Hvad er PTSD? Posttraumatisk stresslidelse – symptomer & årsager
Forstå PTSD: symptomer, årsager og behandling. Læs om tegn, udløsende traumer og hvordan du får støtte til at håndtere posttraumatisk stress.
Posttraumatisk stresslidelse (undertiden også skrevet Posttraumatisk stresslidelse, ofte forkortet til PTSD) er en angstlidelse. Den kan opstå, når mennesker kommer alvorligt til skade eller oplever noget ekstremt foruroligende.
PTSD adskiller sig fra traumatisk stress, som er mindre intens og korterevarende, og kampstressreaktion, som rammer soldater i krigssituationer og som normalt forsvinder. PTSD er tidligere blevet anerkendt under forskellige navne, som f.eks. granatchok, traumatisk krigsneurose eller posttraumatisk stress syndrom (PTSS).
Gennem historien har der været mange beretninger om mennesker, der har oplevet symptomer på det, der i dag kaldes PTSD. En af disse beretninger beskriver Samuel Pepys, som var vidne til den store brand i London i 1666. "Seks måneder efter begivenheden skrev han i sin dagbog, at han ikke kunne sove om natten, fordi en stor frygt for ild tog ham; en nat kunne han ikke falde i søvn før klokken to om natten på grund af denne frygt."
Hvad forårsager PTSD?
PTSD opstår efter at en person har været udsat for en meget truende eller belastende begivenhed. Typiske udløsende situationer kan være:
- voldelige overfald eller seksuelle overgreb
- alvorlige trafikulykker eller arbejdsulykker
- naturkatastrofer, brande eller større ulykker
- krigserfaringer eller terrorhandlinger
- at være vidne til en alvorlig skade eller død
Ikke alle, der udsættes for traumer, udvikler PTSD. Risikoen øges af faktorer som tidligere psykiske problemer, mangel på social støtte, gentagne traumer, alvoren af den oplevede fare og tidlig barndomstraume. Kvinder udvikler i gennemsnit PTSD oftere end mænd efter lignende begivenheder.
Typiske symptomer
PTSD kan vise sig på flere måder. Symptomerne deles ofte i fire hovedgrupper:
- Indtrængende erindringer: Påtrængende og ufrivillige minder om hændelsen, flashbacks, mareridt eller stærke følelsesmæssige reaktioner ved påmindelser.
- Undgåelse: Aktiv undgåelse af tanker, følelser, personer, steder eller aktiviteter, der minder om traumet.
- Negative ændringer i tanker og humør: Følelse af følelsesløshed, skyld, skam, vedvarende negative overbevisninger om sig selv eller verden, hukommelsesproblemer (f.eks. manglende evne til at huske vigtige aspekter af hændelsen).
- Øget ophidselse og reaktivitet: Søvnproblemer, irritabilitet, vredesudbrud, koncentrationsbesvær, let forskrækkelse eller konstant på vagt.
For at stille diagnosen PTSD kræves normalt, at symptomerne varer mere end en måned og medfører væsentlig ulempe eller nedsat funktion i arbejde, socialt liv eller andre vigtige områder.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles af en fagperson (læge, psykolog eller psykiater) på baggrund af en samtale om traumehistorie, symptomer og deres varighed samt konsekvenser for dagligdagen. Kliniske retningslinjer (f.eks. DSM-5 eller ICD-11) beskriver specifikke kriterier, der skal være opfyldt. Nogle undersøgelser og standardiserede spørgeskemaer kan også bruges til at understøtte vurderingen.
Behandling
Der findes effektive behandlinger for PTSD. Valget af behandling afhænger af symptomernes sværhedsgrad, den enkelte persons præferencer og eventuelle samtidige problemer (fx depression eller stofmisbrug). De mest dokumenterede behandlinger er:
- Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT): Arbejder med at ændre tanker og undgåelsesadfærd samt gradvis eksponering for traumeminder under trygge rammer.
- Prolonged Exposure (PE): En form for eksponeringsterapi, hvor man gradvist bearbejder traumet gennem genoplevelse i kontrollerede omgivelser.
- EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing): En behandlingsmetode, der bruger øjenbevægelser eller anden bilateral stimulation til at bearbejde traumeminder.
