Hjerneskade: definition, årsager, symptomer og behandling

Hjerneskade — definition, årsager, symptomer og behandling. Klar, konkret vejledning om typer, prognose og rehabilitering for patienter og pårørende.

En hjerneskade betyder, at hjernen er blevet skadet på en eller anden måde. Der er mange forskellige ting, der kan skade hjernen. For eksempel kan hjerneskader ske, før et barn overhovedet er født. Disse kaldes medfødte hjerneskader. En medfødt hjerneskade kan skyldes arvelige fejl, infektioner under graviditeten, mangel på ilt omkring fødslen eller påvirkning fra stoffer og medicin under graviditeten.

En fysisk skade (traume) kan også skade hjernen (f.eks. hvis en person slår hovedet i en bilulykke). Disse typer hjerneskader kaldes traumatiske hjerneskader. Traumatiske skader spænder fra milde hjernerystelser til alvorlige skader med blødninger eller vævsskade.

Mange medicinske problemer kan også skade hjernen. Hjernen kan f.eks. blive skadet, hvis den ikke får nok ilt (f.eks. under et slagtilfælde). Andre årsager er infektioner (f.eks. encephalitis, meningitis), hjernetumorer, kroniske sygdomme, stof- og alkoholpåvirkning samt metaboliske forstyrrelser.

Alle hjerneskader er forskellige. Nogle er lette (ikke særlig slemme), andre er alvorlige (meget slemme). Nogle er midlertidige (de bliver bedre), nogle bliver langsomt bedre med tiden, og nogle bliver aldrig bedre. Da hjernen styrer alle dele af kroppen, kan symptomerne på hjerneskader også være meget forskellige for forskellige mennesker. Dette afhænger til dels af, hvilken del af hjernen der blev skadet, og hvor alvorligt.

Typer og typiske årsager

• Medfødte hjerneskader: genetiske sygdomme, fosterskader fra infektioner eller stoffer, iltmangel under fødsel.
• Traumatiske hjerneskader (TBI): kontusionsskader, hjernerystelse, penetrerende skader fra skarpe genstande eller skud.
• Vaskulære årsager: slagtilfælde (iskæmisk eller hæmoragisk), blødninger i hjernen.
• Infektioner: bakterielle eller virale infektioner som kan give encephalitis eller meningitis.
• Tumorer: primære eller sekundære tumorer, der ødelægger hjernevæv eller skaber tryk.
• Hypoksi/anoksi: langvarig iltmangel ved eksempelvis drukning, hjertestop eller alvorlig lungesygdom.
• Toksiske og metaboliske årsager: forgiftninger, lever- eller nyresvigt, alvorlige elektrolytforstyrrelser.

Særlige symptomer — hvad man kan opleve

Symptomer varierer meget, men kan omfatte:

• Kognitive problemer: nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, langsommere tankeprocesser, besvær med planlægning og problemløsning.
• Tale og sprog: sværere ved at finde ord, forstå eller udtrykke sprog.
• Motoriske og fysiske problemer: svaghed eller lammelse på den ene side, dårlig balance, dårlig koordination, synkebesvær.
• Sanseforstyrrelser: ændret syn, hørelse, følesans eller lugtesans.
• Epileptiske anfald: kan opstå efter mange typer hjerneskader.
• Emotionelle og adfærdsmæssige ændringer: humørsvingninger, irritabilitet, depression, angst, ændret impulskontrol eller personlighed.
• Søvnproblemer: øget træthed eller søvnløshed.

Hvordan stilles diagnosen?

• Akut vurdering og stabilisering af luftveje, vejrtrækning og kredsløb ved alvorlige skader.
• Billeddiagnostik: CT-scanning hurtigt ved traume eller mistanke om blødning; MR-scanning for mere detaljeret undersøgelse.
• Neurologisk undersøgelse for at vurdere bevidsthed, motorik, sanser og kognition.
• EEG ved mistanke om anfald, blodprøver for infektion eller metabolisk årsag, og ofte neuropsykologisk test for kognitive følger.

Behandling og rehabilitering

Behandling afhænger af årsagen og sværhedsgraden. Typiske tiltag er:

• Akut behandling: sikre ilt- og blodforsyning, stoppe blødninger, reducere forhøjet tryk i kraniet, kirurgi ved behov (f.eks. fjernelse af hæmatom eller dekompression).
• Lægemidler: medicin mod kramper, blodfortyndere eller -omvendere ved blødning, antibiotika/antivirale ved infektion, smertestillende og medicin mod hjerneødem.
• Rehabilitering: tværfaglig indsats med fysioterapi, ergoterapi, taleterapi, neuropsykologisk behandling, og social- og beskæftigelsesstøtte. Rehabilitering kan vare fra uger til år og tilpasses den enkeltes behov.
• Psykologisk støtte: behandling af depression, angst og bearbejdning af sorg/tab samt pårørendestøtte.

