Gymnasiet er det næste trin op fra grundskolen. Begrebet dækker over forskellige former for sekundær uddannelse verden over: på engelsk bruges ofte betegnelserne "secondary school" eller high schools (fx i USA). I Storbritannien kan sekundære skoler være offentlige skoler, grammar schools eller comprehensive schools, afhængigt af niveau og adgangskrav.

Aldersgrupper og skoletrin

Alderen for elever på gymnasiet varierer fra land til land, fordi skolesystemernes opbygning er forskellig. Generelt dækker "secondary" perioden teenageårene, men strukturen kan være:

  • Australien: I Australien begynder man ofte på sekundæruddannelse omkring 12-årsalderen og afslutter typisk som 16- eller 18-årig, afhængigt af om man fortsætter gennem årgang 11 og 12.
  • Storbritannien: I Det Forenede Kongerige går de fleste elever i secondary school fra 11 til 16 år, og nogle skoler har en "sixth form" eller kollegie for post-16-uddannelse, så man kan afslutte som 18-årig.
  • USA: Det amerikanske system er ofte delt i to niveauer: den ene kaldes middle school og består af 6., 7. og 8. klasse. Og den anden kaldes high school og består af 9. til 12. klasse. Typisk begynder elever på middle school som 11–12-årige, starter high school som 14–15-årige og afslutter omkring 18-årsalderen.

Der findes mange lokale variationer: i nogle lande er årgangstallene forskudt (fx begynder sekundæruddannelsen tidligere eller senere), og i visse regioner kan den sidste del af gymnasiet være delt ud på separate "colleges" eller tekniske skoler (fx 11. og 12. klasse i visse dele af Australien).

Typer af gymnasier og uddannelsesretninger

Gymnasiet kan have forskellige profiler og mål: nogle retter sig mod en bred almen uddannelse med forberedelse til universitetsstudier, andre er erhvervsrettede eller tekniske. Eksempler på typer (variabelt navngivet i forskellige lande):

  • Almen gymnasial uddannelse (fx forberedelse til universitetet).
  • Tekniske/erhvervsfaglige gymnasier (fokus på praktiske og faglige kompetencer).
  • Selective eller grammar schools (optagelse kræver ofte adgangsprøver og fagligt niveau).
  • Private eller "public" (i britisk forstand: uafhængige) skoler med egne krav og pensum.

Afsluttende prøver, kvalifikationer og videre muligheder

Ved afslutningen af gymnasiet aflægger eleverne normalt en samlet eksamen eller en række afsluttende prøver, som afgør adgangen til videre uddannelse. Typiske eksempler på nationale eller internationale kvalifikationer:

  • Storbritannien: Elever afslutter ofte med eksamener som GCSE (ved 16 år) og A-levels (ved 18 år).
  • England: Elever, der afslutter gymnasiet i England, tager typisk General Certificate of Secondary Education (GCSE) som en del af deres afsluttende prøver.
  • USA: High school afsluttes med et High School Diploma; derudover kan elever tage fag som AP (Advanced Placement) eller internationale tests som SAT/ACT for adgang til universiteter.
  • Internationale muligheder: International Baccalaureate (IB) er et udbredt, internationalt anerkendt program, som findes i mange lande og forbereder til videregående uddannelse verden over.
  • Tyskland og dele af Europa: I Tyskland findes skolen "Gymnasium" som en akademisk orienteret sekundær skole, der leder frem mod Abitur (adgang til universitet).
  • Danmark: I Danmark er betegnelsen "gymnasium" brugt om den øvre sekundære uddannelse (fx STX, HF, HHX, HTX), som typisk tages fra ca. 16–19 år og leder til studentereksamen.

Dropout, lovgivning og de næste skridt

I mange lande er der fastsat en mindstealder for skolepligt eller en tidligste alder for at kunne forlade skolen frivilligt — ofte omkring 16 år, men det varierer. Hvis en elev fuldfører gymnasiet, er de typiske muligheder:

  • Fortsætte til videregående uddannelse på college eller universitet.
  • Udføre erhvervsuddannelse eller begynde i arbejde.
  • Særlige efteruddannelses- eller praktikforløb afhængigt af landets system.

Kort sagt er "gymnasium" en betegnelse for den sekundære skolefase, men indhold, aldersgrænser og afsluttende eksamener varierer betydeligt internationalt. Når man sammenligner systemer, er det nyttigt at se på faktorer som adgangskrav, profil (almendannende vs. erhvervsrettet), hvilke prøver der afsluttes, og hvilke veje det åbner videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.