Golda Meir (udtales [Gol-da My-ear]; hebraisk: גולדה מאיר, arabisk: גולדה מאיר, arabisk: جولدا مائير, født Golda Mabovitch, 3. maj 1898 - 8. december 1978, kendt som Golda Myerson fra 1917 til 1956) var den fjerde premierminister i staten Israel. Hun var en af de mest markante figurer i Israels tidlige historie og en af få kvinder i verden, der har ledet en stat som premierminister.

Baggrund og tidlige år

Golda Mabovitch blev født i det, der dengang var det russiske imperium. Som ung familie emigrerede hun til USA, hvor hun voksede op i Milwaukee. Tidligt engagerede hun sig i zionistiske og arbejderbevægelsesaktiviteter og begyndte at arbejde som aktivist og formidler mellem forskellige jødiske organisationer. I 1921 tog hun til det britiske mandat Palæstina (det senere Israel) sammen med sin mand, hvor hun fortsatte sit politiske arbejde.

Politisk karriere og stigning til magten

Golda Meir var aktiv i fagbevægelsen (Histadrut) og i Det Arbejder-Zionistiske parti (som senere blev en del af Mapai/Labour). Hun blev en central organisator og fundraiser i den tidlige israelske stat. I 1948 var hun blandt de ledende personer i bevægelsen og var med i opbygningen af de nye statslige institutioner.

Hun havde vigtige ministerposter i den nye regering, blandt andet som arbejdsminister, hvor hun arbejdede med socialpolitik, bolig og bosættelser. Senere blev hun udenrigsminister, en post hvor hun repræsenterede Israel internationalt og opbyggede relationer med andre lande.

Som Israels premierminister

Golda Meir blev Israels premierminister den 17. marts 1969. Hun var kendt for sin direkte og bestemt stil, og i Israel fik hun tilnavnet "Jernladyen" (en stærk kvinde) – et udtryk der senere også blev brugt om den britiske premierminister Margaret Thatcher. Meir er Israels første og indtil videre eneste kvindelige premierminister og var den tredje kvindelige regeringschef i verden.

De største begivenheder i hendes embedsperiode blev:

  • München-massakren ved de olympiske sommerlege i 1972 (olympiske sommerlege i 1972), hvor 11 israelske atleter blev myrdet. Episoden rystede Israel og førte til debatter om sikkerhed og efterretningstjenestens ansvar.
  • Yom Kippur-krigen i 1973, hvor Israel blev angrebet samtidig af Egypten og Syrien. Krigen førte til store tab og til alvorlig kritik af regeringens og forsvarschefens beredskab og beslutninger før og under krigen.

Kritik, afgang og arv

Efter Yom Kippur-krigen kom der kraftig politisk og offentlig kritik af, hvordan krigen var blevet håndteret, og af efterretnings- og sikkerhedsvurderingerne forud for angrebet. Som følge af pres og mistillid forlod Golda Meir sin post som premierminister i 1974. Undersøgelser og kommissioner, der fulgte, viste, at der var fejl og svigt i både information og beslutningsprocesser, men Meir blev ikke entydigt gjort personlig ansvarlig for alle problemerne.

Hun efterlod sig et komplekst politisk eftermæle: på den ene side huskes hun som en stærk og beslutsom leder, der spillede en nøglerolle i opbygningen af den israelske stat; på den anden side kritiseres hun for manglende beredskab og for beslutninger i tider med stor sikkerhedspolitiske udfordringer.

Personligt liv og død

Golda Meir var gift og skiftede efternavn i løbet af sit liv, hvilket afspejler hendes familieliv og politiske karriere. Hun var kendt for sin jordnære stil, sit direkte sprog og sit engagement i sociale spørgsmål. Golda Meir døde den 8. december 1978 i Israel. Hun huskes fortsat som en af de mest betydningsfulde kvinder i det 20. århundredes israelske politik.

Vigtigere punkter:

  • Første og indtil videre eneste kvindelige premierminister i Israel.
  • Ledede landet under to af de mest dramatiske begivenheder i nyere israelsk historie: München-massakren (1972) og Yom Kippur-krigen (1973).
  • Efterlod et varigt indtryk som en stærk politisk skikkelse og en kontroversiel leder med både stor respekt og kritik.