Neurotransmitter
Neurotransmittere er kemiske budbringere. De sender information mellem neuroner ved at krydse en synapse. Elektriske signaler er ikke i stand til at krydse kløften mellem de fleste neuroner. De omdannes til kemiske signaler for at krydse kløften. Neurotransmittere virker mest på kemiske synapser. Når de når frem til den næste neuron, bliver de absorberet. Neuronet ændrer derefter dette kemiske signal tilbage til et elektrisk signal kaldet et aktionspotentiale. Aktionspotentialet passerer over den næste neuron og til den næste synapse.
Mange neurotransmittere fremstilles af aminosyrer, som er en del af din kost, og det kræver kun få trin at omdanne dem. Neurotransmittere spiller en stor rolle i udformningen af hverdagen og funktioner. Forskerne ved endnu ikke præcist, hvor mange neurotransmittere der findes, men der er identificeret mere end 100 kemiske budbringere.
Hver neurotransmitter har en anden funktion. F.eks. bruges dopamin til belønning og nydelse, mens noradrenalin bruges til dyrs "kamp eller flugt"-reaktion. Neurotransmittere regulerer også overførslen af meddelelser. Det skyldes, at et aktionspotentiale skal have en vis styrke, før neurotransmitterne frigives. Den styrke, der kræves for at frigive neurotransmitteren, kaldes en tærskelværdi.
Den mest almindelige transmitter er glutamat, som er excitatorisk på langt over 90 % af synapserne i den menneskelige hjerne. Den næsthyppigste er GABA, som virker hæmmende på mere end 90 % af de synapser, der ikke bruger glutamat.
Neurotransmittere transporteres i neuroner i små "sække", der kaldes vesikler. Når disse vesciler kommer i kontakt med neuronets cellemembran, åbner den sig. Herved frigives neurotransmitterne i den synaptiske kløft.
Et synapseknudepunkt (udtryk er på fransk)
Opdagelse
Indtil begyndelsen af det 20. århundrede antog forskerne, at størstedelen af den synaptiske kommunikation i hjernen var elektrisk. Men ved hjælp af Ramón y Cajals (1852-1934) omhyggelige histologiske undersøgelser blev der opdaget et mellemrum på 20-40 nm mellem neuroner, som i dag er kendt som den synaptiske kløft. Tilstedeværelsen af denne kløft tydede på, at kemiske budbringere bevægede sig over den synaptiske kløft. I 1921 bekræftede den tyske farmakolog Otto Loewi (1873-1961), at neuroner kan kommunikere ved at frigive kemikalier. Ved forsøg med frøers vagusnerve kunne Loewi sænke frøers hjertefrekvens ved at kontrollere mængden af saltopløsning, der var til stede omkring vagusnerven.Loewi hævdede, at sympatiske regulering af hjertefunktionen kan formidles gennem ændringer i kemiske koncentrationer. Otto Loewi opdagede også acetylcholin (ACh) - den første kendte neurotransmitter. Nogle neuroner kommunikerer imidlertid via elektriske synapser ved hjælp af gap junctions, som tillader specifikke ioner at passere direkte fra en celle til en anden.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er neurotransmittere?
A: Neurotransmittere er kemiske budbringere, der sender information mellem neuroner ved at krydse en synapse. De virker mest på kemiske synapser, og når de når frem til den næste neuron, absorberes de og ændres tilbage til et elektrisk signal kaldet et aktionspotentiale.
Spørgsmål: Hvor mange neurotransmittere er der identificeret?
Svar: Der er blevet identificeret mere end 100 kemiske budbringere.
Sp: Hvad er dopaminets funktion?
Svar: Dopamin bruges til belønning og nydelse.
Spørgsmål: Hvad bruges noradrenalin til?
Svar: Noradrenalin bruges i dyrenes "kamp- eller flugtreaktion".
Spørgsmål: Hvad er den tærskel, der kræves for at frigive neurotransmittere?
Svar: Den styrke, der kræves for at frigive neurotransmitteren, kaldes en tærskelværdi.
Spørgsmål: Hvad er den mest almindelige transmitter hos mennesker?
Svar: Den mest almindelige transmitter hos mennesker er glutamat, som er excitatorisk på langt over 90 % af synapserne i den menneskelige hjerne.
Spørgsmål: Hvordan transporteres neurotransmittere i neuroner?
Svar: Neurotransmittere transporteres i neuroner af små "sække" kaldet vesikler, som kommer i kontakt med neuronets cellemembran og åbner sig, hvorved de frigives i den synaptiske kløft.
