke ville udføre eutanasi, selv hvis det var lovligt. ^[] De mener, at patienterne ikke ville have tillid til dem. I Nederlandene, hvor eutanasi er lovligt, var 60 % af de ældre mennesker i en undersøgelse bange for, at deres læger ville slå dem ihjel. ^[]

Palliativ pleje

Palliativ pleje er, når mennesker, der er syge og skal dø, får særlig pleje for at gøre det mere behageligt for dem. Det kan omfatte hospicepleje, hvor patienten sendes til et særligt hospital for døende. Palliativ pleje kan omfatte smertelindring og hjælp til at hjælpe patienten og familien med at forlige sig med døden. I nogle tilfælde vil lægerne give patienten medicin, som får ham til at sove, så han ikke føler smerte.

Palliativ pleje er ikke perfekt, og derfor ses den ikke altid som en erstatning for dødshjælp. Der er stadig smerter, og der kan være andre bivirkninger, hvor patienten stadig kan føle sig meget syg. Palliativ pleje er ikke tilgængelig for alle mennesker, og ikke alle mennesker, der ønsker at dø gennem eutanasi, er så syge, at de snart vil dø. Nogle mennesker har sunde kroppe, men lider på andre måder, og palliativ behandling vil ikke altid hjælpe dem.

Princippet om dobbeltvirkning

Princippet om dobbeltvirkning blev første gang beskrevet af Thomas Aquinas for over 700 år siden. Det siger, at det nogle gange er i orden at gøre noget dårligt, hvis der sker noget godt, og hvis den dårlige udgang ikke var ønsket. Aquinas brugte et eksempel på selvforsvar: Nogle gange dræber en person en person, der angriber ham, men det var ikke det, personen ønskede at dræbe. De ønskede kun at beskytte sig selv. Så selv om det er dårligt at dræbe nogen, var det ikke dårligt at ville beskytte sig selv.

Nogle mennesker siger, at læger kan behandle en person for at mindske smerten, og at personen derfor vil dø hurtigere. Hvis lægen giver behandlingen for at hjælpe patienten med at dø, er det eutanasi. Men hvis lægen giver behandlingen for at stoppe smerten og ikke har til hensigt at lade patienten dø, er det måske ikke eutanasi, selv om lægen vidste, at behandlingen ville slå patienten ihjel.

Assisteret selvmord

Selvmord er, når en person begår selvmord. Nogle gange, når en person er meget syg, har vedkommende brug for hjælp til at dø, og det kaldes assisteret selvmord. I nogle lande har folk lov til at hjælpe, så længe de ikke slår personen ihjel, og det kan ses som en mere acceptabel mulighed, fordi det skal være personens egen beslutning. Fordi den assisterende person ikke dræbte, anses det ikke altid for at være eutanasi.

Palliativ pleje

Palliativ pleje er, når mennesker, der er syge og skal dø, får særlig pleje for at gøre det mere behageligt for dem. Det kan omfatte hospicepleje, hvor patienten sendes til et særligt hospital for døende. Palliativ pleje kan omfatte smertelindring og hjælp til at hjælpe patienten og familien med at forlige sig med døden. I nogle tilfælde vil lægerne give patienten medicin, som får ham til at sove, så han ikke føler smerte.

Palliativ pleje er ikke perfekt, og derfor ses den ikke altid som en erstatning for dødshjælp. Der er stadig smerter, og der kan være andre bivirkninger, hvor patienten stadig kan føle sig meget syg. Palliativ pleje er ikke tilgængelig for alle mennesker, og ikke alle mennesker, der ønsker at dø gennem eutanasi, er så syge, at de snart vil dø. Nogle mennesker har sunde kroppe, men lider på andre måder, og palliativ behandling vil ikke altid hjælpe dem.

Princippet om dobbeltvirkning

Princippet om dobbeltvirkning blev første gang beskrevet af Thomas Aquinas for over 700 år siden. Det siger, at det nogle gange er i orden at gøre noget dårligt, hvis der sker noget godt, og hvis den dårlige udgang ikke var ønsket. Aquinas brugte et eksempel på selvforsvar: Nogle gange dræber en person en person, der angriber ham, men det var ikke det, personen ønskede at dræbe. De ønskede kun at beskytte sig selv. Så selv om det er dårligt at dræbe nogen, var det ikke dårligt at ville beskytte sig selv.

Nogle mennesker siger, at læger kan behandle en person for at mindske smerten, og at personen derfor vil dø hurtigere. Hvis lægen giver behandlingen for at hjælpe patienten med at dø, er det eutanasi. Men hvis lægen giver behandlingen for at stoppe smerten og ikke har til hensigt at lade patienten dø, er det måske ikke eutanasi, selv om lægen vidste, at behandlingen ville slå patienten ihjel.

Assisteret selvmord

Selvmord er, når en person begår selvmord. Nogle gange, når en person er meget syg, har vedkommende brug for hjælp til at dø, og det kaldes assisteret selvmord. I nogle lande har folk lov til at hjælpe, så længe de ikke slår personen ihjel, og det kan ses som en mere acceptabel mulighed, fordi det skal være personens egen beslutning. Fordi den assisterende person ikke dræbte, anses det ikke altid for at være eutanasi.

• Retten til at dø

1. ↑ Diaconescu, A. (2012). Eutanasi. Contemporary Readings In Law & Social Justice, 4(2), 474-483.