- Medicinsk behandling: Antidepressiva (især visse SSRI-præparater som sertralin eller paroxetin) kan hjælpe med symptomer hos nogle patienter. Medicin bruges ofte i kombination med psykoterapi.
Andre støttende tiltag kan være psykoedukation, gruppeterapi, familieinddragelse og behandling af samtidig misbrug eller fysiske helbredsproblemer.
Praktiske råd og egenomsorg
- Søg støtte hos familie og venner — social kontakt er vigtig for bedring.
- Undgå alkohol og stoffer som mestringsstrategi; de kan forværre symptomerne.
- Prioriter søvn, regelmæssig motion og sund kost — fysisk sundhed påvirker psykisk trivsel.
- Lær og brug afslapningsteknikker (fx vejrtrækningsøvelser eller mindfulness) for at reducere aktiveringsniveauet.
- Søg professionel hjælp tidligt hvis symptomerne er vedvarende eller forstyrrer dagligdagen.
Hvornår skal man søge hjælp akut?
Søg øjeblikkelig hjælp (ring til lægevagt eller nødnummer), hvis du eller en nær person oplever:
- akut selvmordsadfærd eller stærke selvmordstanker
- tab af kontakt til virkeligheden eller alvorlige forstyrrelser i funktionsevnen
- voldsrisiko, enten mod dig selv eller andre
Prognose
Nogle mennesker kommer sig gradvist efter behandling eller med tiden, mens andre kan have langvarige symptomer. Tidlig og passende behandling øger chancen for bedring. Mange oplever markant symptomreduktion ved gennemført psykoterapi eller kombinationsbehandling.
Støtte til pårørende
Pårørende kan være vigtige i recovery-processen. Det hjælper at:
- lytte uden at presse på, være tålmodig og tro på den ramtes oplevelser
- opmuntre til professionel behandling og støtte
- opsøge viden om PTSD for at forstå symptomer og reaktioner
- sørge for egen støtte og grænser — pårørende kan også have brug for hjælp
Konklusion: PTSD er en alvorlig, men behandlingsbar psykisk lidelse, der kan opstå efter traumatiske oplevelser. Med korrekt vurdering, behandling og støtte kan mange reducere deres symptomer og genvinde funktion i hverdagen.
Samuel Pepys kan have lidt af PTSD efter den store brand i London i 1666.
Prævalens
Mellem 50 og 90 % af alle mennesker i USA vil opleve et traume mindst én gang i deres liv. Det er dog ikke alle, der oplever et traume, der udvikler PTSD. I USA er prævalensen af PTSD - den procentdel af befolkningen, der lider af denne tilstand - ca. 8 %.
PTSD er mere almindeligt blandt specifikke grupper af mennesker, som har større sandsynlighed for at opleve et traume. Disse grupper omfatter læger, brandmænd, soldater og personer, der arbejder i beredskabstjenester. Blandt disse personer er forekomsten af PTSD langt højere og når op på over 50 %.
Diagnoser
For at PTSD kan diagnosticeres officielt, skal en person opfylde specifikke kriterier eller krav og vise specifikke symptomer. Disse krav er anført i Diagnostic and Statistical Manual-IV-TR (normalt kaldet DSM-IV-TR). DSM-IV-TR (DSM, 4th Edition, Text Revision) er skrevet af American Psychiatric Association (APA) og indeholder en liste over alle de psykiske lidelser, der anerkendes af APA, og opstiller de officielle krav, der skal opfyldes for at hver lidelse kan diagnosticeres.
Ifølge DSM-IV-TR skal en person opfylde følgende krav for at få stillet en PTSD-diagnose:
(A) Traumatisk eksponering: Personen har oplevet en traumatisk begivenhed. (Almindelige traumatiske hændelser omfatter voldtægt eller seksuelt misbrug; at blive angrebet eller komme slemt til skade; at en elsket person dør eller bliver såret; at være offer for en forbrydelse; og at opleve krig eller terrorisme). Den traumatiske begivenhed forårsagede, at personen blev fysisk såret eller krænket, eller at personen eller andre omkring vedkommende var i fare for at blive såret eller dræbt. Under den traumatiske begivenhed følte personen sig meget bange, forfærdet eller hjælpeløs.
