Ernst Julius Röhm (28. november 1887 i München - 1. juli 1934 i München) var leder og medstifter af den tyske Sturmabteilung, stormtropperne. Han var også medlem af den tyske rigsdag, og i 1933 blev han udnævnt til minister uden portefølje i Hitlers regering. Han blev myrdet under de lange knivs nat i 1934, efter at Adolf Hitler gav ordre til at få ham dræbt.

Tidlige år og militærbaggrund

Röhm var født i München og gjorde tjeneste som officer under Første Verdenskrig. Han blev tildelt jernkorset af første klasse for sin indsats. Efter krigen deltog han i paramilitære enheder (bl.a. Frikorps), og hans militære erfaring og organisatoriske evner gjorde ham tidligt til en central figur i de voldelige gadekampe, som prægede efterkrigstidens tyske politik.

Sturmabteilung (SA) og politisk rolle

Som medstifter og leder af Sturmabteilung opbyggede Röhm SA fra at være en organiseret gruppe af bevæbnede partimedlemmer til at blive Nazipartiets masseorganisation af uniformerede stormtropper. SA spillede en vigtig rolle i at beskytte partiets møder, bekæmpe politiske modstandere i gadebilledet og bidrage til nazisternes vej til magten gennem vold og intimidering.

Röhm havde en mere radikal vision end mange af partidommens andre ledere: han ønskede, at SA skulle blive en form for folkehær, som kunne erstatte den traditionelle Reichswehr og gennemføre sociale og militære omstruktureringer. Denne ambition skabte både bekymring og fjendtlighed hos det konservative militær samt hos industrielle og politiske eliter, som så Röhm og SA som en trussel mod den eksisterende orden.

Interne konflikter og forhold til Hitler

Röhm var en nær fortrolig af Hitler i perioder, men forholdet blev belastet af rivalisering, ideologiske forskelle og Röhms personlige liv. Han var åbent homoseksuel i et miljø, hvor sådanne forhold kunne udnyttes som politisk våben. SA's voldelige adfærd og dens hurtige vækst — på sit højdepunkt talte SA omkring flere millioner medlemmer — bidrog til voksende pres fra både hæren og konservative kredse for at begrænse organisationens magt.

Faldet og »De lange knivs nat«

I juni–juli 1934 besluttede Hitler at fjerne Röhm og andre SA-ledere for at sikre hæren (Reichswehrs) loyalitet og konsolidere sin egen magt. På få dage blev hundredvis af personer i SA og andre politiske modstandere arresteret og dræbt i det, som senere blev kaldt de lange knivs nat. Röhm blev fængslet i München, tvunget til at begå selvmord — hvilket han nægtede — og blev derefter eksekveret i fængslet. Afgørelsen blev præsenteret og retfærdiggjort officielt som et nødvendig skridt mod et formodet kupforsøg, og efterfølgende blev hændelserne lovliggjort af Hitler gennem præsident Hindenburgs dekret.

Eftermæle

Röhms død markerede et vendepunkt i den nazistiske magtkonsolidering: SA's indflydelse blev kraftigt formindsket, og hæren fik større indflydelse i regimet. Röhm er i eftertidens historieskrivning både blevet fremstillet som en formidabel organisator og som en kontroversiel figur på grund af sine politiske ambitioner og personlige forhold. Hans skæbne illustrerer de interne magtkampe og det brutale magtspil, der lå bag Hitlers vej til fuld kontrol over Tyskland.

  • Født: 28. november 1887, München.
  • Død: 1. juli 1934, henrettet under de lange knivs nat.
  • Karriere: Officer i Første Verdenskrig, senere leder og medstifter af Sturmabteilung.
  • Udnævnelse: Medlem af rigsdag og udnævnt til minister uden portefølje i 1933.
  • Udmærkelse: Tildelt jernkorset af første klasse.