Prognose og faktorer der påvirker bedring

Prognosen varierer. Bedring afhænger af:

• skadens alvorlighed og præcise lokalisation,
• hvor hurtigt behandling startes,
• patientens alder og generelle helbred,
• tilgængelighed af rehabilitering og socialt netværk.

Nogle personer får næsten fuld restitution, andre lever med varige følger, og nogle kan få forværring over tid eller udvikle sekundære problemer som epilepsi eller demens.

Forebyggelse

• Brug af sikkerhedssele i bil og cykelhjelm ved cykling og sportsaktiviteter.
• Forebyggelse af fald hos ældre (fjern løse tæpper, brug gelændere, gode sko).
• Behandling og kontrol af risikofaktorer for slagtilfælde: højt blodtryk, diabetes, kolesterol, rygning og stillesiddende livsstil.
• Vaccinationer og god hygiejne for at undgå infektioner, korrekt brug af medicin og undgåelse af misbrug af alkohol og stoffer.
• God graviditetsomsorg for at mindske risikoen for medfødte skader.

Hvis du eller en du kender har symptomer på hjerneskade efter et traume, pludselig indsættende neurologiske problemer (svaghed, talebesvær, kraftig hovedpine, bevidsthedstab) eller mistanke om alvorlig sygdom, søg straks lægehjælp.

Typer af hjerneskader

Medfødte hjerneskader

Medfødte hjerneskader er forårsaget af noget, der skader et fosters hjerne under en kvindes graviditet.

Et foster kan f.eks. få en medfødt hjerneskade, hvis:

• Moderen drikker alkohol under graviditeten (dette kan forårsage føtalt alkoholsyndrom)
• Moderen tager ulovlige stoffer eller medicin, der er giftig for fosteret, mens hun er gravid
• Moderen har en infektion som f.eks. røde hunde, skoldkopper eller toxoplasmose under graviditeten

Traumatiske hjerneskader

Traumatiske hjerneskader (TBI) er forårsaget af en fysisk skade på hjernen. De kan opstå, når hovedet pludselig rammer en genstand meget hårdt, f.eks. ved en bilulykke. De kan også opstå, når noget - f.eks. en kugle eller en kniv - går gennem hovedet og ind i hjernen.

Traumatisk hjerneskade er en af de mest almindelige årsager til invaliditet overalt i verden. Den er mere almindelig i udviklingslandene. Over hele verden rammes ca. 10 millioner mennesker hvert år af en hjerneskade.

Eksperter vurderer, at de mest almindelige årsager til TBI i verden er: ^p. 341

• Skader fra færdselsuheld (de forårsager ca. 60 % af alle TBI'er)
• Fald (ca. 20-30 %)
• Vold (10%)
• Skader fra arbejde eller sport (10 %)

Krig og vold er ofte langt mere almindelige årsager til TBI i visse dele af verden. Tidligere har disse steder omfattet Afrika syd for Sahara, Latinamerika og Mellemøsten. ^{pp. 344–345}

Traumatisk hjerneskade er blevet en af de mest almindelige typer af skader hos soldater, der tjener i Irak og Afghanistan. Det amerikanske forsvarsministerium siger, at 22 % af alle skader fra disse krige er traumatiske hjerneskader.

Nogle traumatiske hjerneskader er milde og kan blive bedre med tiden, som f.eks. en hjernerystelse. Andre er mere alvorlige, især hvis de forårsager blødning eller hævelse i hjernen.

Andre hjerneskader

En anden vigtig type hjerneskade er en hypoxisk hjerneskade. Dette sker, når hjernen ikke får nok ilt. Dette kan ske af mange årsager, f.eks:

• Hjertestop
• Drukne
• Slagtilfælde
• Stød

Hjernen kan også blive skadet af mange andre ting. Nogle eksempler er:

• Infektioner som encephalitis og meningitis
• Anfald
• Hjernekræft
• Brug af ulovlige stoffer eller alkohol
• Giftstoffer, som bly

En traumatisk hjerneskade kan opstå, når en person slår hovedet

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en hjerneskade?

Q: Hvordan kan hjerneskader opstå?

Spørgsmål: Hvad er medfødte hjerneskader?

Spørgsmål: Hvad er traumatiske hjerneskader?

Spørgsmål: Er alle hjerneskader ens?

Spørgsmål: Hvad er symptomerne på hjerneskade?

Spørgsmål: Kan hjerneskader blive bedre?

Søg efter bogstav