(B) Genoplevelse: Selv efter at traumet er ophørt, fortsætter personen med at genopleve traumet på en eller anden måde. Personen kan f.eks. have mareridt eller flashbacks (stærke minder om traumet, som er så levende og intense, at personen føler, at han/hun oplever traumet igen og igen). Personen kan også have en stærk fysisk eller følelsesmæssig reaktion, når der sker noget, der minder den pågældende om traumet.
(C) Undgåelse/bedøvelse: Personen forsøger hele tiden at undgå ting, der minder om traumet, eller ting, der bringer foruroligende følelser op om det, der skete. De glemmer måske også dele af det, der skete, eller føler sig følelsesmæssigt følelsesløst (har svært ved at føle følelser så stærkt som normalt).
(D) Øget ophidselse: Personens krop viser tegn på at være i højeste alarmberedskab, som om den altid er under angreb. De kan være nervøse eller have problemer med at sove, koncentrere sig eller føle sig vrede.
(E) personens symptomer har varet i mindst en måned. (Hvis personens symptomer har varet i mindre end en måned, diagnosticeres der normalt akut stresslidelse i stedet for PTSD).
(F) Personens symptomer medfører, at vedkommende har problemer på arbejdet, i sine relationer eller på et andet vigtigt område af sit liv.
Soldaten til venstre har et blik, der kaldes Two Thousand Yard Stare. Dette blik kan være en forløber for eller et symptom på PTSD.
Andre tilstande som PTSD
Nogle eksperter har skrevet, at en fabrikeret posttraumatisk stresslidelse bør overvejes, når en patients symptomer er mistænkelige eller usædvanlige. Disse eksperter (især "American Psychiatric Association" DSM IV-manualen, ekspertvidner som Eli S. Chesen, M.D., og lærebogen "Comprehensive Textbook of Psychiatry" af Freedman & Kaplan) har foreslået, at det bør være et "rødt flag", hvis en patient hævder at lide af både PTSD og en traumatisk hjerneskade (TBI) som følge af den samme ulykke. De foreslår, at TBI - en fysisk skade på hjernen - forårsager hukommelsestab eller hukommelsestab for den begivenhed, der forårsagede hjerneskaden. Uden hukommelse om den traumatiske hændelse, mener de, at en patient sandsynligvis ikke kan opleve visse symptomer på PTSD, såsom mareridt eller flashbacks om hændelsen, fordi han ikke kan huske, hvad der skete. De konkluderer, at i typiske tilfælde "overtrumfer" traumatisk hjerneskade diagnosen PTSD i typiske tilfælde.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)?
A: PTSD er en angstlidelse, der kan udvikle sig, når folk oplever noget ekstremt oprivende eller bliver alvorligt skadet.
Q: Hvordan adskiller PTSD sig fra traumatisk stress og belastningsreaktion i kamp?
A: PTSD adskiller sig fra traumatisk stress, som er mindre intens og kortere, og kampstressreaktion, som sker for soldater i krigssituationer og normalt går væk.
Q: Hvad er nogle af de andre navne, som PTSD tidligere har været kendt under?
A: PTSD har tidligere været kendt under forskellige navne, som granatchok, traumatisk krigsneurose eller posttraumatisk stresssyndrom (PTSS).
Q: Hvornår bruges udtrykket granatchok mest?
A: I dag bruges udtrykket granatchok mest om sådanne tilstande i forbindelse med Første Verdenskrig.
Q: Er PTSD et moderne fænomen?
A: Nej, PTSD er ikke et moderne fænomen. Gennem historien har der været mange beretninger om mennesker, der har oplevet symptomer på det, der i dag kaldes PTSD.
Q: Kan du give et eksempel på en person, der oplevede symptomer på PTSD før moderne tid?
A: Ja, Samuel Pepys er et eksempel på en person, der oplevede symptomer på PTSD før moderne tid. Han var vidne til den store brand i London i 1666 og oplevede stor frygt for ild i flere måneder bagefter.
Q: Er det almindeligt, at folk, der har oplevet en traumatisk begivenhed, udvikler PTSD?
A: Nej, ikke alle, der oplever en traumatisk begivenhed, udvikler PTSD, men det er vigtigt for dem, der gør, at søge hjælp og støtte.
Søge